Annonce
Debat

KL: Løsningen på det stigende børnetal er ikke flere private daginstitutioner

Debat: Med udsigt til 66.000 flere børn frem mod 2030 bliver der et massivt behov for nye daginstitutionspladser. I en ny analyse, omtalt i torsdagens Avisen Danmark, stiller Dansk Industri (DI) spørgsmålstegn ved, ”om de pressede kommuner kan følge med.” Ikke overraskende foreslår DI derfor, at flere private udbydere skal kunne bygge og drive daginstitutioner.

Det er glædeligt med flere små børn i kommunerne, men det er klart, at vi skal have rammer, der muliggør, at vi kan følge med og leve op til pasningsgarantien og levere dagtilbud af høj kvalitet til alle børn.

Derfor kan jeg godt se perspektiver i et tættere samarbejde mellem kommuner og private aktører, når der skal bygges nye daginstitutioner i de kommende år. Det handler om at lette presset på den kommunale anlægsramme, der ikke står mål med behovet for nybyggeri og vedligehold af velfærdsinstitutionerne. Men deponeringsregler og et afledt øget pres på en i forvejen for smal serviceramme begrænser kommunernes mulighed for at udnytte samarbejdet med private aktører fuldt ud. Det, synes jeg, kunne være interessant at drøfte med både DI og regeringen.

Vi har i Danmark fået en vigtig debat om kvalitet i dagtilbud, hvor forældre, medarbejdere og politikere klart har tilkendegivet høje ambitioner for vores børns trivsel og udvikling. For mig er det helt afgørende, at vi i kommunerne driver pædagogiske dagtilbud til alle børn, der sikrer en klar sammenhæng på tværs af dagtilbud, skoler og den brede børne- og familieindsats. Den sammenhængende og helhedsorienterede indsats har kommunerne mulighed for at løfte, og den opgave er vi stærkt optaget af at løfte endnu bedre. Det vigtige ansvar for sammenhæng på tværs af børneområdet tager DI’s forslag ikke højde for.

Kommunerne skal de kommende år sikres økonomiske rammer, der muliggør, at vi kan bygge de nødvendige kommunale daginstitutioner og fortsat sikre pasningstilbud af høj pædagogisk kvalitet. Det ville være stærkt, hvis DI bakkede op om den ambitiøse dagsorden, frem for at bruge kræfterne i forsøget på at flytte ansvaret for børnene fra kommunale til private hænder.

Annonce
Thomas Gyldal Petersen
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner

Læserbrev: Klimaloven er vedtaget, og i løbet af den næste tid skal den udmøntes i en klimahandlingsplan. Det betyder, at lovens store visioner skal overføres til konkret handling. Det bliver meget svært at få enderne til at nå sammen, for det politiske Danmark har sat sig et mål om reduktion, ingen umiddelbart har løsningen på. Derfor er det vigtigt at optimere alle positive bidrag. Vi skal ikke blot reducere. Her har landbruget meget at tilbyde. En intensivt dyrket afgrøde optager CO2 i både blade og rødder. Intensiv dyrkning hjælper også til at opbygge kulstof og dermed lagre CO2 i jorden. God og effektiv dræning bidrager positivt til denne proces. Klimaændringernes større nedbør stiller større krav til en effektiv dræning for at opretholde dyrkningssikkerheden. Derfor er øget dræning central. Udtagning af lavbundsjord er et tveægget sværd. Dels er noget af denne lavbundsjord intensivt dyrket og bidrager dermed nu positivt til CO2-opsamling. Resultatet bliver modsat, hvis lavbundsjorden misligholdes ved manglende afvanding og efterfølgende oversvømmelse og forsumpning. Det fører til udledning af både fosfor og metangas. Forslaget om at oversvømme 25.000 ha ved Gudenåen i såkaldte forsinkelsesbassiner rammer derfor helt ved siden af - det vil være dårligere både for klima, miljø og områdets byer. Vandet skal ledes væk. Det sker, når man renser vandløbet op, og når man skærer grøden. Det har vi set mange steder, bl.a. ved Storå med tilløb til Gudenåen og i Værebro Å på Sjælland - selv i dette våde efterår. Der skal tænkes i positive muligheder med effektive, omkostningssikre klimatiltag og samtidig sikres god dyrkningsjord. Derved baner vi også vejen for eksport af klimaløsninger - i stedet for at sænke produktionen i Danmark. Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner.

Annonce