Annonce
Livsstil

Karin Carlander væver viskestykker til hele verden

Der er meget japansk inspiration i Karin Carlanders design og kunst. Japan har en stærk tradition for vævehåndværket, og Karin Carlander har altid været interesseret i den enkelhed, som dansk og japansk design her tilfælles. På en studietur til Japan i firserne oplevede hun for første gang japansk vævekunst. - Det var en kæmpe øjenåbner for mig, for vævning er et stort fag derude. Det er meget levende og meget respekteret. Og det gav mig en slgas ro. Det kunne jeg hvile i, siger hun. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Som barn lærte hun at væve sammen med Hindsholms landbokoner. Som ung vævede hun berømt fransk malerkunst. Nu kombinerer hun det kunstneriske med hverdagen og skaber vævede tekstiler, der skal gøre opvasken lettere, sofaen blødere og vores hjem smukkere.
Annonce

Væver og designer Karin Carlander udstillede engang fem viskestykker på et galleri i København. Håndvævede unikaværker af tekstil, der kunne bruges til at tørre opvask af. Men på galleriet skulle stykkerne sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er fint nok til at kaldes kunst.

- I forbindelse med udstillingen regnede jeg ud, hvad et viskestykke ville koste, hvis jeg tog mindstelønnen for mine timer ved væven, materialer, moms og gebyr til galleriet. Prøv at gætte, hvad det ville koste? spørger hun og svarer med et grin:

- 4000 kroner. Det var godt nok et statement. Men det er jo faktisk ikke noget at grine ad, for hvis man laver en grafik i samme størrelse som et viskestykke, bliver den måske lavet i 100 eksemplarer, men så er 4000 kroner meget rimeligt. Måske endda billigt. Det illustrerer, hvad det er, vi synes er fint, og hvad der ikke er fint. Det studser jeg over, men jeg har ikke svaret. Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide billedkunst, der hænger på væggene, men jeg synes også, at de brugsting, du har i hænderne hver dag, skal være i orden. Der har håndværket en værdi, siger hun.

Karin Carlander designer sine viskestykker, karklude og plaider direkte på væven, som var de et vævet grafisk værk. Ofte begynder hun i sort og hvid for at arbejde strukturer og mønstre frem i stoffet, inden hun sætter farver på.

Det er blevet til hørkollektionen Textile No, som hun selv får produceret, og senest et designsamarbejde med Silkeborg Uldspinderi, hvor håndværkets detaljer er i fokus.

Målet er at designe stoffer, der kombinerer kunst og funktion, og som ser håndvævede ud, selv om de produceres på maskinvæve.

- Hvis vi ikke havde maskiner til at væve, var der jo ingen, der havde råd til et stykke ærligt vævet viskestykke, siger hun.

Karin Carlander

Dansk væver og designer.

Studerede som 19-årig hos den franske væver Jacqueline de la Baume Dürrbach i Provence. I 1987 blev hun uddannet fra den danske designskole med vævning som hovedfag.

I 1988 fik hun sit eget studio og har siden udstillet unikaværker og skabt design for virksomheder som Form og Farve, Georg Jensen Damask og senest Silkeborg Uldspinderi.

Karin Carlander har desuden sit eget brand, Textile No, der blev grundlagt i 2013. Det er certifikeret Masters of Linen.

Se mere på karincarlander.dk.

Annonce

Fra Kerteminde

Karin Carlander tager i mod i sin vævehal, der ligger i en nedlagt knivfabrik i Raadvad. Her står fem store træ væve: En med en tynd prøve af hør, som hun forsøger sig med, de andre er rigget til med bomuldsstof til elever, der besøger hendes værksted. Selv lærte Karin Carlander at væve på aftenskolen i Kerteminde, hvor hun som 12-13-årig sad sammen med landbokoner fra Hindsholm og fulgte traditionelle væveopskrifter.

- Jeg lavede et halstørklæde til min far. Det var lige så stift som et gulvtæppe. Og han var så sød. Han gik med det forfærdelige halstørklæde, lige til han døde. Det kunne nu have været skønt at have givet ham et rigtig blødt et, siger hun og griber fat i en vævet plaid af alpakauld.

Overalt i værkstedet hænger smukke tekstiler. De fleste i hør, som Karin Carlanders egen kollektion er skabt af, men også bomuld, papir og uld. Hun går op i materialerne, ved, hvor de kommer fra, og hvem der har dyrket dem.

- Det var en sær interesse at have, når man var så ung. Og det var altså ikke, fordi jeg var kedelig, men jeg var bare så betaget af væven. Lige så skøn Kerteminde er, så var der ikke mange på min alder med væveinteresse, så det var en hel åbenbaring at komme på Designskolen, hvor der var mange som mig, griner hun.

Men før hun kom så langt, skulle hun et smut til Provence for at lære at væve gobeliner hos Jacqueline Dürrbach, en ældre fransk væver, der genskabte Picassos malerier og vævede til Rockefeller.

