Annonce
Debat

Kan vi stole på, at I vil ta' kulturen mere alvorligt - eller er det bare valgflæsk?

På kant: Valgkampen er skudt i gang, og allerede nu dufter det af valgflæsk. Tomme løfter svirrer om ørene på os vælgere i jagten på vores værdifulde kryds. I valgkampens første dage blev det som forventning treenigheden af emner; pension, klima og indvandring, som dominerede de første partilederrunder. Det er vigtige emner, men der er også andre som fortjener opmærksomhed.

Derfor er det et skridt i den rigtige retning, at Lars Løkke Rasmussen og Venstre melder ud, at de vil fjerne to procentsbesparelserne på kulturbudgetterne, hvis de vinder valget. Socialdemokraterne var ikke sene til at melde det samme ud. Hvis de ellers holder deres løfter, så stopper nedskæringerne af kulturen i 2020.

Kulturen bliver alt for ofte glemt. Det bliver hurtigt set som en luksus i et stramt velfærdsbudget, hvor ældre, børn og sygehusvæsen ligger mange på sinde. Og det forstår jeg så udmærket godt. Men det ene udelukker ikke det andet. Vores historie, fortællingen om forgangne tider, museernes frirum og kunstens udfordring af vores sanser og måder at tænke på er med til at give vores liv perspektiv – til at løfte tankerne ud af frygt for fremtiden, skabe en rygrad af kulturel livskraft og dermed et ståsted for danskerne i en verden i forandring.

Da man under Anden Verdenskrig foreslog Winston Churchill at skære i kulturbudgetterne for at finansiere Englands krig mod nazisterne, sagde han nej med den begrundelse: ”Det er jo det vi kæmper for.” Set i denne valgkamps foruroligende lys ført an af Rasmus Paludan, så har vi brug for kulturel oplysning mere end nogensinde før. Derfor håber jeg, at Venstre og Socialdemokratiet står ved deres løfte.

Annonce
Jeanette Varberg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce