Annonce
Erhverv

Kentaur endte uden for podiet: Slået af modemærke

Producenten af arbejdstøj, Kentaur A/S i Erritsø, var med i slutspurten om at blive Entrepreneur Of The Year i Region Syd- og Sønderjylland, men vandt ikke. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Mos Mosh A/S fra Kolding vandt prisen som Entrepreneur Of The Year i Region Syd- og Sønderjylland.

Fredericia: Kentaur A/S var med i feltet, men den internationale Erritsø-producent af arbejdstøj vandt ikke prisen, da revisionsgiganten EY tirsdag kårede Entrepreneur Of The Year i Region Syd- og Sønderjylland.

Design- og modetøjsmærket fra Kolding Mos Mosh A/S ved Kim Hyldahl løb med hæderen.

- Juryen peger på, at der er opbygget et stærkt brand, og årets vinder har skabt en klar identitet og høj loyalitet. Ikke bare herhjemme, men også internationalt, hvor virksomheden har fået godt fat blandt andet gennem dygtig udbygning af forhandlernetværk, skriver EY i en pressemeddelelse.

- Samtidig er der høj fokus på digitalisering og udbygning af netsalg, udtaler Michael Anker, partner i EY og ansvarlig for region Syd- og Sønderjylland i EY Entrepreneur Of The Year.

Annonce
Sejren i revisionsgiganten EY’s konkurrence løb design- og modetøjsmærket Mos Mosh A/S ved Kim Hyldahl (billedet) fra Kolding med. PR-foto: EY

De dystede også:

238 virksomheder i Syd- og Sønderjylland klarede denne gang kravene om blandt andet vækst, der lukkede dem ind i årets konkurrence.

Ud over Kentaur og Mos Mosh var tre andre regionale virksomheder med i slutspurten om Entrepreneur Of The Year:

Akj holding ApS, Juelsminde, der sælger og producerer professionelt tilbehør til tag og facade, Auction Group A/S, Kolding, der har skabt den største handelsplatform for professionel handel med brugte biler, og Sports Connection ApS, Esbjerg, der sælger sportssko via egne butikker, franchise og som grossist til større sportsbutikker og kæder.

Med sejren er Mos Mosh A/S er nu klar til landskåringen i København den 28. november.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Dømt til at betale tusindvis af kroner: 21-årig kaldte betjente 'magtliderlige svin'

Annonce