Annonce
Fodbold

Kent Nielsen satte rekord, men har en håbløs opgave

Kent Nielsen oplevede en mareridtskamp, da han satte superligarekord med 431 kampe. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix.
Med 431 superligakampe har Kent Nielsen indhentet Troels Bech på alletiders rekordliste, men han havde også fire sæsoner i 1. division i AC Horsens.

Silkeborg: Kent Nielsen skrev dansk fodboldhistorie mandag aften, da han overtog rekorden med 431 superligakampe.

Troels Bech havde den gamle rekord, men får næppe flere kampe i Superligaen.

Det gør Kent Nielsen givetvis. Silkeborg spiller skæbnekamp mod Lyngby i næste runde.

Silkeborg ligner en håbløs opgave i bunden af Superligaen. De spillere, der rykkede op fra 1. division, har ikke kunnet klare springet til Superligaen, men hvis nogen dansk træner kan ændre på det, er det Kent Nielsen, så det ville være tosset at fyre ham.

Kent Nielsen havde 116 superligakampe i AC Horsens og 266 kampe ialt. Han havde også fire sæsoner i 1. division, inden han førte AC Horsens op i superligaen i 2005 og afleverede holdet til Henrik Jensen, der rykkede holdet ud igen i 2009.

Silkeborg har hentet en ny målmand fra Venezuela Rafael Romo. Han klarede straffespark i sin debutkamp i pokalen og havde flere redninger mod OB, men kunne ikke forhindre, at Silkeborg for fjerde hjemmekamp i træk måtte lukke tre mål ind.

Silkeborg tabte kampen med 3-0 og måtte finde sig i en pibekoncert fra tilskuerne.

Mathias Hebo, tidligere FC Fredericia, Vejle og Lyngby, var et af de få lyspunkter hos hjemmeholdet, der blev udspillet af OB.

Bashkim Kadrii var banens bedste og scorede to mål for fynboerne.

Troels Kløve, tidligere AC Horsens, havde to store chancer, som han misbrugte på det skammeligste.

Silkeborg havde ændret holdet på fire pladser op til OB-kampen, men midtjyderne mangler superligaklasse.

Oliver Lund bragte OB foran 1-0, da han brugte et slynggreb til at fjerne sin modstander Anders Hagelskjær, så han kunne heade bolden i mål fra nært hold.

Mads Emil Madsen havde Silkeborgs bedste forsøg, men det blev afværget af hans holdkammerat fra U21-landsholdet Oliver Christensen, der netop er blevet valgt som Superligaens bedste unge spiller.

Seks minutter før tid gav OB debut til den tidligere AC Horsens-spiller Alexander Juel Andersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce