Annonce
Danmark

Kan man stå på mål for Churchill i dag?

Illustration: Mikkel Damsgaard
Annonce

I ny stor biografi fortæller journalisten og forfatteren Jan Hedegaard om manden, som tog kampen op mod Hitler, mens alle andre bøjede nakken. En mand, der samtidig var imperialist, drukfældig og uden blik for kvindesagen. Tåler han at blive vejet efter nutidens målestok – og kan man overhovedet det?

Sommeren 2020 kastede protesterende sig blandt andet over Churchill-statuen på Parliament Square i London og malede nedsættende ytringer på soklen. Det var billigt sluppet, andre statuer blev væltet og skubbet i havnen.

Fri mig for at skulle stå på mål for Churchill i et og alt på baggrund af tidens protester. Jeg vil omvendt heller ikke komme rendende nu og bebrejde Churchill, at han eksempelvis var imperialist eller ikke havde sans for kvindesagen. Han levede sine første 26 år under dronning Victoria. Han var barn af en historisk epoke, der i dag synes meget langt væk, og han blev selv en del af historien, der tilsyneladende også er ved at fortone sig.

Denne store historiske person er også så menneskelig; han er forelsket, han drikker (utvivlsomt for meget), han ryger, han er humoristisk, han er selvironisk, han græder, og så går han, da han er 65 år, i krig for frihed og demokrati og for retten til også at protestere mod racisme og politivold.

Churchill var virkelig ikke ufejlbarlig, og han var selv den første til at indrømme, at han kunne tage grueligt fejl, og det gjorde han med ufattelige bommerter og katastrofer til følge. Til gengæld lykkedes han trods alt med at redde Storbritannien og Europa fra det nazistiske tyranni. Og ikke engang det lykkedes helt.


Churchill var virkelig ikke ufejlbarlig, og han var selv den første til at indrømme, at han kunne tage grueligt fejl, og det gjorde han med ufattelige bommerter og katastrofer til følge.

Uddrag af kronikken


Storbritannien mistede i årene efter krigen sit imperium, og for Østeuropa blev Hitlers tyranni erstattet af Stalins. Blandt andet af de årsager var han heller ikke en lykkelig eller tilfreds gammel mand. Det kunne alt sammen have været bedre.

Jeg synes ikke, at vi skal retouchere Churchill ud af historien, fordi han ikke i alt det, han udrettede, sagde eller mente, levede op til lige præcis vor tids krav og standarder. Vi kan ikke ændre nutiden ved at skubbe fortiden fra os. På det punkt tilslutter jeg mig Churchills ord om, at vi må kende historien for at kunne lære af den og for at forstå nutiden. Tilmed er historien om Churchill enestående. Næsten fantastisk. Han var unik. I ordets egentligste betydning. Der var ikke andre som han, der var end ikke nogen, der lignede ham, og som briterne kunne have valgt i stedet for.

Jan Hedegaard. Pr-foto

Dykker man ned i hans livs historie, bliver man mere og mere overrasket over, at han stadig var der, da Storbritannien fik allermest brug for ham. Havde de ikke haft Winston Churchill, så havde Storbritannien forhandlet fred med Tyskland i 1940. På Hitlers betingelser. Det er historikerne ikke i tvivl om. Og ja, det ville have haft voldsomme konsekvenser for Storbritannien, Imperiet og resten af Vesteuropa. Men nu havde man Churchill.

Han havde været der siden 1874. Født aristokrat, men aldrig snobbet. Hærdet af et brutalt, engelsk kostskolesystem, soldat for Imperiet, skærpet retorisk og politisk efter næsten 40 år i det britiske parlament. Og han rystede ikke på hånden, da det gjaldt. Allerede inden Anden Verdenskrig havde Winston selv deltaget i fem krige, og inden hans sjette krig var forbi, havde han forudset den syvende, Den Kolde Krig, som han forkyndte offentligt i sin berømte "Jerntæppe-tale" på universitetet i Fulton, Missouri.

Churchill havde hele pakken, da Storbritannien og Europa stod over for Hitlers militære erobrings- og mordmaskine. Han var ukuelig, han havde humor, han var drikfældig, han var fejlbar og utilstrækkelig, men han gik aldrig på kompromis med demokrati og frihed.

Måske vigtigere: Et langt liv i politik havde sprogligt fintunet ham, så han vidste, hvordan en leder appellerer til sit lands befolkning og til frie mennesker overalt, han kendte alle afkroge af det politiske spil, og ikke mindst havde han mere mod end de fleste.

Han kunne, da han i 1930’erne var blevet kørt ud på et politisk sidespor, være død af druk og kedsomhed … hvis ikke han inden var blevet opmærksom på, hvad denne Hitler havde gang i i Tyskland. Hans kampgejst blev atter vakt, og han begyndte at advare Parlamentet om, at en ny, stor krig truede. Det var, skrev han senere, som om hele hans liv havde skænket ham præcis alle de nødvendige forudsætninger og ført ham frem til det øjeblik i maj 1940, da han satte sig i premierministerstolen i Downing Street.

Winston var blevet Churchill.

"Churchill" af Jan Hedegaard er udkommet på Lindhardt og Ringhof.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Haller retter ind efter nye corona-regler - personale har knoklet for at blive klar til nye krav

Fredericia For abonnenter

Overnatningsstederne indgår musketered: Vil satse benhårdt på Fredericia som selvstændig turistdestination

Annonce