Annonce
Fredericia

Kampvalg i seniorhus

Aktiviteten er stor i seniorhuset, og det samme var interessen for at være med i Brugerrådet på årsmødet. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
fredericia - Der måtte kampvalg til, da pladserne i Brugerrådet i Seniorhuset I.P. Schmidt torsdag skulle fordeles ved årsmødet.

Med 50 deltagere og samtlige pladser optagede, var det fra mødets start tydeligt, at interessen for Brugerrådet i år var stor. Og da der skulle stemmes om pladserne i rådet, ville så mange være med, at der måtte stemmes om det.

Seks stillede op til tre poster, hvor Lilian Niess blev genvalgt, Karen Birk Nielsen nyvalgt, og Jørgen Hansen vandt en lodtrækning om den sidste plads med Grete Lehrmann og Jørgen Hansen, der havde lige så mange stemmer som ham.

Til posterne som suppleanter stillede fire op, og valgt blev Grete Lehrmann, Alice Nielsen og Eva Toldbod i nævnte rækkefølge.

Drøftede kasseapparat

Ib Lund og Iris Marie Svendsen blev genvalgt som revisorer, medens suppleanten for disse blev nyvalg af Mary Strøager.

- Jeg tror, at det har noget at gøre med, at vi har ændret vores struktur, så vi nu kun skal koncentrere os om de foreningsløse aktiviteter, og det derfor er blevet mere overskueligt og overkommeligt at være med, forklarer formand for brugerrådet, Flemming Larsen, den store interesse.

Beretningen handlede derfor også meget om de konkrete tiltag og ting på stedet og medførte blandt andet spørgsmål til cafeteriets brug af kasseapparat, kommende mobilpay og muligheden for at bruge dankort på stedet.

Henning Due blev som altid valgt som dirigent til mødet.
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Åbent brev til byrådet i Fredericia: Tænk disse punkter ind i arbejdet med næste års budget

Læserbrev: På det ugentlige tværpolitiske, offentlige møde i Demokraticontaineren i Kanalbyen var emnet tirsdag 10. september "Velfærdspolitik i de kommende år i Fredericia". Som sædvanlig var der en livlig diskussion i en positiv ånd. Samtalen foregik endnu en gang på tværs af partiskel og andre interesser. Mødet endte ud med enighed om at opfordre byrådspolitikerne til at tænke nedenstående punkter ind i arbejdet med næste års budget. Vi håber, I vil sætte fokus på de svageste borgere og på arbejdsmiljøet for de kommunalt ansatte. Der var enighed om, at velfærden generelt skal være i centrum, og følgende områder blev specifikt nævnt som indsatsområder: Folkeskolerne. Der er kun fem kommuner i landet, der bruger færre økonomiske midler pr. elev. Var det en ide og en mulighed at tildele midlertidig "førtidspension” til syge borgere, så de får ro til at komme sig og samle kræfter, inden der tages stilling til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet? Fritidstiltag for den ungdomsgruppe, der ikke er knyttet til Ungdommens Hus. Sikring af, at frivillig indsats ikke på nogen måder indregnes i normeringsbehovet. Personale nok til at tage sig dybtgående nok af de underretninger, der indsendes til familieafdelingen. For at fremme arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal der være mindre kontrol og mere tillid, og i den sammenhæng vil det være en god idé at lade en stor del af arbejdsprocesserne bestemmes af selvstyrende teams. Det er vigtigt, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for de områder, der vedrører velfærden. Når forholdene er gode for de kommunalt ansatte, er der stor sandsynlighed for, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for disse områder, så der på sigt kan blive et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere at vælge imellem. Det er væsentligt, at der bliver lagt endnu mere vægt på et positivt og inkluderende menneskesyn i den kommunale organisation. Vi ønsker byrådet rigtig god arbejdslyst i processen med budgetforhandlingerne!

Annonce