Annonce
KLUMME

Karen Klint fortæller om Sofus, der er ni uger gammel: Very Important Vovse

Sofus sover trygt i sin kurv. Foto: Karen J. Klint

VAF med VUF - sådan lød opfordringen fra en i maskinrummet på Vejle Amts Folkeblad på min Facebook, da jeg forleden spammede med billeder af min ni uger gamle gravhundehvalp. Indrømmet, den er ualmindeligt nuttet.

Men det kan da godt give lidt stof til eftertanke, at billeder af en hundehvalp høster så mange likes, kommentarer og emojiers. Og så alligevel, for et dyrebarn kan vi alle forholde sig til. Sådan en lille, ret hjælpeløs skabning indeholdende sjove bevægelser vækker da ens omsorgsgen.

Deri ligger belønningen: Ubetinget kærlighed til den person, der nu skal erstatte den medfødte madmor, trofaste hundeforældre og flere søskende.

Opfordringen fik mig i øvrigt til at tænke på den omtale, VAF havde af mig efter mit valg i 1998 til Folketinget. Dengang havde vi en arvet gravhund med navnet Smut - og så skrev avisen ”at Smuts mor lige smuttede ind i Folketinget”!

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), tidl. minister Flemming Hansen (K), Messe C-direktør Grete Højgaard, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Den havde i øvrigt sit navn, fordi den ofte drillede sin ejer, der var godt oppe i årene: Den gik til havedøren, som om den ville ud. Når Ella så åbnede døren, smuttede hvalpen bag om hende og op i hendes lænestol. Den var ni år gammel, da vi arvede denne smukke, sorte langhårede dværggravhund. Han glemte aldrig sin første ejer, men blev os en meget trofast hund. Den var så flink at holde seks år mere.

Da var jeg for længst solgt til racen, selv om jeg er vokset op med hunde af en noget anden størrelse. Så der måtte en ny til. Kunne ikke finde en sort hvalp. Måtte nøjes med en brun! 10 måneder senere var der sorte til salg. Og så havde vi to…

To meget forskellige i temperament. Den først ankomne var meget selvstændig, til tider dominerende, kunne lære de fleste kommandoer til hvalpetræningen. Men efterkom dem mest i sit eget tempo. Nogle øvelser blev den brugt til at gøre først. Træneren havde spottet, at den hvalp gerne ville løse en udfordring.

Så mens de andre hvalpe ængsteligt så til, blev Jack sat til at ”gå forrest”. Som træneren sagde: Den hvalp vil være god i en rævegrav. Der ville den jo dø, hvis den bare stod stille for at vente på en kommando.

Fin ros, tænkte jeg og accepterede, at andre nok så den som en lidt ulydig hund!

Den anden hvalp var anderledes følsom og ansvarsfuld over for alle. Ville på gåture helst gå forrest som en minerydder. Var meget forsigtig over for små børn og fandt sig i at blive trukket i håret, munden, ører og pillet i ved øjnene. Den var god til at læse en stemning.

Jo, hunde i samme race er bare lige så forskellige som vi mennesker.

Den nye hvalp, der allerede lyder navnet Sofus, har vist talenter, der passer på adfærden fra de tre først gravhunde. Første nat sov den alene i køkkenet. I al fald indtil klokken 03, hvor høje lyde fyldte huset og fik mig op. Den rystede og ville være i hænder. Savnede ganske givet det at sove i en stak hvalpe og to voksne hunde. Faldt til ro på sit tæppe, der kom med ind i min seng. Og der sov den så i tre timer.

Næste nat skulle den også sove selv. Jeg var gået først til ro. Børge skulle så putte den lille. Fik åbenbart ikke placeret dørspærreren rigtigt, da han nogle timer efter gik i seng.Jeg blev så hen ad morgenen vækket af søde pivelyde ved siden af min seng. Den lille var kommet forbi afspærringen og havde åbenbart snuset sig til hvilket rum, jeg sov i… Ja, du gætter rigtigt.


Jeg blev hen ad morgenen vækket af søde pivelyde ved siden af min seng. Den lille var kommet forbi afspærringen og havde åbenbart snuset sig til hvilket rum, jeg sov i…


Den endte i sengen en gang til. Nu går der givet noget tid, inden jeg får den lært at sove alene hele natten! Men flot, at den på under to døgn havde lært, hvordan den skulle finde rundt. God næse, må man sige.

Sofus er dog god til at være alene hjemme i flere timer og til at være i bilen. Så jeg er optimist!

Lige nu er vi alle fortsat begrænset af pandemien. Vi lærer konstant nye forkortelser på nye varianter af mutationer. Vi tager også især engelske udtryk og forkortelse til os.

Jeg vil slutte hundefortællingen med en omskrivning af V.I.P. - Very Important Person - med en hjemmegjort forkortelse V.I.V. = Very Important Vovse!

Pandemiens begrænsninger rammer desværre endnu en gang fejringen af folkekirkens vigtige højtid, påsken.

Heldigvis er kirken ikke helt så lukket som for et år siden. I alle sogne har coronatiden lært kirkens ansatte og menighedsråd at tænke ud af boksen. Kreativiteten har blomstret. Mange lærer af hinanden på tværs af sogne. Internettet og udendørs aktiviteter bruges i et omfang, ingen vist havde forudset.

Mange af disse tilbud henvender sig til familier på tværs af generationerne. Nye fællesskaber kommer frem, selv om det ofte sker hver for sig.

Mit påskeønske skal være, at vi fortsat holder ud, holder afstand og holder sammen om at bekæmpe smittespredningen. Og at de nye fællesskaber overlever, så de kan være med til at berige manges hverdag på en ny måde.

Fortsat god påske - og kan du ikke få plads i kirken lige nu, så deltag i gudstjenesterne på sognenes hjemmesider eller i tv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunal chef forsøgte to gange at gå videre med affære-rygter - Bjerregaard sagde nej

Debat

Klumme: Vi bør aldrig blive helt voksne

Alarm 112

Spøgelsesbilist passerede 15-20 andre bilister uden at ane uråd: Nu er han varetægtsfængslet

Fredericia For abonnenter

Borgmestersag betød farvel til 'den perfekte embedsmand': - Jeg tager afskedigelsen til efterretning

Annonce