Annonce
Fredericia

Kloakarbejder udløser trafikudfordringer i flere skalaer: Kryds påvirkes de kommende mange måneder

Mandag blev næste etape af den store renovering af spildevandssystemet i Nørrebrogade-kvarteret sat i gang. Det betyder indsnævringer og sporomlægninger i krydset Vestrebrogade-Indre Ringvej. Arbejdet er en langsommelig proces, og derfor vil vejændringerne være der i de næste halvanden til to år, oplyser Fredericia Spildevand og Energi på selskabets hjemmeside. Foto: Henrik Juel Skovrider
I Vesterbrogade gør Fredericia Spildevand og Energi klar til den store kloakrenovering i Vesterbrogade med ændringer af krydset ved Indre Ringvej. Der skal også renoveres kloakstik på Fælledvej, så det vil være forbudt at standse ved vejkanten de kommende uger.
Annonce

Fredericia: Fredericia Spildevand og Energi har i denne uge sat gang i flere kloakarbejder.

Forberedelserne til den store renovering af spildevandsnettet i Nørrebrogade-kvarteret er afsluttet, og mandag gik entreprenører fra Aarsleff A/S i gang med næste etape, som betyder indsnævringer og sporomlægninger i krydset Vestrebrogade-Indre Ringvej.

- Arbejdet er en langsommelig proces, og derfor vil vejændringerne være der i de næste halvanden til to år, oplyser Fredericia Spildevand og Energi på deres hjemmeside.

Arbejdet gav allerede mandag eftermiddag udfordringer for trafikken på vej ind og ud af byen.


Arbejdet er en langsommelig proces, og derfor vil vejændringerne være der i de næste halvanden til to år.

Fredericia Spildevand og Energi A/S


Entreprenørerne skal grave ud, fjerne gamle ledninger og lave fundamentet til den ny ledning, og det kommer til at påvirke trafikafviklingen.

Kloaksystemet skal fremtidssikres ved at adskille regnvand og spildevand i to separate systemer.

- Det gør vi ved at anlægge en ny regnvandsledning og genbruge den eksisterende kloakledning. På den måde bliver der mere plads i kloakrørene, så vi undgår oversvømmelser og overløb i perioder med meget regn på kort tid, oplyser selskabet.

Regnvandsledningen etableres ved hjælp af tunnelering, så der ikke skal graves. Det skal forstyrre trafikken i Vesterbrogade mindst muligt. Arbejdet med selve tunneleringen sættes i gang i starten af januar 2021.

På Fælledvej skal der gennemføres et mindre radikalt kloakprojekt. Her skal kloakstik renoveres, men det har udløst standsningsforbud på begge sider af Fælledvej fra Treldevej til Indre Ringvej.

Der er fuldt stop langs Fælledvej på hverdage i de kommende uger. Foto: Nana Hanghøj

Det opdagede beboerne, da de kom hjem fredag eftermiddag. På det tidspunkt var der ikke en nærmere forklaring, men mystikken løste sig sidst på eftermiddag. Her modtog beboere, som  avisen har talt med, en besked i e-boks om, at Aarsleff A/S de kommende fire uger skal renovere kloakledningen fra Fredericia Spildevand og Energi.

- Vi skal renovere strækningen ved at lave en strømpeforing, og vi beklager selvfølgelig, hvis det betyder gener for beboerne, siger direktør for Fredericia Spildevand og Energi A/S Søren Hjortsø Kristensen.

Stop for parkering

Kloakrenoveringen på Fælledvej ventes at tage fire uger.

I uge 44-45 vil der være standsning forbudt i alle hverdage fra kl.  7-18.

I uge 46 og 47 ændres teksten på skiltene til mandag til torsdag kl. 7-18.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Fredericia For abonnenter

Ejendomsmægler: I har grund til at frygte for huses værdi, hvis Rema-kunder skal køre på jeres vej

Alarm 112

Tyve har kig på dyrt elværktøj

Annonce