Annonce
Fredericia

Karsten savnede sine sværvægtere på Fredericia Vold: - Det her er kanon!

Et voldanlæg uden kanoner er som en flæskesteg uden svær: Bare ikke det samme. Så der var feststemning, da Fredericias voldanlæg torsdag morgen fik en del af sine kanoner tilbage fra værksted. Især én bestemt dag kommer de til at gøre en stor forskel.

Fredericia: De er over 200 år gamle, men ser ud til at være spritnye.

Torsdag morgen var der usædvanlig meget liv på Prinsessens Bastion, der ligger lige syd for Danmarks Port i Fredericia Vold.

Fem af voldanlæggets beboere vendte nemlig hjem. Det var én 12 punds kanon, tre tre-punds kanoner og en enkelt 50 punds mortér.

Annonce

- Det er en festdag, lød det fra museumsleder Karsten Merrald Sørensen.

Han har glædet sig til at se de gamle kanoner komme tilbage fra renovering hos Vejle-virksomheden Thubalka.

Mortéren vendte som den første tilbage til volden. Den står ikke længere øverst på volden, men har fået en mere historisk korrekt placering længere nede - og lidt på skrå. Her ses værkfører Per Østergaard (i ternet skjorte) og hans kolleger i gang med at forberede løftet ned fra kranvognen, som i dagens anledning velsagtens kunne kaldes en kanonvogn. Foto: Peter Friis Autzen

- De har fået repareret træværk og skiftet beslag og meget andet. Bortset fra enkelte, udskiftede dele, består kanonerne og mortéren stadig af de originale dele, som er meget gamle. Mortéren er for eksempel støbt i 1804, siger han.

Kanonerne er malet i historisk korrekte oldenborgske røde og blå farver, men også vogngrå og sort går igen i de tunge våbens farver.

Man SKAL da klatre på kanonerne. At kravle på dem er en fast del af en Fredericia-opvækst.

Karsten Merrald Sørensen, museumsleder

- Er de ikke bare blevet flotte? Man kunne sige, at det er kanon, selvom den ene altså er en mortér, siger Karsten Merrald Sørensen med et smil.

Han har i øvrigt intet imod, at de nyrenoverede sværvægtere bruges som klatrestativ.

- Nej, man skal da klatre på kanonerne. At kravle på dem er en fast del af en Fredericia-opvækst. Og sådan skal det være, siger han.

Som et omvendt Lego-sæt

Værkfører Per Østergaard fra Thubalka har stået i spidsen for istandsættelsen, som undervejs har budt på flere overraskelser.

Blandt andet viste nogle af de gamle kanoner sig at bestå af langt flere dele, end man skulle tro.

- Det har været spændende. Vi har skilt dem ad i smådele - og sørget for ikke at blande delene, siger han.

Der måles op hele tiden, for intet overlades til tilfældighederne, når det tunge grej skal placeres korrekt. Bemærk det smukke design, som nutidens våbenfabrikanter ikke helt kan leve op til. Foto: Peter Friis Autzen

Nogle trædele viste sig at være rådne, og nogle metaldele måtte skiftes ud. Men i det store hele står kanonerne nu som originalt. Og nu ikke længere malet med plastikmaling.

Museumschefen siger, at man SKAL kravle på kanonerne. Synes du også det, nu, hvor du har istandsat dem?

- Nej, hvis det var mine, fik man ikke lov at kravle på dem. Men jeg ved godt, at det er noget, der hører sig til, siger Per Østergaard.

Annonce

Meget mere på vej

De fire kanoner og mortéren, der nu er tilbage, udgør kun en en del af den renoveringsopgave, Thubalka i disse år udfører på voldanlæggets befæstning.

I alt skal 11 kanoner og deres trækonstruktioner sættes i stand. Det er en operation til i alt 2,4 millioner kroner - og det vides ikke endnu, hvor lang tid arbejdet tager, men måske er de alle retur i løbet af næste år.

