Annonce
Erhverv

Kanalbyen klar med tre fyrtårnsprojekter: Nyt teater, krydstogtturisme og gæstesejlerhavn

Kanalbyen har lagt sig fast på tre fyrtårnsprojekter i sin opdaterede udviklingsplan. Det handler om et nyt teater, krydstogtturisme og gæstesejlads. Frederikshuset blev færdig til indlfytning i 2017. Flere byggerier er på vej. Foto: Claus Fisker
Annonce

Fredericia: Tre fyrtårnsprojekter i Kanalbyen er nu skrevet ind i udviklingsplanen for det 20 hektar store område ved byens havnefront.

Den nye version bevarer Kanalbyens overordnede fysiske plan med kanaler, klimasikring af hele Fredericias bymidte og de stærke sigtelinjer mellem byen og havet. Men nye udviklingstiltag er kommet til. Det oplyser Kanalbyen i en pressemeddelelse.

Visionen med de tre fyrtårnsprojekter er at skabe grundlag for et nyt musicalcenter til Fredericia Teater, at skabe mere plads til gæstesejlere i lystbådehavnen samt at udvikle Kanalbyen og Fredericia som krydstogtdestination.

- De tre fyrtårne, som vi nu arbejder mod, vil tilsammen vil kunne skabe en enorm vækst og en masse byliv i Kanalbyen. Det er selvsagt ikke nogle projekter, vi hverken kan eller skal løfte alene, og derfor har vi indgået partnerskaber med blandt andet Fredericia Teater, Fredericia Kommune og ADP, fortæller projektdirektør i Kanalbyen Tim E. Andersen i pressemeddelelsen.

Annonce

Parkeringshuse i stedet for parkeringskældre

Kanalbyen har desuden defineret en kunststrategi, der skal sikre realisering af kunstprojekter, som skaber liv, debat, er stedsspecifikke, bæredygtige og har høj kunstnerisk kvalitet.

Den mest synlige ændring i den fysiske plan for Kanalbyen er beslutningen om at anlægge syv fælles parkeringshuse. I den oprindelige udviklingsplan fra 2012 var planen, at de private bygherrer skulle anlægge parkeringskældre under husene. Det vil ikke længere være et ufravigeligt krav fra Kanalbyens side.

- Parkering under bygninger og gårdrum kan være bekvemt, men p-kældre er svære og dyre at anlægge og er ikke uden ulemper i funktion, forklarer Tim E. Andersen.

Det første P-hus vil formentlig blive bygget i Sønder Voldgade Kvarteret, hvor der lige nu bygges både boliger og kontorer.

- Når parkering foregår i fælles p-huse, kan pladserne udnyttes bedre hen over døgnet. Om dagen kan pladsen bruges af en person, der er på arbejde i Kanalbyen og om aftenen af en person, der skal ud og spise eller i teateret, oplyser Tim E. Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Danmark For abonnenter

I kirke juleaften? Nytårsaften med vennerne? Corona-professoren svarer på fem dilemmaspørgsmål

Annonce