Annonce
Fredericia

Klar-parat-start: Fri bane til at lege Tarzan igen i Madsby

Jens-Christian Jensen lægger sidste hånd på forhindringen, der har været lukket i næsten to år. Praktikant fra natur- og kulturformidlingsuddannelsen i Hjørring følger med i de sidste detaljer. Foto: Søren Gylling
Efter flere års nedlukning af hele Tarzan-banen i Madsby Legepark gøres nu de sidste forberedelser til, at banen igen kan benyttes i fuld længde. Torsdag pilles afspærringsstrimler af, og der er igen fri leg.
Annonce

Fredericia: Det sorte skrumpeplastic smyger sig tæt ind om kæden, der holder den kraftige rubena-stamme, som det om få dage bliver muligt at balancere hen over. Jens-Christian Jensen sætter varmeblæseren på pause og sikrer, at det sorte plastic sidder solidt.

Det er stort set sidste hånd, Jens-Christian Jensen lægger på den renoverede Tarzan-bane på bakken over legeparken. I flere år har legepladsen for børn over 10 år været mere eller mindre lukket ned af sikkerhedsgrunde.

- Vi lukkede den helt ned for nogle år siden, fordi træet var rådnet. Det var ganske enkelt ikke sikkert at sende børnene gennem banen. Siden har vi stykke for stykke sat banen i stand, og nu er vi næsten klar til at åbne, siger Jens-Christian Jensen, som på det seneste har været alene om det både tunge og store arbejde.


Vi lukkede den helt ned for nogle år siden, fordi træet var rådnet. Det var ganske enkelt ikke sikkert at sende børnene gennem banen. Siden har vi stykke for stykke sat banen i stand, og nu er vi næsten klar til at åbne det hele.

Jens-Christian Jensen -bygmester i Madsby


Der er kælet for detaljerne, og alt er udført, så der ikke er hverken søm eller skruer, som børnene kan komme til skade på.

- Det har været et stort arbejde, så det har taget sin tid. Jeg har også kunnet høre, at mange børn har været utålmodige, når jeg er gået på pladsen. De har spurgt, om jeg snart var færdige, og når jeg har sagt, at det går lidt tid, så har de sagt, så kommer vi tilbage om en time, griner Jens-Christian Jensen.

Torsdag bliver afspærringen pillet ned af den nye forhindring, der udfordrer børnenes balanceevne i slutningen af Tarzanbanen. Foto: Søren Gylling

Men det er blevet til adskillige timer, inden han endelig har kunnet melde klar bane, og invitere til indvielse.

- Vi laver lidt ud af det bare med os ansatte torsdag. Vi kan jo desværre ikke invitere en skoleklasse ud at indvie den, fordi vi hele tiden skal tage hensyn til corona. Men vi markerer det internt, for det er lidt en stor dag, smiler han.

Annonce

Pæle-ansigter

En lille purk kigger nysgerrigt til den store forhindring, som indtil videre er lukket land for småbørn. Det gælder også den nye forhindring, som Jens-Christian Jensen har valgt at gøre lidt ekstra ud af.

- Jeg synes, at det kunne være sjovt at lave lidt ansigter på pælene, men jeg skal hilse at sige, at rubena-træ ikke er det sjoveste materiale at arbejde med. Det er stenhårdt og opfører sig, som det vil, fortæller han om sit motorsavs-snitte arbejde på balancepælene.

Pælene har i tilgift fået olie, så de skiller sig markant ud fra resten af den store bane.

Torsdag bliver afspærringsstrimlen pillet af, hegnet omkring den store balanceforhindring fjernet, og så er der fri bane for Tarzan-drenge og -piger.

Bygmester i Madsby Jens-Christian Jensen har lagt kræfter og kreativitet i den nye forhindring på Tarzanbanen. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Smittetallet steget med fem

Danmark

Få overblikket: Her er de nye restriktioner, der gælder fra mandag

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Annonce