Værkfører Per Østergaard nyder at arbejde med Fredericias historiske kanoner. Og han ser frem til at tage fat i endnu flere. Foto: Peter Friis Autzen

De fire kanoner og den enlige mortér, der torsdag morgen blev løftet på plads, krævede en kran. Undervejs måtte kranfører Mike Larsen være kreativ for at forhindre, at kranen skulle strække sig så meget, at det riskerede at føre til jordskred.

Og da kranen alligevel var på plads, kunne den lige så godt tage de ting med derfra, som skal på operations-drejebænken.

Det vil blandt andet sige de store lavetter fra to store 84 punds kanoner på toppen af Prinsessens Bastion. De har i lang tid stået uden de tonstunge kanonrør.

Da kranvognen alligevel var kørt op på voldanlægget, tog den i samme omgang dele af de endnu større kanoner med. Også de skal nemlig renoveres. Foto: Peter Friis Autzen

- Da det blev opdaget, at lavetterne var plaget af råd og svagheder, turde vi ikke lade rørene ligge. Det risikerede bare at ende med en ulykke, når børn og voksne kravler rundt på kanonerne, siger Karsten Merrald Sørensen.

Han glæder sig over, at kanonernes hjemkomst sker i tide inden 6. juli-festlighederne.

- I år kan jeg derfor garantere, at der er kanoner på volden 6. juli, siger han.

Sværvægtere på volden

  • Den enlige 50 punds mortér er den tungeste af dagens hjemkomne våben på volden. Den vejer 1836 kilo, hvoraf trækonstruktionen er tungest med sine 1201 kilo og kanonrørets 635 kilo.
  • Den store, sorte 12 punds kanon vejer 1400 kilo.
  • De mindre tre-punds-kanoner vejer cirka 700 kilo.
Voldmester Mikael Holdgaard Nielsen havde set frem til kanonernes tilbagevenden, som han forevigede med sin telefon. Og han glæder sig over, at der nu er kanoner på volden til 6. juli.  Foto: Peter Friis Autzen


Annonce
Fredericia For abonnenter

Plejecenter får ny mavepuster: Kraftig kritik for tredje gang i træk

Danmark

Torsdagens coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fredericia vokser videre i 2022: Ikke langt til næste runde rekord

FC Fredericia For abonnenter

Ingen plads til fejl i kampen om topplaceringerne: Disse tre ting skal FC Fredericia tage med fra Hvidovre-nederlag

Debat

Enhedslisten om sparekatalog: Det er en situation, kommunen er tvunget ud i, men som vi kan og bør gøre oprør imod

Kultur

Avisens tegner vinder prisen for Årets bladtegning: Se Putin tørre sved af panden

For abonnenter

10.000 kæmpemøller er en trussel mod Nordsøens sæler og hvaler: - Vi ved meget lidt om konsekvenserne

Erhverv

Bestseller får et af Danmarks største lejemål i Taulov: Modekoncern udvider markant

Fredericia For abonnenter

Borgere lyttede og spurgte til mere havn - særligt et emne fyldte

Byggekæde i kraftig vækst overtager en af Sønderjyllands specialistforretninger: - Vi er et godt match

Erhverv

Carlsbergs bryggeri i Fredericia vinder international pris

Claus Hjort om sit livs stormvejr: - Jeg har en vrede over, at jeg skal bruge min sidste tid i politik med beskyldninger om at være landsforræder

Debat

Venstre efter ny kritik af plejecenter: Vi kan ikke sidde og vente på, om indsatsen nytter eller ikke nytter - vi skal vide det

Erhverv For abonnenter

For 30 år siden startede Peter med at vende burgere: Nu ejer han to McDonald's-restauranter i Fredericia og fire i alt

Fredericia

Stærkt trafikeret rundkørsel skal forvandles til et kryds: Derfor er det en god idé

Annonce