Annonce

Lærte at skabe

- Hun var holdt op med at tage elever, men jeg rejste derned på interrail to somre i træk for at besøge hende, og hun endte med at sige ja. Og det er jeg glad for, der kom jeg virkelig et godt sted. Jeg lærte meget andet end at væve på det år. Jeg var sådan en forkælet student, der aldrig havde lavet mad, men det lærte jeg der. Og jeg lærte, hvordan man lever med sit fag, og en hel filosofi og følsomhed over for former og farver, fortæller Karin Carlander.

Fru Dürrbach var gobelinvæver og vævede værker for nogle af de bedste franske malere. Dengang kunne man, hvis det ikke var lykkedes en at købe originalen af “Frokost i det grønne”, “Guernica”, “Frøkenerne i Avignon”, bestille malerierne som gobeliner. Og Jacqueline Dürrbach havde samarbejder med blandt andre Picasso, som havde testamenteret hende rettighederne til at lave tre af hver af de værker, de tidligere havde arbejdet sammen om, som gobelin.

- Picasso var jo desværre død, dengang jeg kom derned. Det kunne ellers have været sjovt at møde ham. Men da jeg var der, arbejdede vi med gobeliner af Fernand Legér. Et par år efter, at jeg var kommet hjem, skrev hun til mig og spurgte, om jeg ville komme ned til hende og være med på et hold af fem vævere, der skulle lave den tredje og sidste udgave af Picassos “Guernica”. I fuld størrelse. Men jeg sagde nej, for jeg havde lige mødt min mand og var så forelsket, at jeg ikke kunne tage ud på landet i Sydfrankrig og sidde og væve. Lige inden coronaen lukkede rejser ned, var jeg faktisk i Paris og se en udstilling, hvor Dürrbachs “Guernica” var med. Det var imponerende, smiler hun.

Selv om Karin Carlander blev lært op af de bedste i gobelin-traditionen, har hun aldrig selv vævet billeder. I stedet interesserede hun sig for at skabe enkle, brugbare, håndlavede tekstiler med et grafisk udtryk og spændende strukturer, der leger med lyset, når tekstilerne bevæger sig.

- Jeg var mere interesseret i at lave brugsting. Det er nok, fordi det er den danske tradition, at vi kombinerer æstetikken med funktion, siger hun.

- Men jeg lærte meget. Fru Dürrbach citerede blandt andet Picasso for at sige, at det tager 10 år at lære, 10 år at glemme, og først derefter kan man skabe. Og det er præcis sådan, det er at arbejde med væven. Du skal kunne dit håndværk og kende din væv, for så kan du arbejde intuitivt og komme ind i et flow, hvor man egentlig glemmer lidt, hvad man laver. Så snart du begynder at tænke over det, knækker tråden, siger Karin Carlander.

Karin Carlander begyndte for syv år siden at designe og producere sin egen tekstilkollektion i hør. Kollektionen, der hedder Textile No er maskinvævet og består af karklude, viskestykker, køkkenhåndklæder og pudebetræk. Den og Karin Carlander bærer certifikatet Masters of linen, som betyder at materialerne til kollektionen kommer fra europæisk hørproduktion. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce

Brugsværdi

Tråden knækker faktisk helt bogstaveligt, da hun viser kameraet, hvordan hun arbejder. På en af hallens fem væve er hun ved at forsøge noget nyt ved at arbejde med endnu tyndere tråde af hør for at udfordre sig selv og materialet.

På den måde arbejder hun altid sine design frem direkte på væven.

- Jeg begynder sædvanligvis i sort og hvid, for så bliver jeg ikke forstyrret af farverne også, så arbejder jeg med strukturerne og bindingen i væven. Jeg arbejder meget grafisk. Forenkler, forenkler og forenkler. Det kan man kun gøre, når man kender væven. Den er meget logisk i sin opbygning, og den arbejder meget som en computer: Det, du fortæller den, at den skal gøre, det gør den. Men du kan også prøve at bryde det lidt. Og det er der, håndværket kommer ind, siger hun.

Karin Carlander var i 1987 en del af den sidste årgang, der blev uddannet fra Designskolen uden at bruge computere og maskinvæve.

- Så vi blev ret hurtigt overhalet af teknologien, og der kom en lang periode, hvor tekstilerne og vævningerne ikke kunne blive indviklede nok, fordi nu kunne man gøre det på computerne.

Det syntes jeg ikke klædte faget særligt meget, men det var jo også et udviklingstrin, der var. Det var også tiden med de vilde malere, og hvor man lavede stoftryk med store pensler og koste og alt muligt, og jeg har altid arbejdet en anden vej. Mod ro, enkelhed og funktionalitet, siger hun.

- Jeg kan godt lide, at mine ting har en brugsværdi. At det er ting, som er skabt til at blive brugt hver dag, når man vasker op, pakker sin mad ind, går i bad eller skal holde varmen under en plaid. At det både har en funktion og en kunstnerisk værdi. Det betyder meget for mig, siger Karin Carlander.

Og da det er umuligt at sælge håndvævede viskestykker til 4000 kroner stykket, har hun skabt sin egen hørkollektion af tekstiler, der bliver produceret på maskinvæve. Men uden at gå på kompromis med design - som ofte udfordrer maskinvævene - eller kvaliteten af materialerne - som hun følger hele vejen fra marken over indfarvning til væveriet.

