Annonce
Fredericia

Klumme: Retorisk overfortolkning risikerer at slette historien

Ugens klumme stiller skarpt på forargelsesbølgen fra vest og runder blandt andet bandet TV-2's tekster så som: ”Til sidst gik sproget helt i stå, ingen turde sige noget, nogen kunne misforstå, man lod frygten få det sidste ord”. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Her er historien om A, som hadede B, der på den anden side ikke rigtig kunne C, at D sku’ være problemet, om man var vel voksne mennesker. Så blev EF taget med på råd, men de ku’ ikke blive enige om noget, og resten af alfabetet blev slet ikke spurgt.

Sådan lyder første vers i én af TV-2’s glemte, sprogfinurlige perler ”ABC”.

Jeg er især kommet til at tænke på sangen fra 1984 i den seneste tid, hvor en dybt bekymrende forargelsesbølge skyller ind over os. En forargelse over ord, vendinger og udtryk, nogen mener, vi ikke længere kan bruge.

Sidste år var det strofen ”den danske sang er en ung blond pige” skrevet i 1924, den var gal med. For nyligt var der kritik af Shu-bi-duas ”Danmark” fra 1978, optaget i kulturkanonen.

Det var på grund af verset ”der findes andre mennesker end dem, der er danske. De bor i huler og slås hele dagen. Det har vi ligegodt aldrig gjort. De varme lande er noget lort”.

Massimo Grillo er klummeskribent på Fredericia Dagblads hold bag klummen "Hånden på hjertet". Arkivfoto: Peter Friis Autzen

Netop kort tid inden denne klummes linjer blev skrevet, opgav en af de ældste professionelle footballklubber i USA så en årtier lang kamp for at bevare sit kælenavn: Rødhuderne.

Forargelsen over de danske tekster og klubben Washington Redskins kan ikke sammenlignes i styrke, men principielt er der mange ligheder.

Det handler i min optik om årtiers gamle ord, vendinger og navne, der på helt misforstået vis bliver tolket så bogstaveligt, at de ikke kan undgå at virke fornærmende og nedværdigende.

Det interessante er, hvorfor lige nu?

I USA er det helt konkret George Floyds død, der har sat skub i nedrivning af statuer, monumenter og nu ændring af en klubs navn.

Men hvordan kunne klubben helt frem til nu ride stormen af og bevare navnet? Helt konkret var det et brev fra 87 aktionærer og investorer, der tilsammen udgør en værdi af 620 milliarder dollars. I brevet beder de sponsorerne om at droppe samarbejdet med Washington Redskins, hvis ikke navnet blev ændret.

Online-giganten Amazon og detailgiganterne Walmart og Target fulgte efter: Intet merchandise med Redskins-høvdingen på ville blive solgt fra deres butikker.

At penge i sidste ende bliver altafgørende, er der intet overraskende i og også en for banal konklusion på denne sag.

Men ejeren har kæmpet imod indtil nu, har gennem årene sikret sig seks varemærkebeskyttelser på Redskins-navnet og udtalt, at han hellere solgte sin aktiemajoritet end ændrede navnet på klubben. Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt.

Det er vist de færreste, der vil forsvare den etniske udrensning af den indfødte amerikanske befolkning. Jeg kan desuden konstatere, at mange mennesker i USA har været kritiske over Redskins-navnet i årevis. Inklusive daværende præsident Barack Obama.

Interessant er dog også at læse, at der henover de to seneste årtier er lavet to opinionsundersøgelser i USA blandt indfødte amerikanere (mon stadig man må kalde dem indianere?)

I begge undersøgelser svarede 90% af de adspurgte, at de ikke følte sige stødte over Washington-klubbens navn.

Klubbens logo af en høvding er i øvrigt tegnet af en indfødt amerikaner tilbage i 1971. Klubben har haft navnet siden 1933.

Washington Post er for nyligt dykket ned i historien og er kommet frem til, at den første såkaldte ”uproblematiske” brug af ordet rødhud daterer sig tilbage til 1769, hvor en britisk løjtnant oversætter et brev fra en indiansk høvding. Høvding Mosquito garanterer, at løjtnanten sikkert kan passere Mississippi-dalen og skriver sågar til løjtnanten, at ”hvis nogen rødhud forsøger at gøre dig skade, vil jeg sætte mit liv på spil for dig”.

Indianerne brugte altså det i dag nedsættende og - for mange - racistiske ord ”rødhud” om sig selv.

Kan et samfund så ikke ændre sig? Kan sprogbrug ikke overleve sig selv? Kan retorik, der virkede rimeligt og normalt i fortiden, ikke vise sig at være primitivt, nedværdigende og ligefrem racistisk i nutiden? Selvfølgelig kan det dét. Evolutionen er dog konstant. Også den retoriske (spørg bare Dansk Sprognævn).

Men det bekymrer mig, når retorik, der - hvis vi bruger vores sunde fornuft – aldrig har været skrevet i en ekskluderende eller nedsættende ånd bliver tolket sådan årtier efter, den er forfattet.

Kai Normanns tekst er skrevet efter genforeningen med Sønderjylland i 1920, og han havde vist intet imod rødhårede eller brunetter. Sangen var efter sigende ment inkluderende og slet ikke det modsatte.

Shu-bi-duas tekst var en ironisk hyldest til Danmark og danskheden. Er der virkelig nogen mennesker ved deres fulde fem, der alvorligt mener, at vendingen om de udenlandske huleboere, og at varme lande er noget lort, var ment bogstaveligt og med et racistisk sigte?

”Rødhuderne” er til gengæld snart fortid som kælenavn på den amerikanske hovedstads footballklub. Forklaringen om, at det faktisk var en hyldest til den indfødte, amerikanske befolkning led i sidste ende skibbrud.

En tidligere spiller udtalte kort tid efter offentliggørelsen, at flertallet af fans ikke ønsker et nyt kælenavn, men at det er en økonomisk og politisk beslutning.

De får travlt med at omskrive – om end ikke selve historien – så mange udtryk og navne derovre i guds eget land. Jeg håber ikke, vi får lige så travlt med omskrivningerne herhjemme.

Så jeg håber, at jeg er unødig bekymret, når jeg ser en lignende tendens snige sig ind herhjemme som en tåge fra vest.


Så jeg håber, at jeg er unødig bekymret, når jeg ser en lignende tendens snige sig ind herhjemme som en tåge fra vest.Det bliver pokkers besværligt at konversere og skrive tekster, hvis alt bliver tolket encyklopædisk bogstaveligt, og der ikke længere er plads til noget mellem linjerne.


Det bliver pokkers besværligt at konversere og skrive tekster, hvis alt bliver tolket encyklopædisk bogstaveligt, og der ikke længere er plads til noget mellem linjerne.

TV-2 får det sidste ord:

”Til sidst gik sproget helt i stå, ingen turde sige noget, nogen kunne misforstå, man lod frygten få det sidste ord”.

Hånden på hjertet

Klummen "Hånden på hjertet" skrives på skift af følgende:

Christoffer Riis Svendsen, projektleder

Maria Skuladottir, skuespiller

Massimo Grillo, videoproducent

Joachim Grundtvig, skoleleder

Belinda Bech Andersen, administrator

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Død person blev fundet i et grønt område ved Vognmagervej

coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Fredericia

Borgmester ser ikke corona forsvinde foreløbigt: - Vi skal være voldsomt disciplinerede

Fredericia For abonnenter

FHK er kommet tættere på toppen, men den er stadig langt væk

Annonce