Annonce
Danmark

Kig ind i fremtidens museum i Sønderjylland

Annonce

Kører du fra motorvejen ved Rødekro og ind i industrikvarteret bagved, vil du måske undre dig over, hvad det er for en stor, rød bygning, der rejser sig på området.

Med sin røde farve og bindingsværksmønster i facaden skiller bygningen sig ud fra naboerne i det helt almindelige moderne industrikvarter. Den røde bygning er også på alle måder et anderledes hus - ikke mindst når man ser på, hvad den kommer til at rumme og betyde for Sønderjylland: Museum Sønderjyllands nye bevaringscenter bryder med idéen om at gemme museumsmagasiner ad vejen. I stedet byder det gæster indenfor for at deltage i arbejdet med kulturarven og for at tage del i diskussionen om, hvad det er, vi i museerne samler på, til vores efterkommere.

Bygningen på godt 6000 kvadratmeter skal både rumme magasin til sikker opbevaring, værksteder og laboratorier til konserveringsarbejde og ikke mindst faciliteter til at modtage og undervise skolesøgende børn og unge. Der er fokus på de unge, men det voksne publikum skal også bydes indenfor til en fascinerende fortælling.

Henrik Harnow

Konceptet skabte opbakning og økonomisk støtte fra både de sønderjyske kommuner, Slots- og Kulturstyrelsen, A.P. Møller Fonden og Augustinusfonden. Byggeriet løber op i cirka 80 millioner kroner, men er der virkelig behov for at investere så meget i fremtidens museumsmagasin? Det korte svar er ja.

Museum Sønderjylland blev i 2006 samlet ved en fusion og driver i dag 10 museer på tværs af landsdelen. Museer er netop museer, fordi de har samlinger - altså genstande, der viser, hvem vi har været, og hvad vi har gjort og tænkt til alle tider.

Museum Sønderjylland har masser af vigtige genstande, men har helt frem til i dag måttet slås med dårlige og utidssvarende magasiner - et problem, som skulle løses. Museum Sønderjyllands opgave er at indsamle vigtige genstande fra ældre tid og frem til i dag. Genstande, som fortæller noget om både sønderjydernes hverdagsliv og de konflikter, de gennem århundrederne har gennemlevet: Genstandene kan være arbejdstøj eller værdifulde arkæologiske guldfund, det afgørende er, at de har en vigtig historie at fortælle. På mange måder er det den sønderjyske identitet, der skal opbevares i det nye bevaringscenter, og netop på det område har centret noget nyt at byde på.

Museer er kun vigtige, hvis de rækker ud til nogen og vækker til diskussion og overvejelse. Man kan sige, at museer skal være til stede i deres samtid og være relevante for nutidens mennesker, hvis de skal overleve. Med det nye bevaringscenter i Rødekro, som åbner i efteråret 2021, bliver der for første gang herhjemme adgang til at komme helt tæt på museumsarbejdet og tage del i de processer, der hidtil har været gemt væk.


Museer er kun vigtige, hvis de rækker ud til nogen og vækker til diskussion og overvejelse. Man kan sige, at museer skal være til stede i deres samtid og være relevante for nutidens mennesker, hvis de skal overleve.

Henrik Harnow


Allerede uden for det store, røde bevaringscenter er læringen tænkt ind. Hele området uden om anlægges som et moderne læringslandskab med GPS-bane til arkæologi og med stolpehuller fra virkelige huse, så de unge kan kortlægge fortidens bebyggelser.

Ligesom i fortiden bliver tingstedet her et samlingspunkt, hvor man kan drøfte demokrati, og på en lille scene kan eleverne fremlægge for hinanden. Inden for vil vi synliggøre det krævende og fascinerende arbejde, der er med at konservere genstande, uanset om det gælder ældgamle fund eller helt nye genstande. De nye genstande synes vi måske selv er helt almindelige, men det kan netop være dem, der er gode til at fortælle vores efterkommere, hvem vi var.

I bevaringscentret kan børn og unge få praktisk og direkte indsigt i naturvidenskab, når konservatorerne arbejder med at bevare genstandene for eftertiden. Det er helt nyt at lade klasse- og laboratoriefaciliteter indgå i et center, der normalt er lukket for omverdenen. I Museum Sønderjylland insisterer vi på, at børn og unge selv får lov at arbejde med f.eks. arkæologiske fund, eller diskutere hvorfor vi i det hele taget gemmer genstande for eftertiden. Om det er de rigtige genstande, vi gemmer? Hvad ville du gemme, hvis du skulle gemme noget, der sagde noget vigtigt om dit liv?

I jubilæumsåret for Genforeningen har Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot åbnet et nyt, stort afsnit af fortællingen om Sønderjylland, ”100 år med Danmark”. Udstillingen, der følger Sønderjylland hele vejen fra 1920 og frem til i dag, er et eksempel på, hvordan også nye genstande kan vække til debat, og hvordan helt almindelige genstande som et vejskilt på dansk og tysk fra Haderslev kan repræsentere holdninger og brydninger i Grænselandet.

Det nye bevaringscenter i Rødekro kan styrke den type diskussion blandt børn og unge fra hele Sønderjylland og forhåbentlig også fra andre dele af Danmark, der kommer på besøg i det nye center. Det nye bevaringscenter kan kort sagt medvirke til deres dannelse som interesserede og aktive samfundsborgere.

Der er rejsegilde for det ny bevarings- og læringscenter i dag, fredag 25. september 2020, på grund af corona-situationen er arrangementet lukket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia

FC Fredericia tog tre vigtige point og sprang op på andenpladsen

Fredericia

Coronasmitte steget med fem

Annonce