Annonce
Danmark

Trafikkaos: Knap 60 millioner tyskere får ferie og fylder vejene

Det er afgørende vigtigt at holde til siden og danne et redningsspor på vejmidten, hvis man havner i en kø. Foto: TypeZero/Wikimedia.
På det tyske vejnet er der udsigt til køer og langsom trafik, efter næsten alle forbundslande har fået ferie. Weekenden bliver slem. Vent med at køre til mandag, råder de tyske bilejeres organisation, ADAC.

HAMBORG: Det bliver en af de slemmeste weekender på vejene. Sådan lyder advarslen fra de tyske bilejeres organisation, ADAC, i en pressemeddelelse.

Fredag er nemlig første feriedag i Nordrhein-Westfalen, der med knap 18 millioner indbyggere er den tyske delstad, der har flest borgere. Samtidig er der også ferie i næsten alle de øvrige forbundslande bortset fra Bayern und Baden-Württemberg. Hermed har knap 60 millioner tyskere fri og kan tage af sted på sommerrejsen. Erfaringsmæssigt fører det til store kødannelser på motorvejene i forbundsrepublikken.

ADAC råder indtrængende bilister til at udskyde afgangen til mandag, hvis ferierejsen går via motorvejene i Tyskland. Alternativt bør man overveje at undgå de mest befærdede strækninger og i stedet tage en mere afslappet rute via landevejene.

Annonce

Vær forberedt

Danmark samt de tyske kyster ved Østersøen og Vesterhavet er blandt vores naboers foretrukne feriemål. Derfor bliver trafikken formentlig meget tæt i såvel Slesvig-Holsten som resten af Nordtyskland.

Hamborg bliver en af de alvorlige forhindringer for trafikken. Her møder feriegæsterne et større vejarbejde på motorvej A7 mod den danske grænse. I Hamborg bliver der nemlig bygget støjdæmpende tag hen over motorvejen nord for Elb-tunellen. Også på de danske veje må der påregnes rigtig mange, tyske køretøjer.

For at ferieturen ikke skal udvikle sig til et mareridt, gælder det også om at være forberedt.

- Rejsende skal huske at medbringe tilstrækkelig med vand og noget at spise. Samtidig er forskellige former for adspredelse til børnene vigtig, forklarer ADAC’s talsmand Hans Pieper til nyhedsbureauet DPA.

Husk tysk særregel

Havner man alle forholdsregler til trods i en kø, er det vigtigt at huske en særlig regel i den tyske trafik. Holdende biler på motorveje skal søge ud mod vejsiden, så der bliver dannet et redningsspor på motorvejens midte, hvor politi og redningstjenester kan komme frem. Det hensyn skylder man sine medtrafikanter. Holder man ikke til side bliver det samtidig blive rigtig dyrt. Bøden kan løbe op i omregnet knap 2000 kroner kombineret med en måneds forbud mod at føre motorkøretøj inden for Tysklands grænser.

Reglen om redningsspor gælder ikke kun i Tyskland, men også i Østrig, Schweiz og Tjekkiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce