Klimaforandringerne skaber fortsat mere pres på de kystnære områder, og grundvandet vil i fremtiden stige i land og by. Desuden øger forandringerne risikoen for, at flere voldsomme vejrhændelser sker samtidig.
Det mener et bredt flertal i folketinget, som igangsætter arbejdet med en klimatilpasningsplan, der skal hjælpe med at løse de mest påtrængende udfordringer. Det fremgår af en meddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Det indebærer flere initiativer, der sættes i gang i 2020. Herunder et pilotprojekt der skal forbedre forudsigelser af oversvømmelser, ligesom der skal laves en model for en sammenhængende, ydre stormflodsbeskyttelse af København.
Derudover skal et såkaldt ”fast track-projekt” undersøge mulighederne for at koordinere fælles indsatser med at sænke højtstående grundvand.
- Vi står over for en fremtid med højere vandstande, voldsommere storme og mere regn. Derfor skal vi sikre en klimatilpasning, som er klog, langsigtet, og som hænger sammen.
- Hvor vi ser på udfordringerne som en helhed – fra kilde til kyst - og ser på, hvordan risikoen udvikler sig over tid, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en kommentar.
Ministeriet understreger, at klimatilpasning er et sammensat og komplekst område, der skal skabes på tværs af en række lovgivninger og myndigheder.
Derfor skal der i 2021 desuden ses nærmere på planlovens regler for klimatilpasning og forebyggelse af oversvømmelse og erosion.
Regeringen forventer, at forhandlinger om en samlet national klimatilpasningsplan kan begynde i starten af 2022. Analysearbejdet ventes færdigt i slutningen af 2021.
Det eneste parti, der ikke giver sin opbakning til planen, er Nye Borgerlige.
/Ritzau/