Annonce
Sport

Kent Nielsen om næste sæson: Vi har en fin grundstamme

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kent Nielsen er tilfreds med udsigten til den trup, Silkeborg har i næste sæson. Men han er åben for tilgange.

Annonce

Efter blot en enkelt sæson i Superligaen skal Silkeborg tilbage i landets næstbedste fodboldrække, og den slags betyder udskiftninger i truppen.

I onsdagens 3-1-sejr ude over OB stillede Silkeborg op uden en række af de spillere, som forlader klubben.

Men selv om profiler som Mads Emil Madsen og Junior Brumado er væk, er Kent Nielsen fortrøstningsfuld.

- Det er en fin grundstamme, som vi har kontrakter med, og som, vi har en forventning om, skal starte, når vi kommer tilbage fra ferie.

- Og så har vi nogle muligheder, hvis det rigtige viser sig, siger Silkeborg-træneren.

Trods nedrykningen kan han trøste sig med, at klubben sluttede sæsonen godt af, og det vil han nu bygge videre på, når spillerne kommer tilbage fra sommerferie.

- Det er indiskutabelt, at det fundament, der har været her i 2020, skal vi klart bygge videre på. Det er det hårde arbejde. Vi er det mest løbende hold i Superligaen.

Selv om Kent Nielsen forudser en stærk 1. division i næste sæson, vil han have, at nogle af de unge Silkeborg-spillere er i stand til at udvikle sig og få større roller på holdet.

- Der er nogen, der klart kommer tættere på. Nu får Sebastian Jørgensen mere og mere spilletid, og som han beviste, kan han begå sig på superliganiveau.

- Han skal bevise, at han også godt kan spille med i 1. division, siger Kent Nielsen.

Samtidig bliver de to målscorere fra OB-kampen, Emil Holten og Alexander Lind, også fremhævet af cheftræneren som nogen, der skal tage over efter Junior Brumado helt i front.

18-årige Alexander Lind scorede sit andet superligamål i ni kampe, og han håber nu på at kunne spille en større rolle.

- Jeg synes, jeg har fået vist mig godt frem i kampene. Nu må vi se. Det bliver spændende, siger teenageren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tak for kaffe: Ølbrygger åbner kafferisteri i Fredericia

Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Annonce