Annonce
Fredericia

Kan du huske? Et kig i video-kassen fra tiden før corona

Der var en gang, hvor man kunne forsamle sig som sild i en tønde uden at frygte corona. I artiklen her kan du se en stribe videoer fra dengang, hvor det var, som det forhåbentlig snart bliver igen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Det kan næsten være svært at huske, men der var en gang, hvor man kunne være sammen uden at bekymre sig om afstand og forsamlingsloft.

Fredericia: Efter godt et år med corona og restriktioner kan det næsten være svært at huske andet. Men der var en gang, hvor tusindvis af mennesker kunne samles uden at bekymre sig om smitte og håndsprit.

Vi har kigget i Fredericia Dagblads og ElboBladets videoarkiv og fundet en god håndfuld videoer frem, som alle har det tilfælles, at de viser hverdag og fest fra tiden før corona.

Håndboldfest

I september 2019 slog FHK til mod GOG. På hjemmebane slog fredericianerne modstanderne med 33-30. Og så var der ellers fest med råb, sang, bægerklang og bare brystkasser.

Annonce

Kanoner på volden

6. Juli er en stor ting i Fredericia. Også med kanonsalut på volden tidligt om morgenen.

Trods lidt regn på dagen i 2019 samledes hundredvis af mennesker for at mærke jorden ryste af de mange salutskud - og bagefter gå ned til musik og morgenbrød. Sammen.

Annonce

Farvel til gymnasiet

Sidste dag på gymnasiet er en fest, mange kan smage flere dage efter. Under de mange festhyl og sjove udklædninger gemmer sig også lidt vemodighed over en tid, der snart er forbi.

Vemodigheden er nu ikke det, det fylder mest i videoen her fra maj 2019.

Annonce

Gode ben

I april 2019 var Peter Olander Andersen fra Fredericia den første i landet til at have løbet 500 halvmaratoner.

Løb nummer 500 foregik i Fredericia, hvor alle vennerne stod klar til at hylde ham ved målet. Og han virkede ikke en gang træt.

Annonce

Folk og klub på Tøjhuset

I december 2018 var Folkeklubben på besøg i Tøjhuset for at give smagsprøver på sit nye album. Og der var fans i flere generationer til stede.

Annonce

Computere er til for at spille

Landets største computerspils-fest finder sted i Fredericia under navnet NPF. Her er teenagere i tusindvis til stede, og forsyningskanalerne med pomfritter og energidrik er på plads.

Mød de unge og mærk stemningen her.

Annonce

Bevægelser og kampgejst

Vi slutter denne videokavalkade af med en dag på Monjasa Park og i Idrætscenteret, hvor der er Aktiv Fredag.

Drenge og piger fra Fredericias skolers 2.- og 3. klasser mødes til dyst og hygge. Blandt andet en flok drenge, der går meget, meget op i at vinde - men også synes, at det er endnu vigtigere at være en god kammerat.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Autocampere overnatter på Østerstrands p-plads: Må man det, spørger læser

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Mohamed og Rim kom til Danmark for seks år siden - nu har de åbnet skrædderi i gågaden

Fredericia For abonnenter

Ugens udvalgte: Ferien er over os - lidt endnu

Fredericia

Asfaltarbejde på Strandvejen og Vestre Ringvej de kommende uger: Vejene skal fræses og have ny belægning

Alarm 112

Designlampe og kontantbeløb stjålet: Politiet advarer om flere indbrud i ferien og beder folk kigge over naboens hæk

Fredericia For abonnenter

Vaccination af børn i fuld gang: 12-15 årige i Fredericia mødte frem til pop up stik mod corona

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Kristendemokraterne vil have mere biodiversitet ved solceller

Fredericia

Omdiskuteret butik lukket: Den er solgt, siger ejer

Indland

Brostrøm: Overvejelse af tredje stik kan blive nødvendigt

FC Fredericia

FC Fredericia kom torsdag tættere på en komplet trup - men der mangler stadig spillere

Erhverv For abonnenter

Kig med indenfor i Oldenborghus: Spritnye ungdomsboliger står snart klar og der er mange ledige

Fredericia

Bred interesse for smalle veje: Prinsessegade er noget rod

Annonce