- Man skaber jo også sådan nogle ting, fordi man gerne vil kommunikere om sit fag, og det man holder af, og det man gerne vil have, at andre skal have en holdning til. Og mine viskestykker er stadig ikke billige, men nu kommer de ud i hele verden, og det, synes jeg, er sjovt, siger hun.

Karin Carlander voksede op i Kerteminde, hvor der ikke var mange jævnaldrende, der beskæftigede sig med vævning. Som 12-13-årig begyndte hun på aftenskole og siden blev det hendes fag. Hun har både være underviser, designer og skaber af unikaværker. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Selv om hun har været i faget i mere end 30 år, udfordrer Karin Carlander stadig garnet og væven. Her laver hun prøver med ultratyndt garn, for at undersøge, om det kan lade sig gøre at væve tekstiler, der er tynde, men stadig stærke. Konklusionen er, at det er alt for tyndt, for garnet knækker, når hun arbejder med det. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Karin Carlander har designet plaider for Silkeborg Uldspinderi, som en del af virksomhedens designerkollektion. Hendes plaider hedder Pine og Cumulus. Den sidste har Karin Carlander i hænderne på billedet. Navnet fortæller om plaidens mønster, der er opadstigende formation på en flad bund. Lidt ligesom skyerne af samme navn. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Karin Carlanders væveri ligger i en nedlagt knivfabrik. Her her hun plads til de store væve. En er udlånt af tekstildesigneren Margrethe Odgaard, to har hun fået fra designskolen, da de nedlagde deres væverlinje, og de sidste er hendes egne. Indtil hun fik plads på fabrikken, har hun haft den store væv stående hjemme. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Hun har altid været fascineret af den logiske væv, der kunne skabe levende tekstiler. Karin Carlander forsøger at gøre sine mønstre og designs så enkle som muligt, som man kun kan gøre, når man kender sit håndværk. I det enkle arbejder hun med grafiske mønstre og at skabe strukturer, der fanger lyset, når tekstilerne bevæger sig. Og så er det en kunst at designe tekstiler, der ser håndvævede ud, selv om de er produceret på maskinvæve. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Det er enkelheden, der interesserer Karin Carlander, som designer tekstiler, der skal se håndvævede ud, selv om de er skabt på maskiner. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Smukke, vævede mønstre er blevet til plaider, som Karin Carlander har deisgnet for Silkeborg Uldspinderi. Plaiderne er enkle og vævet med håndværket i fokus. Derfor er kanterne anderledes, for de skal vise, hvilke tråde opg farver, der er vævet ind i hinanden for at skabe det færdige mønster. De alternative afslutning er inspireret af den måde, som Karin Carlander væver sig frem til mønstrene. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Da Karin Carlander skulle designe mønstre til to nye plaider for Silkeborg Uldspinderi, satte hun sig ved væven og lavede en hel række prøver i hånden. hun arbejder først i sort og hvid for at holde fokus på mønsteret, og siden bliver der sat farver på. En af de ting, som KarinCarlander fremhæver ved vævefaget er, at det altid er spændende. - For man kan aldrig forudse, hvordan et mønster eller farver ender med at se ud. Det kommer an på så mange ting: Hvor tyk er tråden, er der skygger i garnets struktur, er det glat eller uld. Man kan aldrig regne den ud, siger hun. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Det er fra værkstedet i Raadvad, at Karin Carlander selv pakker og sender ordrene på hendes hørkollektion Textile No. Hun styrer processen af kollektionen helt fra at finde landmændene, der dyrker det hør, hun bruger, til at sende ordrene ud til kunderne, der findes i hele verden. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Det er stofligheden i tekstilerne. der tiltrak Karin Carlander til vævefaget. Hun har vævet, siden hun som 12-13-årig begyndte på aftenskole i Kerteminde, hvor hun side om side med husmødrene fra Hindholm lærte at væe efter opskrifter. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Karin Carlander har designet to plaider for Silkeborg Uldspinderi. Plaiderne er vævet af alpakauld og er meget tynde og bløde. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Væver og designer Karin Carlander har et stort værksted i Raadvad, der ligger i Dyrehaven nord for Købenahvn. Det er byens gamle knivfabrik, der er omdannet til værksteder for kunstnere og kunsthåndværkere. Karin Carlander har fem væve, og hun bruger dem både til at skabe prøver og designe på, men også til at afholde kurser. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Karin Carlander er en dansk væver og designer. Hun kommer fra Kerteminde på østfyn, er uddannet i Frankrig og på Designskolen i Kolding, fra før man brugte computere til design, som hun siger. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Iltsvind og fiskedød i Lillebælt

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Fredericia

Smittetallet stiger på Fredericia Gymnasium efter test - 28 elever og tre lærere testet positiv indtil videre

Fredericia

Nyt tilfælde af corona: 1. klasse på Kirstinebjergskolen sendt hjem - elev var del af smittekæde

Annonce