Annonce
Debat

Karen Klint ønsker dig godt nytår - uanset hvornår du fejrer det

I den kinesiske kalender er vi i øjeblikket i både "rottens år" og et "metal-år". "En kombination, der kun ses hver 60. år. Altså et helt specielt år," skriver Karen J. Klint. - Billedet viser en kinesisk lygte med rotte-motiv ved en nytårsfest i Malaysia i januar i år. Foto: Lim Huey Teng/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

I morgen er det den kirkelige nytårsdag. Kirkeåret begynder nemlig 1. søndag i advent.

Adventstiden er oprindelig den periode, hvor man forbereder sig til Jesus’ fødsel den 25. december. Adventstiden har også historisk set været en markering for julefasten.

Det har vi vist glemt i velfærdsboblen, hvor julefrokoster typisk annonceres allerede i august - begyndende med tilbud fra slutningen af oktober, og hvor man helst skal kunne prale af at deltage til flere julefrokoster med mange deltagere for at være et godt socialt væsen.

Julefasten med enkle og ikke for store måltider er afløst af pompøse måltider med mange retter, drikkevarer, fest og farver. Og helst på en restaurant.

Bare ikke i år.

Lige nu lægger forsamlingsforbuddet et loft over antal gæster - selv i det private hjem. Nogle spiser så virtuelt sammen for at kunne skåle og synge festlige sange til den spændende julemad og andet sul på bordet.

Jo, det kirkelige nytår begynder fortsat med fest og farver. Corona eller ej. Og det er heldigvis med til at øge fællesskabet mellem mange.

Det kirkelige nytår er ikke at forglemme også starten på arbejdsåret for de valgte menighedsrådsmedlemmer. De ønskes alle god arbejdslyst, og forhåbentligt kommer vi snart tilbage til et mere normalt kirke- og sogneliv, hvor tommestokken med opmåling af plads til kirkegængerne kan lægges væk, og kirkerne igen kan stå åbne for alle.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), tidl. minister Flemming Hansen (K), Messe C-direktør Grete Højgaard, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Næste nytår er det borgerlige nytår, der i mange kulturer markeres ved overgangen mellem 31. december og 1. januar. I alt fald hos os, der har den knap 440-årige gregorianske kalender. De pavelige myndigheder var dog 40 år om at tage den kalender til sig.

Indtil da havde de deres nytår senere i foråret, på Mariæ bebudelsesdag.

Det danske nytår markeres, når den første tone lyder ved midnat fra rådhusklokkerne i København.

Andre kulturer og trossamfund fejrer nytår på andre tider og ud fra andre traditioner. Smart så kan de jo feste en ekstra gang. For mange følger jo også den årsrytme, vi har i den vestlige verden. Måske ville det hjælpe på det globale fællesskab, hvis vi alle fejrede hinandens nytår. Derfor lige denne fortælling om to andre nytår.

Jeg tror, mange kender det kinesiske nytår. Et årsskifte, der fejres af omkring 20 procent af verdens befolkning… Deres nytår falder på den anden nymåne efter vintersolhverv. Og derfor ikke på samme dag hvert år. I år begyndte det ved nymånetid 25. januar klokken 05.43 i Beijing og 24. januar klokken 22.44 i København. Ret præcist, må man sige.

Jeg har altid været fascineret af, at det kinesiske år har et navn. Derfor måtte jeg lige læse op på, hvad året i år hedder. Det har så faktisk to betegnelser. Nemlig både ”rottens år” og ”metal-år”. En kombination, der kun ses hver 60. år. Altså et helt specielt år.

Vi har 12 disciple med i vores kirkeliv. I den kinesiske noget mere verdslige verden har de astrologiske dyretegn i en cyklus på 12 år. Rotten er det første af de 12 dyr. Og er dette års dyr.

”Så tror da pokker, det hele begyndte der,” var min første indskydelse med tanken på covid-19. Men jeg blev klogere.

Vores forhadte rotte er nemlig i Kina et respekteret dyr, der symboliserer kløgtighed, fantasi og nysgerrighed. De er charmerende, ærlige og i stand til at overleve mange situationer. Endelig repræsenterer rotten en ny begyndelse. Derfor skulle dette års begyndelse have handlet om at få ryddet op i det rod, man havde gjort de foregående år.


I Kina er det rottens år. ”Så tror da pokker, det hele begyndte der,” var min første indskydelse med tanken på covid-19. Men jeg blev klogere.


Metal-fasen er efteråret. Det er tid til at give slip på det, som ikke er givende længere, ligesom træerne giver slip på deres blade.

Forudsigelserne for året må siges at være dækket godt ind: et år med masser af muligheder og gode udsigter. Men også et år, hvor der tidligt på året ville være en voldsom og historisk verdensomvæltning, udløst af en tilsyneladende lille handling.

Jeg er næppe den eneste, der mest genkender den sidstnævnte forudsigelse. Og en der ikke har sluppet os fri endnu. Vi er alle fortsat indfanget af coronaens stramme favntag. Så hvor blev ”metal” af?

Næste kinesiske nytår falder 12. februar 2021, hvor ”oksens år” begynder. Håber det vil afspejle oksens sindsro og styrke.

Et halvt år derefter når vi frem til det islamiske nytår 2021, der fejres i døgnet fra aftenen 9. august til aftenen den 10. august. Den islamiske kalender har afsæt i den migration, muslimerne foretog fra Mekka til Medina.

Dagen er en markering for en ny begyndelse. En glædens dag, der fejres med sociale aktiviteter og forskellige former for tilbedelse.

Uanset hvilket nytår, du helst vil fejre, håber jeg, det bliver en ny begyndelse med mindre sygdom, færre restriktioner, færre indgreb i vores personlige frihed. Og et par vacciner til at stoppe smittespredningen med og til at lindre forløbet, hvis du bliver covid-19-ramt.

Noget, der vil være så stort, at en læge fra Sundhedsstyrelsen sammenligner det med den første månelanding.

Indtil da ønskes du en god adventstid, glædelig jul - og lad den bare vare lige til påske. Så vi kan få de frokoster med!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Hold fast om Ellemann og Lose

Danmark

Lyt til Politik med Funding og Løvkvist: Støjberg skal vælge mellem den blå og den sorte tale på søndag

Annonce