Annonce
Erhverv

Klimakamp belønnes: Tre kandidater i spil til ny pris

Eltang Skole og Børnehave arbejder målrettet med FN's Verdensmål. Her ses (fra venstre) Peter Blirup, Frida, Aira, Isabella og Per Nielsen. Foto: Business Kolding
Den nye pris hedder Verdensmålsprisen og uddeles for første gang 27. februar, når Business Kolding holder Awardshow. LM Windpower, Eltang Skole og Børnehave og modevirksomheden Pieszak er nomineret for deres arbejde med FN's verdensmål.

Nomineret: Business Kolding har indstiftet den nye Verdensmålsprisen, for at kunne hylde en lokal virksomhed eller organisation, der har arbejdet med et eller flere af FN's 17 verdensmål.

Annonce

Verdensmålsprisen

Business Kolding indstiftede i 2019 en ny pris, som uddeles for første gang ved Awardshow 27. februar.

Den hedder Verdensmålsprisen og tildeles en organisation eller virksomhed hjemmehørende i Kolding Kommune, der har arbejdet med et eller flere af FN’s 17 verdensmål.

Bæredygtighed, klimadagsordenen, cirkulær økonomi eller andre dele af verdensmålene er en integreret del af strategien og forretningsgrundlaget i virksomheden.

Et dommerpanel har udvalgt de tre nominerede til prisen. Dommerne var: Birgitte Kragh (V), byrådet, Peder Madsen, Hotel Koldingfjord, Torben Damgaard, SDU, Lars Aaen Thøgersen, Peter Larsen Kaffe og Lars Ørum Nielsen, Deloitte.

Det er publikum ved Awardshow, som stemmer om, hvem af de tre kandidater, der kan gå hjem med prisen.

Skole og børnehave i front

Eltang Skole og Børnehave er nomineret, fordi den støtter syv af FN’s Verdensmål og har ansøgt UNESCO om at blive verdensmålsskole.

Skolen fik Grønt Flag første gang i 2010 og har siden har haft fokus på klima og miljø i undervisningen. Eleverne har bygget et halmhus af genbrugsmaterialer. De har holdt energiaften og arbejdet med ’Stop sult’, hvor de lavede mad af nødhjælpsrationer.

Eltang Skole og Børnehave har netop holdt rejsegilde på et bæredygtig økolaire. Det skal fremme undervisningen i naturfag og skal på sigt indeholde et robotdrevet bed, rensningsanlæg med fisk, sommerfuglefarm og insekt- og bihotel. De har modtaget en pris fra Novo Nordisk fonden på 200.000 kr. til økolariet.

Grøn forretning er god forretning

LM Wind Power er en af verdens største producenter af vindmøllevinger, og i 2016 tog de en beslutning om, at de ville være CO2-neutrale i 2018. Det mål er indfriet, og blandt andet derfor er virksomheden nomineret til Verdensmålsprisen.

LM Wind Power har hovedkontor i Kolding og testcenter i Lunderskov. Virksomheden ønsker at fremme tanken om, at grøn forretning er god forretning, og den støtter derfor FN’s Verdensmål om bæredygtig energi og klimaindsats. På LM Wind Powers hjemmeside finder man inspiration til, hvordan ens egen virksomhed kan blive CO2-neutral. Her ligger manualen; 10 steps to carbon neutral.

LM Wind Power har opnået en energibesparelse på 2,6 millioner dollars.

Henriette Pieszak driver modevirksomheden Pieszak i Kolding. Hun er nomineret til verdensmålsprisen, fordi hun som den første i Danmark fik certificeret sine jeans med både Svanemærket og EU-blomsten. Foto: Business Kolding

Miljømærkede jeans

Henriette Pieszak gør med Tomorrow Denim og Pieszak Swan line op med den forurenende tøjbranche. Som den første denimvirksomhed i Danmark fik de Svanemærket og er det eneste brand i verden, der er certificeret med både Svanemærket og EU-blomsten.

At få Svanemærket og EU-blomsten har blandt andet betydet, at virksomheden har nedsat forbruget af vand fra gennemsnitligt 140 liter pr. jeans til 1 liter pr. par, og så er arbejdsforholdene ved producenten blevet bedre.

Tomorrow Denim har vundet CSR-prisen ved Elle Style Award (modepris) og var indstillet til en dansk designpris inden for bæredygtighed.

LM Wind Power er lykkedes med at blive CO2-neutral, fortæller Lene Mi Ran Kristiansen. Foto: Business Kolding
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Efterforskere har kastet det store net ud i drabssag: Jagter stadig manden på scooteren

112

Politipatrulje påkørte 17-årig knallertfører: Måtte køres på skadestuen med skader på det ene ben

Leder For abonnenter

Dagens leder: Godt med nye arbejdspladser - men I må også gerne flytte til Fredericia

Fredericia

Se video med skatteministeren: Derfor faldt valget på Fredericia

Annonce