Annonce
Leder For abonnenter

Kan nutidens unge føre depechen fra 1968 videre?

Vi må se, om generation 19 sender et decideret ungdomsoprør i luften. Men de 18-25-årige anno 2019 kan måske i første omgang ved det kommende folketings- og Europa-parlamentsvalg puste mere liv i de gløder for miljøet, 68'erne antændte.

Som PLUS abonnent får du adgang til flere hundrede PLUS-historier. Nyheder, baggrunde, analyser, interviews, portrætter og kommentarer. Den bedste lokale dækning.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi sukrer til i ligegyldig popmusik

Læserbrev: Åh, så hyggeligt. Åh, så fint. Åh, så ligegyldigt. Åh, så bedøvende! Og vi æder det råt. Lader radioen køre. I bilen, i hjemmet, på arbejdspladsen, hos frisøren, i supermarkedet. Overalt. Bevidstløst ryger det ind i vore hjerner, vore sind, vores sjæl. For det er jo bare rart. Den gør jo ingen fortræd. Popmusikken. Jo, den gør. Den lægger et bedøvende lag på dine sanser, så du i virkeligheden bliver underholdningsjunkie. Giv mig i dag mit daglige fix, eller jeg bliver sur, intolerant og gnaven. Lad mig høre noget lækkert R&B eller noget messende electronica, så jeg glemmer den ubehagelige, tomme og monotone dagligdag. Led mig i fristelse med mine Bose-hovedtelefoner og min Android-telefon, så jeg kan bruge min gratis Spotify-streaming til at give mig glemsel, ligegyldighed og pacificerende sansesukker. Thi popmusik og dagens hit er magten og æren - i alt fald til i morgen... Amen! Musik er blevet devalueret fra kunst til et forbrugsemne. Før i tiden forholdt man sig trods alt til sin musik. Man købte en lp eller en cd. Med streaming-tjenesternes indtog får du det gratis. Du skal bare æde et par reklamer en gang imellem, så kan du surfe videre på Spotify, YouTube, GooglePlay osv. Vores musiksmag er skabt af et produktionsapparat, memlig streaming-tjenesternes algoritmer. En matematisk beregning, som tilpasser playlisten alt efter, hvad man har lyttet mest til. Your daily mix. Altså en ensretning af musiksmagen. Resultatet er, at de mest lyttede kunstnere og genrer bliver endnu mere eksponeret på bekostning af "smallere" kunstnere. En anden magtfuld spiller er radiokanalerne, både de kommercielle og public service-kanalerne. Tag f.eks. P4, landets mest aflyttede radiomedie. Hvis man kører på E45 fra Padborg til Aalborg kan man nemt komme til at høre samme melodi fire gange, efterhånden som man skifter mellem P4's regionalstationer. Det er den samme rotering igen og igen. Og de såkaldte lokalradioer er kun lydtapet afbrudt af reklamer. Uambitiøst og fordummende. Tilsammen tegner streaming og radiostationer et fladt og uinspireret lydlandskab ud over den danske musikflade. Og det påvirker hele musik-Danmark. Festivaler bliver til havefester domineret af dj's, som afspiller filer, og de regionale spillesteder sygner hen, for ingen gider at lytte til ny musik. Hvor er den spændende musik, som vil noget?

Annonce