Annonce
Debat

Klimamål skal hjælpes på vej: Politikerne skal gøre alle ambitionerne til konkrete handling

Debat: Det var en historisk målsætning, da Mette Frederiksen kunne løfte sløret for, at der nu er et flertal bag et mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030.

Vi hilser den nye klimakurs velkommen. Det viser tydeligt, at det nye flertal lytter til danskernes klimakrav, og at en ny regering ønsker at være blandt de grønneste i verden.

Men klimamål hjælper selvfølgelig først klimaet den dag, det bliver omsat til konkret politisk handling. Og der er brug for, det sker hurtigt.

Danmark har alle muligheder for at udvikle sig til et elektrificeret samfund. Det er blevet markant billigere at producere grøn strøm, og i dag bliver mere end tre-fjerdedele af vores elforbrug dækket af vindmøller, solceller og anden vedvarende energi.

En ny rapport fra EA Energianalyse viser , at der kan ske en voldsom acceleration i antallet af elbiler og varmepumper, hvis de rette rammebetingelser er til stede. Men opfyldelsen af disse betingelser kræver, at vi skal have udrullet en ladeinfrastruktur, som kan forsyne det stigende antal elbiler.

Her er det oplagt, at kommunerne spiller en aktiv rolle i at sikre, at der i forbindelse med arbejdspladser, butikker og lejligheder bliver etableret cirka én ladestander pr. elbil.

Kommunerne bør derfor, som led i den kommunale udstedelse af byggetilladelser, stille krav til ladeinfrastrukturen, ligesom der bør udarbejdes kommunale planer for etableringen af de nødvendige ladestandere i de øvrige dele af kommunerne. Lykkes det, kan vi ifølge analysen – og uden yderligere politiske initiativer - se frem til at have op imod 400.000 elbiler på de danske veje i 2030.

Men det er langt fra nok for at nå CO2-målet i 2030. Her er der brug for minimum én million grønne biler. Derfor skal salget af elbiler som minimum hjælpes på vej af et politisk tilsagn om, at de afgiftsfordele, som elbiler har i dag, fastholdes til minimum 2025.

Hvis vi bærer os rigtigt an, behøver skiftet fra sort til grøn energi ikke at koste danskerne specielt meget mere. Men til gengæld står vi overfor nye udgifter til installation og nyt udstyr, når de skal skifte energispor. Derfor skal der konkrete forslag på bordet, der kan gøre det mere økonomisk attraktivt at investere i grøn omstilling for den enkelte forbruger.

Den store politiske opgave bliver dog at indrette afgiftssystemet, så den hjælper den grønne omstilling på vej fremfor som i dag at spænde ben. Det skal indrettes, så det i højere grad afspejler, hvilken energi, der belaster klimaet. I praksis betyder det, at afgifter på energi til opvarmning og transport skal indrettes, så danskerne vælger den bil og den varmeløsning, der bringer CO2-belastningen ned.

Konkret skal alle husejere opleve, at det giver økonomisk mening at skifte oliefyret ud med fx en varmepumpe. I dag kommer enlige og familier med et lille elforbrug i klemme, da elvarmeafgiften først gælder, når du har brugt 4.000 kWh el om året. Derfor skal denne forbrugsgrænse sættes ned. Og husstande, der i dag primært får varmen fra et naturgasfyr, men som har installeret en varmepumpe som supplement, skal også kunne gøre brug af elvarmeafgiften. Det vil med tiden kunne gøre varmepumpen til husets primære varmekilde.

For grønne løsninger bør afgifterne desuden sidestilles. Det giver ikke længere mening at straffe el sammenlignet med andre grønne energiformer, som det i dag er tilfældet i bygningsreglementet.

En elektrisk fremtid stiller også nye krav til vores elnet i et omfang, der ikke tidligere er set. Elbiler i alle carporte og på parkeringspladserne i byerne vil betyde, at der skal sendes meget mere strøm gennem elnettet end i dag. Og vi får kun bilejeren til at vælge elbilen, hvis det er nemt og man har sikkerhed for, at den kan lades op, når der er brug for det. Derfor skal vi bruge energien på en intelligent og fleksibel måde. For eksempel kan ladningen af elbilen samt vaskemaskinen og varmepumpen køre om natten, hvis prisincitamentet er stort nok.

Annonce
Niels Jørgen Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Finansloven indeholder en ny og positiv retning i bekæmpelsen af social dumping

Læserbrev: Når mennesker fra andre lande hører om, at vi danskere har adgang til gratis skole og uddannelse og fri og lige adgang til sundhedsvæsnet, så kikker de undrende. Og når man så fortæller, at man som dansker også kan få dagpenge og kontanthjælp, løn under barsel og sygdom, ja, at vi har ret til minimum fem ugers ferie, og seks ugers ferie, hvor der er en overenskomst, så kikker de mistroisk på en (Har hun drukket? Er han ved sine fulde fem?) Den danske arbejdsmarkedsmodel og velfærdsmodel er unik. Vi danskere er enige med hinanden om, at vi alle betaler ind til velfærden over skatten og til dagpenge gennem a-kassen. Vi er enige om, at det er din fagforening, der gennem overenskomsterne forhandler dine rettigheder. Den dag, du har brug for hjælp, træder fællesskabet til. Desværre ser vi ofte, at lidt for griske spekulanter har ansat udenlandsk arbejdskraft uden at følge danske løn- og arbejdsvilkår. Vi husker alle billederne fra Padborg, hvor arbejdere levede under slavelignende forhold. Og vi ser jævnligt arbejdspladser, eksempelvis byggepladser, restaurationskøkkener og gartnerier, hvor grådige og kyniske arbejdsgivere importerer udenlandsk arbejdskraft til en løn langt under den, der er aftalt i overenskomsterne i Danmark. Det truer den danske arbejdstager, og det truer også fundamentet for vores velfærdssamfund. Velfærdssamfundet består alene, fordi vi har en høj levestandard med ordentlige lønninger, hvor vi alle betaler til den fælles velfærd. Derfor er vi meget glade for, at regeringen og dens støttepartier nu med aftalen om finansloven gennemfører en række initiativer, der skal modvirke social dumping. For blot at nævne nogle af de nye tiltag: Der indføres skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft. Der skal sikres danske lønvilkår via lovgivning for chauffører fra udenlandske transportvirksomheder, der udfører cabotagekørsel eller kombinerede transporter i Danmark. Der indføres skærpet kontrol at tungsvognsområdet, blandt andet af køre- og hviletidsreglerne, kontrollen af leverandørers overholdelse af statslige arbejdsklausuler skærpes, og endelig indføres der forsøg med ID-kort på byggepladser. Den danske velfærdsmodel og den danske arbejdsmarkedsmodel består kun, hvis vi hele tiden tilpasser den virkeligheden. Tak til regeringen og støttepartierne for en ny og positiv retning med finansloven.

Annonce