Annonce
Debat

Klar besked fra Charlie: Hænger du i vaccine-bremsen - så kom afsted! Det er sund fornuft

En lille pige får koppevaccination af lægen, dengang det var almindelig praksis i Danmark. Historierne om stikkene var angstfremkaldende - men der var ingen vej udenom, husker Charlie. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

Jeg husker tydeligt, hvordan skrækken og rædslen sneg sig indover én, når de store drenge fra 3. og 4. klasse i skolegården fortalte rædselshistorier om, hvor slemt det var, og hvor ondt det gjorde, når man skulle have en koppevaccination.

Og ikke nok med det: Der var et stik i vente, som skulle være meget værre. Nemlig den såkaldte calmette-vaccination, som man også skulle pines med i 1. eller 2. klasse …

Det kunne godt få en ellers frisk dreng til at ryste lidt i bukserne, men der var ingen kære mor, og der var ingen vej udenom. Som om det ikke var nok at skulle i skole og blive hundset rundt med af de store elever - man skulle også igennem skærsilden og to uoverskuelige stik hos skolelægen.

Annonce

Det var angstfremkaldende, ganske enkelt, og betød jo ikke ligefrem, at man glædede sig til at komme i skole. Men når det så var overstået, kunne man så til gengæld tilslutte sig mobbekoret, og over for de nye små elever male fanden på væggen, mens man stolt og sej viste sine koppe- og calmette-ar frem på overarmen.

Der var selvfølgelig også vaccinen, hvor man fik en sukkerknald med en dråbe polio-virus, men det var jo ikke noget, man kunne blære sig med - det var jo ren barnemad, om end børnepolio ikke var noget at spøge med.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Under mottoet ”Fællesskabets vel over individet frihed” blev det i starten af 1930’erne besluttet - efter en lang debat - at koppevaccination skulle være obligatoriske for alle.

Emnet blev taget op, fordi man i Danmark allerede i 1810 som en af de første stater i verden havde gjort koppevaccination obligatorisk ved en kongelig forordning.

I 1871 blev ”tvangen” stadfæstet og strammet, da Rigsdagen vedtog, at alle børn uden undtagelse skulle vaccineres, inden de fyldte syv år. Syge børn kunne få udsættelse, men ikke egentlig fritagelse.

Det var på den baggrund at man i starten af 1930’erne satte fornyet fokus på koppevaccinationerne - skulle den fortsat være ”obligatorisk”, eller var der plads til det frie valg?

Det blev en lang og grundig debat, men der var ingen tvivl, da konklusionen faldt. Det blev endegyldigt stadfæstet, at vaccinen var og skulle forblive obligatorisk.

Koppesygdommens alvorlighed var indiskutabel, så derfor var beslutningen ikke så svær at tage. Fik sygdommen først tag i samfundet, var det en katastrofe med mange døde. Kopper var således indiskutabelt en farlig sygdom, som skulle forebygges, også for ”de kommende slægters” skyld.

Vaccination var det eneste værn mod den alvorlige koppesygdom, idet der ikke fandtes andre måder at forebygge eller behandle sygdommen.

Rigsdagen antog, at borgerne ikke helt forstod konsekvenserne af at fravælge vaccination - ”de Rædsler og Lidelser”, ”den uhyre Dødelighed, den ulykkelige Tilstand” som kopper medførte. Derfor mente flertallet, at tvangen skulle opretholdes, ikke mindst fordi der til stadighed kom kopper til landet udefra, for eksempel med skibe fra andre lande. Det var derfor vigtigt at opretholde et ”bolværk” mod smitten.

Så sådan blev det. Både koppevaccinen og tuberkulosevaccinen (calmette-vaccinen) skulle fortsat være obligatoriske.

Det var den beslutning, der lå til grund for, at jeg og alle andre børn som syv-otteårige i midten af 1960’erne måtte bide tænderne sammen og rystende række armen frem og få det frygtede stik.

Men historien har jo vist, at det var en klog beslutning, idet at vaccinerne forårsagede, at såvel kopper og tuberkulose blev udryddet i Danmark. Det sidste tilfælde af kopper i Danmark var i 1970, og kopper blev erklæret udryddet på verdensplan i 1980.

Da man diskuterede vaccinerne og besluttede, hvordan de skulle håndteres, blev forslaget og forhandlingerne baseret på evidens, der viste, at tvungne vaccinationer var at foretrække.

Vaccination for kopper og tuberkulose hører uden tvivl til én af folkesundhedens største succeshistorier.

