Annonce
Udland

Kina skruer ned for handel med Sverige efter kritik

Jonas Ekstromer/Ritzau Scanpix

Sverige kritiserer Kina for anholdelse af svensk-kinesisk forfatter. Nu mindsker Kina samhandlen med Sverige.

Kina vil neddrosle samkvemmet med Sverige på en række områder, herunder kultur og handel.

Det siger Gui Congyou, Kinas ambassadør i Sverige, til Göteborg-Posten.

- Vi indfører ikke blot begrænsninger på kulturområdet. Vi begrænser også udveksling og samarbejde inden for økonomi og handel, siger han.

Ambassadøren kommer ikke ind på, hvad handelstruslen mere praktisk indebærer, eller hvornår det vil ske.

De kinesiske tiltag er reaktioner på Sveriges kritik af, at Kina har anholdt den svensk-kinesiske forfatter og forlægger Gui Minhai.

Han oprettede i 2012 et forlag i Hongkong. Det udgiver bøger, som Kinas kommunistparti har forbudt.

Han er nu fængslet i Kina for at have afsløret statshemmeligheder.

Han har en datter i Sverige, og hun kæmper for at få ham løsladt.

Kina siger, at Sverige blander sig i interne kinesiske anliggender.

Ydermere beskylder Kina Sverige for at støtte en kriminel.

/ritzau/TT

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Indbrudstyv brød ind i villa på Vejlevej

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce