Annonce
Udland

Kina afviser WHO-plan om undersøgelser af coronas oprindelse

Zeng Yixin, der er viceminister i Kinas nationale sundhedskommission, afviser WHO-plan om yderligere i undersøgelser i markeder og laboratorier. Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix
WHO-plan om yderligere coronaundersøgelser indeholder laboratoriehypotese, hvilket Kina ikke vil acceptere.

Kina har torsdag afvist en plan fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, om en næste fase i undersøgelserne af coronavirussets oprindelse.

Planen indeholder blandt andet en hypotese om, at virusset ved et uheld kan være sluppet ud af et kinesisk laboratorie.

- Vi vil ikke acceptere dette forsøg på at finde frem til oprindelsen, da det på nogle områder fraviger almindelig sund fornuft og videnskab, siger Zeng Yixin, der er viceminister i Kinas nationale sundhedskommission, på et pressemøde.

Annonce

WHO's forslag om yderligere undersøgelser blev præsenteret denne måned sammen med opfordringer om transparens hos de kinesiske myndigheder.

Men planen, der blandt andet lægger op til undersøgelser af markeder og laboratorier, er i Kinas øjne uacceptabel.

Zeng Yixin siger, at han især blev overrasket, da han læste, at hypotesen om et viruslæk fra et kinesisk laboratorie indgik i planen.

- Vi håber, at WHO seriøst vil gennemgå overvejelserne og forslagene, som kinesiske eksperter kommer med, og i sandhed behandle covid-19-undersøgelser som et videnskabeligt emne uden politisk indblanding, siger Zeng Yixin.

USA's præsident, Joe Biden, sagde i maj, at han ønsker en efterretningsrapport om virussets oprindelse om 90 dage.

Bidens ønske skyldtes, at han i tidligere efterretningsrapporter har fået uklare svar på, om virusset kan have spredt sig via "menneskelig kontakt med et smittet dyr eller ved en laboratorieulykke".

Blandt eksperter er oprindelsen et emne, der stadig debatteres.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har tidligere afvist laboratorieteorien som "ekstremt usandsynlig" efter tidligere i år at have besøgt den kinesiske millionby Wuhan som led i undersøgelser.

Det var i Wuhan, at virusset i slutningen af 2019 blev opdaget.

Men Zeng Yixin og andre eksperter opfordrer på pressemødet WHO til at se mod andre lande end Kina i jagten på virussets oprindelse.

- Vi tror, at et laboratorielæk er ekstremt usandsynligt, og at det ikke er nødvendigt at investere mere energi i forhold til det emne, siger Liang Wannian, som er leder af den kinesiske del af WHO's fælles eksperthold.

/ritzau/Reuters

Annonce
Fredericia For abonnenter

Læser undrer sig over spærring af ny parkeringsplads: Her er forklaringen

Danmark

Onsdagens coronatal: For femte dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Søren Møller er konstitueret leder på musicaluddannelsen

Fredericia For abonnenter

Veteraner på sejltur med ro og rutiner: Snart er der plads til endnu flere

Alarm 112

Opdateret: Røg fra Nordre Kobbelvej: Brandfolk er i gang med efterslukning

Alarm 112

Cigaret-røveri opklaret: Mand har været på spil i flere politikredse, men er ikke anholdt

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Fredericia

Vin- og cocktailbar er klar til åbning: - Vi glæder os til at vise det endelige resultat

Danmark

Familie på fem bor på få kvadratmeter: Livet på en husbåd er besværet værd

Kultur

Kunstnere tænker ud af containeren: Laver skattejagt med rullefald og spænding for unge og voksne

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde fulgte efter gerningsmand trods dårligt knæ: - Jeg havde jo ikke tænkt mig at fange ham og holde ham fast

FC Fredericia

Drama på Fyn: FC Fredericia tog den længst mulige vej til 2. runde

Annonce