Her godt 40 år, efter at kopper blev erklæret udryddet på verdensplan, har vi i de to sidste år oplevet en ny verdensomspændende epidemi. Hvem havde forrstillet sig dette?

Men heldigvis har videnskabsmænd og verdenssamfundet på rekordtid opfundet og implementeret en vaccine, som de fleste allerede har taget imod og det med stor succes.

Vi er umådelig tæt på at have kontrol over coronaen, men vi mangler altså lige det sidste. En af de vigtigste ting er, at alle lader sig vaccinere, så vi dermed får helt styr på epidemien … Den bliver måske ikke helt udryddet, men vi får styr på den, og som med kopper og tuberkulose vil den med tiden måske forsvinde helt.

Det er lykkedes op igennem historien, og det vil lykkes igen.

Dagens Danmark kan selvfølgelig ikke sammenlignes med 30’erne; slet ikke i forhold til det informationsflow, vi dagligt bombarderes med. Ikke mindst på de sociale medier kommer folks meninger utvetydigt til skue i ytringsfrihedens hellige navn. Hertil en spredning af misinformation og en tro på, at man ved bedre …

Der cirkulerer meget misinformation og skepsis omkring coronavaccinerne, og en platform som Facebook er et sted, hvor lommevidenskabsmænd og konspirationsteoretikere kan lufte deres tanker og ideer og skabe en unødig frygt og fornægtelse af virkeligheden.

Det er bekymrende. men vi er nødsaget til at tro på videnskaben, og vi er nødt til at sikre fællesskabet.

Vi er på vej ud af sommeren og ind i efteråret - smittetallet er lavt, vi har masser af vacciner - der er masser af evidens for, at de virker - der er et momentum lige nu, som vi kan og skal udnytte …

Danmark er et frit og demokratisk land, og man kan godt fraskrive sig at tage en coronavaccine - men så må man også tage den konsekvens, at man måske ikke kan deltage i alt.

Hvis alle ikke lader sig vaccinere, og vi ikke får bugt med smitten, må vi jo leve med, at der skal vises coronapas og laves restriktioner. Og det vil jo uundgåeligt gå ud over dem, der ikke vil lade sig vaccinere.

Hvis man vil have samfundet i omdrejninger, hygge sig på restauranter, gå til koncerter og festivaler … tja, så kan det jo blive en konsekvens, at man ikke kan komme ind, hvis man ikke har ladet sig vaccinere eller har et coronapas…

Facebook er et sted, hvor lommevidenskabsmænd og konspirationsteoretikere kan lufte deres tanker og ideer og skabe unødig frygt og fornægtelse af virkeligheden.

Og nej, det handler ikke om at lave hold af A- og B-mennesker, men om sund fornuft.

Hvis man vil nyde fællesskabet, må man også yde til fællesskabet …

Der er sikkert ikke mange, der ikke er vaccineret, der læser denne klumme, men skulle der være en enkelt eller to, der hænger i bremsen, og ikke er blandt de ganske få, der ikke kan tåle vaccinen. Så kom af sted … lad nu fællesskabets vel veje tungere end individets egoisme…. Kun samlet kan vi få bugt med epidemien.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: FC Fredericia spillede langt under niveau i Køge

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Andet nederlag i træk i 1. division: FC Fredericia brændte for meget og faldt med et brag i Køge

Fredericia For abonnenter

Ventelisten vokser: Borgerlige vil have private til at bygge plejehjem

Erhverv

Stor energikoncern satser på ladestandere til elbiler: Opkøber en tredjedel af nystartet virksomhed

Fredericia

Pizzeria sat til salg: Helbredsproblemer tvinger Ugur til afsked efter 21 år bag disken

Kolding

Lyt: Videoovervågning af hjemmeplejen - Er der en lummerfætter i Kolding?

Leder For abonnenter

Klogt træk i sagen om havneslam ved Trelde Næs

Debat For abonnenter

Derfor er søndagens valg i Tyskland så vigtigt for os

Fredericia

Læser I med, mænd? Mikkel er på vej med en gågadebutik for jer

Fredericia For abonnenter

Charlotte valgte corona-job med hjertet: Hun har stukket i hundredvis af overarme

FC Fredericia

Se videoanalysen: FC Fredericia er stort set sikker på top-6: Så få point skal der til, før sæsonens mål er opnået

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Fredericia HK

Skamfuldt og respektløst: Derfor drømmer FHK-streg ikke allerede om Gudmundur Gudmundsson

Annonce