Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: EU skal mærke blæsten fra Nordsøen

Helveg Petersen-familien har sat solide aftryk i dansk politik. Morten Helveg Petersen har udvidet aktiviteterne til det øvrige Europa - som EU-parlamentariker. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Familiehistorien handler om et solidt aftryk i politik. For de radikales EU-spidskandidat, Morten Helveg Petersen, bygger fremtidens fremgang på et stærkt europæisk samarbejde - især for klimaets skyld.

Sig navnet Helveg Petersen, og en politisk familiehistorie med Radikale Venstre som platform tårner sig op. 52-årige Morten Helveg Petersen, søn af tidligere, nu afdøde udenrigsminister Niels Helveg Petersen, er en del af denne klan.

Som store dele af familien har han betrådt rigets politiske scener - og trådt uden for: De seneste fem år har han lagt sit virke i Bruxelles, som Radikale Venstres repræsentant i Europa-Parlamentet. Det har ikke afskrækket ham. Tværtimod, han er klar til yderligere fem år, som, mener han, kan blive nogle af de vigtigste i den europæiske unions levetid.

- EU's betydning manifesterer sig meget mere i folks bevidsthed, fordi der er en del, der vækker bekymring. Vi er vidner til al den usikkerhed, brexit efterlader, og klimaforandringerne har sat sig på dagsordenen overalt. I den EU-valgdebat, der har kørt indtil nu, handler to tredjedele af alle spørgsmål og indlæg om klimaet. Det har en voldsom interesse og med god grund. Samtidig står det klart for tæt på alle, at det ikke er en opgave, der løses nationalt; det kræver samarbejde og beslutninger på internationalt niveau, for Danmarks vedkommende i EU, siger Morten Helveg Petersen.

Ikke overraskende er klimaet således en af hans tre mærkesager:

1 Klimaet

Der skal sættes hårdt mod hårdt over for de medlemslande, der ikke overholder indgåede EU-aftaler: Smæk pengekassen i, lyder det fra Morten Helveg Petersen. Foto: Nils Svalebøg

- Klimaet er det vigtigste af alt på hele kloden. Alle er klar over, vi er i ude i sidste øjeblik med en effektiv indsats, og det er helt klart EU-initiativer, der skal til, hvis der skal gøres noget, der for alvor hjælper, siger Morten Helveg Petersen.

Der er mange håndtag, der skal drejes på, men noget af det vigtigste er, mener han, at få tilvejebragt en energi-infrastruktur for hele Europa.

- Vi skal lære at bruge hinandens energi og ikke lade den gå til spilde. Når det blæser over Nordsøen, skal resten af Europa have det at mærke, have gavn af det. Den energi, der produceres herfra, og som vi ikke bruger, går til spilde. Det er vanvittigt. Vi skal have etableret nogle energi-veje, så de enkelte lande kan forsyne hinanden i stedet for at lade værdierne gå tabt. Det har vi og klimaet ikke råd til.

Lige så væsentligt er det, at de enkelte lande overholder de aftaler, Paris-klimamålene, der indgås, og at EU kommer efter dem, når ikke de gør de; det gælder ikke mindst et kulproducerende land som Polen, mener han:

- Der skal indgås bindende kliamaaftaler, og EU skal bide de lande i haserne, der ikke ikke holder dem. Vi har faktisk et effektivt middel mod synderne, og det skal vi tage i anvendelse: Smæk EU-kassen i. Det skal være slut med at sende EU-penge til lande, der ikke overholder aftalerne.

2 Et friere EU

Akkurat samme middel ønsker han taget i anvendelse over for lande, blandt andre Ungarn og Polen, der er i fuld gang med at underminere EU's demokratiske fundament.

- De begår overgreb på overgreb på frihedsrettighederne. De har sat ytringsfriheden, pressefriheden og domstolenes uafhængighed ud af kraft. Det er en underminering af hele EU's værdigrundlag, hvilket skaber alvorlig risiko for hele unionskonstruktionen og demokratiet. Det går simpelt hen ikke.

I det spørgsmål er Morten Helveg Petersen uforsonlig og vil ikke gå på kompromis. Også her gælder det: Smæk kassen i!

- De suger til sig af EU's midler, og så blæser de, især Ungarn, højt og flot på de demokratiske, værdibaserede betingelser, som de blev optaget på og skrev under på. Vi har ikke kunnet tale dem til rette, men så må de have det på den hårde måde. EU kan ikke overleve, hvis medlemslande opfører sig helt i strid med aftalte spilleregler.

3 Et stærkere Europa

Behovet forstærkes nok så meget af, at EU mere end tidligere har brug for at stå stærkt og samlet i en verden i opbrud, mener Morten Helveg Petersen.

- Vi har brug for et stærkere Europa. Vi slås med en Putin, og vi har en Trump, der trækker sig fra Europa. Samtidig har vi et pres med migration, grænseoverskridende kriminalitet og anden massiv påvirkning. Vi skal have styrket den indre sikkerhed, og det kræver et stærkt fællesskab - og for Danmarks vedkommende et helt og fuldt medlemskab af Europol.

Årets energipolitiker

Hvis Morten Helveg Petersen opnår genvalg, håber han, at vælgerne lægger mærke til hans aktivitet i EU og vurderer ham på det ved næste EU-valg om fem år.

- Som enhver anden vil jeg gerne måles på mine resultater, hvordan man end gør dem op. I 2018 blev jeg kåret til Årets Energipolitiker i Europa, så noget må jeg have gjort rigtigt. Den linje satser jeg på at kunne fortsætte - og at vælgerne lægger mærke til det.

I den EU-valgdebat, der har kørt indtil nu, handler to tredjedele af alle spørgsmål og indlæg om klimaet. Det har en voldsom interesse og med god grund.

Morten Helveg Petersen, EU-spidskandidat for Radikale Venstre

Morten Helveg Petersen

Morten Helveg Petersen er 52 år og genopstiller som spidskandidat for Radikale Venstre til EU-valget 26. maj. Han blev valgt første gang for fem år siden og blev medlem af parlamentsgruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa.

I parlamentet har han blandt andet beklædt posten som næstformand i Udvalget for Industri, Forskning og Energi. På baggrund af arbejdet her blev han i 2018 kåret som Årets Energipolitiker i Europa af magasinet The Parliament Magazine.

I perioden 1998-2009 var han medlem af Folketinget, også for Radikale Venstre.

Fra 2009 til 2014 arbejde han bl.a. som administrerende direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier og som direktør for Danske Medier.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce