Annonce
forside

Kendt pølsevogn i flammer for anden gang på bare én uge: - Nu ringer mine alarmklokker for alvor på fuldt tryk

David Allermand ejer lokalerne på Koldingvej og lejer dem ud til Jane Pedersen. Han er bange for, at hun som konsekvens af de to episoder lukker sin drøm ned. Arkivfoto: Lars Juul

Natten til i dag var den gal igen på Koldingvej. Da mødte ejeren atter frem til en brændende pølsevogn. Han tror, at ilden er påsat og håber, at politiet denne gang efterforsker sagen til bunds.

Vejle: Det har været en træls nat for David Allermand. Igen.

For anden gang på bare en uge er han blevet ringet op for at få at vide, at hans pølsevogn på Koldingvej - kendt som Byens Pølsevogn - brænder.

Sidste gang var natten til søndag, som Vejle Amts Folkeblad også skrev om.

I forvejen ejer han lignende madsteder i Give, Bjerre, Juelsminde, Kjellerup og Horsens, men i Vejle forpagter han det som det eneste ud til Jane Pedersen.

- Nu har der været sat ild til igen. Sidste gang var for ganske få dage siden, og så er det, at mine alarmklokker nu for alvor ringer på fuldt tryk, siger David Allermand.

Annonce

Det er hendes levebrød. Jeg kan bedre klare det, men for hende er det hele hendes indtægt.

David Allermand, ejer

Den må være påsat

Han er overbevist om, at branden på lageret er påsat ligesom den første. Hos Sydøstjyllands Politi udtaler man sig ikke lige så skråsikkert. Her efterforsker man sagen og kan først for alvor sige noget om nogle dage.

- Vi kigger på sagen, men medgiver, at det selvfølgelig er påfaldende med to episoder inden for en uge, mener politikommissær Rune Rehnberg.

I Byens Pølsevogn synes man, at det er meget ubehageligt, at nogen muligvis har udset sig den som mål for ildspåsættelse. Man har en idé om, hvem gerningsmanden er og har videregivet mistanken til politiet.

- Efter første brand tog de dna-spor, og det håber jeg, at de gør igen og sammenligner dem med denne persons, vi selv har i kikkerten. Med andre ord ønsker vi, at de denne gang efterforsker sagen til bunds, håber David Allermand.

Artiklen fortsætter efter opslaget.

Truet på sit levebrød

David Allermand tror ikke, at Jane Pedersen som forpagter og ansigt udadtil har været målet, for hun har, så vidt han ved, ingen fjender. Måske er det blot drengestreger, gætter han.

Uanset hvad har det store konsekvenser for hende, for hun må i hvert fald nu lukke ned i tre ugers tid.

- Det er hendes levebrød. Jeg kan bedre klare det, men for hende er det hele hendes indtægt, og hun har trods alt en omsætning på omkring 5000 kroner pr. dag. Det er mange penge, siger pølsemanden.

- Hun kan slippe for huslejen i et par måneder. Men er det nok? Hun kan risikere at skulle lukke sin drøm ned på grund af det her, tilføjer David Allermand.

Også denne gang er branden gået udover lageret, som ifølge ejeren er slemt medtaget.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Louises veninde har uhelbredelig kræft: Så længe dit hjerte slår – så tag ingenting for givet

Om lidt falder den første sne – og om lidt dækker den første skrøbelige rimfrost græsset på plænen med et spinkelt glimtende lag af små krystaller. Det er måske den sidste jul, jeg får lov til at opleve med min veninde, som efterhånden har kæmpet den urimelige kamp mod kræft i et halvt årti. Så både for at give hende den bedste december – og også for at holde fast i, at livet er dejligt – trods alt, går jeg all in denne december. Der har end ikke været noget et lille bitte spinkelt håb at gribe efter ved en af de utallige samtaler på sygehuset. Min bedste veninde skal dø af kræft. Hun var kun i midten af 30'erne, da hun blev ramt af uhelbredelig brystkræft. En møgsygdom, der havde spredt sig over det meste i verdens mest optimistiske og kærlige krop. En sygdom, som indimellem forsøgte at tvære smilet væk fra verdens mest smilende ansigt. Men ukuelig livskærlighed og kærlighed til alt levende gjorde, at hun bankede alle odds i jorden og blev hos os langt længere end ventet. Og hun er her endnu. Og hun elsker livet, børnene i det, dyr, mennesker og hun elsker december. Da sygdommen blev opdaget, havde den allerede spredt sig i et omfang i hendes krop, der gjorde det umuligt at gøre andet end at forsøge at lindre den. Allerede som helt ung blev hun førtidspensioneret på grund af invaliderende leddegigt, så kroniske smerter blev suppleret med yderligere. Nogle år inde i forløbet spredte det sig til hjernen. Et par år efter begyndte hendes rygsøjle at falde sammen, og hun fik indopereret et metalskelet i ryggen. Undervejs har hun mistet venner, kæmpet mod systemer, mistet sit arbejde, tabt håret – og oplevet det vokse ud igen. Hun har kortvarigt tabt besindelsen, tabt til systemet, mistet fodfæstet kortvarigt – men min veninde rejser sig hver eneste gang. Efterhånden rejser hun sig mere besværet, men hun rejser sig og insisterer på at leve. Prognoserne er ikke gode længere. Der bliver kortere og kortere mellem de smertelindrede dage. Alligevel har hun indtil for ganske nylig været frivillig for udsatte børn og unge. Selv den stærkeste kærlighed og det lyseste lys formår nok desværre ikke at holde døden væk. Og det gør ondt at se frem mod den måske sidste jul med hende i mit liv. Men min venindes ukuelighed og helt ekstreme kærlighed til livet gør, at jeg ved, at jeg en dag vil være fyldt med intet andet end den dybeste taknemmelighed for at have mødt hende. For at dele årtier med et af de smukkeste og mest lysende mennesker. Det er den følelse, der skal gennemsyre min december. Derfor går jeg all in i år. På samvær og nærvær med hende og dem, jeg elsker. På livsglæde og kærlighed, og hvem ved, måske bringer december mirakler. Jeg går all in i december med den dybeste taknemmelighed, og jeg tager ingenting for givet. Jeg slutter med et lille brudstykke af en af hendes yndlingssange: Så længe dit hjerte slår Så tag ingenting for givet Så længe dit hjerte slår Det' det smukkeste ved livet Løb stærkt, dø, luk skærmene ned Og læn dig ud over kanten på de stenede nerver Elskede at drømme Drømmer om at elske Elskede at drømme Drømmer om at elske

Annonce