Annonce
Debat

Klumme: Vi bør aldrig blive helt voksne

Voksne bør aldrig stoppe med at lege og have det sjovt, lyder opfordringen fra klummeskribenten. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Er du blevet for gammel til at lege?

Kender du udsagnet ”Don't grow up, it's a trap”. Det vil jeg gerne skrive lidt om og håber, du vil gøre dig nogle refleksioner om dit liv og netop dette emne.

Er du måske en af de uendeligt mange danskere der har eller har haft stress? Hænger du, meget forståeligt, fast i en tung energi her i coronakrisen? Er livet blevet noget, hvor det til dels handler mere om at overleve end at leve?

Annonce

Så lad mig provokere lidt og sige til dig, at du gør noget galt.

Spol lige tiden tilbage til din barndom og husk evt. på en god legekammerat og noget af det, I lavede sammen. Jeg er sikker på, at langt det fleste af os kan huske tilbage på sjove stunder, hvor vi udforskede muligheder og steder, hvor vi med et nysgerrigt sind gik på opdagelse. Måske det var i naturen ellers blot det legende univers, vi var i. Vi glemte alt om tid og var helt og aldeles til stede i nu'et, fulde af forventninger og med store smil på læberne. Mens jeg skriver dette, dukker en masse sjove minder op og kan ikke lade være med at smile. Jeg elskede at lege.

Vi legede, var glade og ubekymrede……husker du det? Og tænk så lige på, hvordan de sidste to-fem år af dit liv har været. Hvor meget har du leget, og hvor ofte har du grinet så tårerne trillede ned ad kinderne? Eller er du en af dem, hvor voksenlivet pludselig blev så forbandet seriøst, og hvor hamsterhjulet og alle de praktiske gøremål er styrende for hverdagen?

Da jeg for år tilbage startede op som selvstændig, fik jeg sparring og rådgivning af en erhvervskonsulent. Han spurgte bla. om, hvad mit mål var, og han måbede lidt, da han ikke lige havde hørt lignende før. Jeg svarede nemlig kækt, ”Det skal være sjovt og hyggeligt, hvis jeg ikke kan skabe det, har det ingen værdi”.

Mange har hårde år i opstarten som selvstændige. Det har mine ikke været, de har faktisk været nogle af de bedste i mit liv. Det er uden nogen tvivl, fordi jeg husker på, at det sjove og hyggelige også skal være en stor del af mit arbejdsliv. At processen er mindst lige så vigtig som resultatet.

Når jeg er i god balance og har overskud, er jeg endnu bedre til at hjælpe de virksomheder, ledere og medarbejdere, jeg brænder for at gøre en forskel for og med.

Jeg har nemlig tidligere været max udbrændt, hamrende syg med stress og angst, der var forårsaget at tusindvis af bolde i luften, store krav til mig selv og nogle nærmest umulige rammer at navigere i. Dette har lært mig utroligt meget om mig selv og andre. Livet var spændende og ekstremt udfordrende som direktør for store internationale sportevents og ansvar for op mod 400 frivillige. Men helt ærligt, det var ikke det værd, prisen blev uendelig høj og kostede efterfølgende på livskvaliteten i mange år. Så hvordan har din livskvalitet det? Er det noget der skal ses efter i sømmene og er du egentligt en glad og tilfreds person?

Peter AG skrev sangen ”Når jeg bliver gammel” og lytter lige nu til en endnu smukkere udgave af den på Youtube, sunget af Ida Corr. At se livsgnisten i øjnene på Ida og Peter gør, at jeg kun kan smile. Der synges om, at ”puppen skal være fuld af liv”, og netop dette skal vi huske på. Vi skal fylde glæde i vores liv, ikke først når vi bliver gamle, men lige nu, startende i dag.

Hvad er noget af det helt fantastiske ved børn? For mig er det deres umiddelbarhed, de siger og handler på det, de føler for, og der hvor lysten til at begive sig hen er størst. Som voksne kan vi lære meget blot ved at iagttage dem i deres leg.

Johnny Lassen. Foto: Søren Gylling

Men jeg sidder og skriver denne klumme, sidder min 19-årige datter ved siden af og skriver afgangsprojekt på 3.G. Når jeg spørger hende, hvordan hun opfatter mig ift. det med ikke at blive helt voksen, siger hun ”som en ung sjæl, der er frisk, spontan og nysgerrig. En, der ikke altid tager tingene så tungt og som er eventyrlysten og glad”

Når det ligger mig på sinde at skrive om ikke at blive helt voksen, er det med baggrund ,i hvor mange mennesker jeg taler med, der ikke er særligt glade, tilfredse og har den fornødne mening i livet. Vi glemmer ofte glæden i livet, i jagten på anerkendelse, titler, resultater, prestige og materielle goder, men hvad er det værd, hvis ikke glæden og legen følger med.

Det er sådan, at når vi giver noget opmærksomhed med vores tanker og følelser, så giver det også os selv en bevidsthed, vi kan vælge at handle på. Endnu en gang, mens jeg skriver dette, breder der sig et smil på mine læber, og sindet lysner. Jeg ved, hvad jeg vil mere af denne sommer. Jeg vil ”lege”, jeg vil opleve, jeg vil udforske nogle af alle de muligheder, der giver glæde og smil. Jeg vil gøre det selv og ikke mindst med andre ligesindede, der også vil hoppe ud af hamsterhjulet og virkelig leve.

Leve lige der……der, hvor vi husker vores glade ”barnlige” sind, der, hvor vi er ubekymrede.

Hvad vil du gøre, og hvem skal med i alt det sjove?

Hvis meningen med livet ikke er glæden, at bidrage til egen og andres livskvalitet, hvad er den så?

Husk legen, glæden, de gode relationer og ikke mindst at sørge for at have tid til at nyde og udforske livet.

God tur og nyd det hele til fulde.


Hvad er noget af det helt fantastiske ved børn? For mig er det deres umiddelbarhed, de siger og handler på det, de føler for, og der hvor lysten til at begive sig hen er størst. Som voksne kan vi lære meget blot ved at iagttage dem i deres leg.


Hånden på hjertet

Klummen "Hånden på hjertet" er udtryk for skribentens egen holdning og skrives på skift af følgende:

Johnny Lassen, konsulent, ledelsescoach og psykoterapeut

Christoffer Riis Svendsen, projektleder

Maria Skuladottir, skuespiller

Massimo Grillo, videoproducent

Belinda Bech Andersen, administrator

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Annonce