Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: EU skal mærke blæsten fra Nordsøen

Helveg Petersen-familien har sat solide aftryk i dansk politik. Morten Helveg Petersen har udvidet aktiviteterne til det øvrige Europa - som EU-parlamentariker. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Familiehistorien handler om et solidt aftryk i politik. For de radikales EU-spidskandidat, Morten Helveg Petersen, bygger fremtidens fremgang på et stærkt europæisk samarbejde - især for klimaets skyld.

Sig navnet Helveg Petersen, og en politisk familiehistorie med Radikale Venstre som platform tårner sig op. 52-årige Morten Helveg Petersen, søn af tidligere, nu afdøde udenrigsminister Niels Helveg Petersen, er en del af denne klan.

Som store dele af familien har han betrådt rigets politiske scener - og trådt uden for: De seneste fem år har han lagt sit virke i Bruxelles, som Radikale Venstres repræsentant i Europa-Parlamentet. Det har ikke afskrækket ham. Tværtimod, han er klar til yderligere fem år, som, mener han, kan blive nogle af de vigtigste i den europæiske unions levetid.

- EU's betydning manifesterer sig meget mere i folks bevidsthed, fordi der er en del, der vækker bekymring. Vi er vidner til al den usikkerhed, brexit efterlader, og klimaforandringerne har sat sig på dagsordenen overalt. I den EU-valgdebat, der har kørt indtil nu, handler to tredjedele af alle spørgsmål og indlæg om klimaet. Det har en voldsom interesse og med god grund. Samtidig står det klart for tæt på alle, at det ikke er en opgave, der løses nationalt; det kræver samarbejde og beslutninger på internationalt niveau, for Danmarks vedkommende i EU, siger Morten Helveg Petersen.

Ikke overraskende er klimaet således en af hans tre mærkesager:

Annonce

1 Klimaet

Der skal sættes hårdt mod hårdt over for de medlemslande, der ikke overholder indgåede EU-aftaler: Smæk pengekassen i, lyder det fra Morten Helveg Petersen. Foto: Nils Svalebøg

- Klimaet er det vigtigste af alt på hele kloden. Alle er klar over, vi er i ude i sidste øjeblik med en effektiv indsats, og det er helt klart EU-initiativer, der skal til, hvis der skal gøres noget, der for alvor hjælper, siger Morten Helveg Petersen.

Der er mange håndtag, der skal drejes på, men noget af det vigtigste er, mener han, at få tilvejebragt en energi-infrastruktur for hele Europa.

- Vi skal lære at bruge hinandens energi og ikke lade den gå til spilde. Når det blæser over Nordsøen, skal resten af Europa have det at mærke, have gavn af det. Den energi, der produceres herfra, og som vi ikke bruger, går til spilde. Det er vanvittigt. Vi skal have etableret nogle energi-veje, så de enkelte lande kan forsyne hinanden i stedet for at lade værdierne gå tabt. Det har vi og klimaet ikke råd til.

Lige så væsentligt er det, at de enkelte lande overholder de aftaler, Paris-klimamålene, der indgås, og at EU kommer efter dem, når ikke de gør de; det gælder ikke mindst et kulproducerende land som Polen, mener han:

- Der skal indgås bindende kliamaaftaler, og EU skal bide de lande i haserne, der ikke ikke holder dem. Vi har faktisk et effektivt middel mod synderne, og det skal vi tage i anvendelse: Smæk EU-kassen i. Det skal være slut med at sende EU-penge til lande, der ikke overholder aftalerne.

2 Et friere EU

Akkurat samme middel ønsker han taget i anvendelse over for lande, blandt andre Ungarn og Polen, der er i fuld gang med at underminere EU's demokratiske fundament.

- De begår overgreb på overgreb på frihedsrettighederne. De har sat ytringsfriheden, pressefriheden og domstolenes uafhængighed ud af kraft. Det er en underminering af hele EU's værdigrundlag, hvilket skaber alvorlig risiko for hele unionskonstruktionen og demokratiet. Det går simpelt hen ikke.

I det spørgsmål er Morten Helveg Petersen uforsonlig og vil ikke gå på kompromis. Også her gælder det: Smæk kassen i!

- De suger til sig af EU's midler, og så blæser de, især Ungarn, højt og flot på de demokratiske, værdibaserede betingelser, som de blev optaget på og skrev under på. Vi har ikke kunnet tale dem til rette, men så må de have det på den hårde måde. EU kan ikke overleve, hvis medlemslande opfører sig helt i strid med aftalte spilleregler.

3 Et stærkere Europa

Behovet forstærkes nok så meget af, at EU mere end tidligere har brug for at stå stærkt og samlet i en verden i opbrud, mener Morten Helveg Petersen.

- Vi har brug for et stærkere Europa. Vi slås med en Putin, og vi har en Trump, der trækker sig fra Europa. Samtidig har vi et pres med migration, grænseoverskridende kriminalitet og anden massiv påvirkning. Vi skal have styrket den indre sikkerhed, og det kræver et stærkt fællesskab - og for Danmarks vedkommende et helt og fuldt medlemskab af Europol.

Årets energipolitiker

Hvis Morten Helveg Petersen opnår genvalg, håber han, at vælgerne lægger mærke til hans aktivitet i EU og vurderer ham på det ved næste EU-valg om fem år.

- Som enhver anden vil jeg gerne måles på mine resultater, hvordan man end gør dem op. I 2018 blev jeg kåret til Årets Energipolitiker i Europa, så noget må jeg have gjort rigtigt. Den linje satser jeg på at kunne fortsætte - og at vælgerne lægger mærke til det.

I den EU-valgdebat, der har kørt indtil nu, handler to tredjedele af alle spørgsmål og indlæg om klimaet. Det har en voldsom interesse og med god grund.

Morten Helveg Petersen, EU-spidskandidat for Radikale Venstre

Morten Helveg Petersen

Morten Helveg Petersen er 52 år og genopstiller som spidskandidat for Radikale Venstre til EU-valget 26. maj. Han blev valgt første gang for fem år siden og blev medlem af parlamentsgruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa.

I parlamentet har han blandt andet beklædt posten som næstformand i Udvalget for Industri, Forskning og Energi. På baggrund af arbejdet her blev han i 2018 kåret som Årets Energipolitiker i Europa af magasinet The Parliament Magazine.

I perioden 1998-2009 var han medlem af Folketinget, også for Radikale Venstre.

Fra 2009 til 2014 arbejde han bl.a. som administrerende direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier og som direktør for Danske Medier.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Så du noget?: Vidner til indbrud søges

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fredericia

Ungt plejefirma afviser dumping: - Vi lægger en pris, så vi kan drive en virksomhed

Fredericia For abonnenter

Hjemmepleje i udbud: Derfor har kommunen valgt nyt selskab

112

Dramatisk påkørsel ender med udvisningsdom: 29-årig med afghanske rødder anker

Annonce