Annonce
Kolding

Knivsåret kvinde uden for livsfare efter styrt fra første sal: Mænd sigtet for drabsforsøg

Det er ved det grønne klæde, at kvinden faldt ud ad vinduet. Foto: Søren Gylling

Kolding: Den 26-årige kvinde, der mandag aften blev stukket med en kniv og efterfølgende skubbet ud fra første sal, er nu uden for livsfare.

Det oplyser Frede Nissen, vicepolitiinspektør og leder af Efterforskningscenter Syd, tirsdag morgen og siger, at hendes tilstand er stabil.

Politiet fik mandag klokken 18.13 en melding om, at kvinden var faldet ned fra en lejlighed på Skovvejen. Da politiet kom frem, viste det sig, at hun havde fået adskillige knivstik, og hun blev straks kørt på hospitalet, hvor hun altså stadig befinder sig.

Knivstikkeriet skete i kvindens lejlighed, hvor politiet efterfølgende fandt tre mænd. Mændene er kvindens 37-årige tidligere samlever, hans 29-årige bror og en tredje mand på 26 år. Det er uvist, hvilken forbindelse den 26-årige mand har til kvinden.

Frede Nissen har tirsdag morgen ikke yderligere kommentarer til, hvad motivet til knivstikkeriet var.

Mændene bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 13 sigtet for forsøg på manddrab.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce