Annonce
Fredericia

Knuste flasker, henkastet affald og hundelorte: Men generelt ser midtbyens gader fine ud

Ved vejbumpet i Vendersgade lige før Trinitatis Kirke, når man kommer i sydlig retning, flød det desværre med skrald opad de ellers fine blomsterbede. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Fredericia Dagblad var søndag ved middagstid på rundtur ved nogle af de steder, folk har påpeget, at der trænger til et større affaldstjek. Generelt er vurderingen, at gaderne ser fine ud med plads til forbedring. Samme vurdering havde de folk, dagbladet snakkede med på rundturen.

Fredericia: Lad det være sagt med det samme. Dette er nok mere et øjebliksbillede af en søndagsgåtur rundt i gaderne inden for voldene, end det er nogen konklusion af, hvordan det generelle helhedsbilledet er.

Søndag klokken 11.30 begav journalisten bag denne artikel sig af sted på rundtur i dele af midtbyen for at tage et statustjek på, hvordan det ser ud med affald i gaderne.

På Facebook har folk meldt ind med steder, hvor de oplever, at der kan gøres en forbedring, og dagbladet lagde derfor vejen forbi enkelte af disse for at tjekke op på det

Annonce

Fra redaktionen i Prinsessegade gik turen ad gågaderne i Danmarksgade og Vendersgade, som begge fremstod fuldstændigt rene.

Første affaldsbump på vejen kom pudsigt nok ved vejbumpet før Trinitatis Kirke, hvor her lå skrald såsom mundbind, plastikkrus og noget serviet opad de ellers fine, blomstrende bede.

Ellers var det småt med skrald, man kunne finde langs Sjællandsgade og Norgesgade, inden Ungdommens Hus kom til syne.

Bildæk flyder ved ren p-plads

Parkeringspladsen ved Ungdommens Hus var et af stederne, hvor det er blevet påpeget på Facebook, at der ikke er rent. Men da dagbladets journalist er forbi, er det ikke meget affald, man finder på asfalt eller i kanterne.

Ved Ungdommens Hus er der masser af skraldespande, og folk, der kommer i området, ser heldigvis ud til godt at kunne benytte sig af dem vurderet ud fra dette søndagsvisit. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Ved ramperne slog en flok unge sig løs på løbehjul. De skulle dog ikke frygte at falde i affald på den rene asfalt. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

Et enkelt bildæk ligger underligt nok smidt opad en hæk, men ellers er der styr på, hvor affaldet skal hen. Det gælder også ved ramperne, hvor kritiske øjne dog vil fremhæve lidt henkastet mademballage og et par fladmaste sodavandsdåser. Det er dog småting, når man kigger rundt på det store areal, hvor en flok børn lystigt hygger sig på løbehjul.

Turen går videre over Fynsgade, hvor det mest iøjnefaldende er en juicebrik, som ligger smidt ved et par affaldsbeholdere.

Hvor svært kan det være, undrer man sig formentligt over, når man ser dette foto af en juicebrik, der er smidt lige ved to affaldsbeholdere. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

I Gothersgade ved J.B. Nielsens Plads ser her nydeligt ud, og det er svært ikke at blive i god stemning, når man ser folk, som sidder og nyder søndagen på byens caféer med fuglefløjt og solskin til at toppe oplevelsen.

Udenfor skolen og børnehaven i Gothersgade kommer dagens næste ærgerlige syn. En knust flaske, et mundbind, andet skrald samt en masse - efter alt at dømme nyafklippede - blade skæmmer oplevelsen. Det er næppe de unge fra skole eller børnehave, som står bag dette, men ærgerligt er det, omend det kun er en lille mængde affald. Til journalistens store ærgrelse svæver der også et par avissider fra ElboBladet rundt i luftens vindpust.

Det er sol og sommer, men skal bevæge sig i bare tæer, skal man være opmærksom på de mange glasskår, som ligger spredt rundtomkring såsom her i den sydlige del af Gothersgade. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

Turen går til Rådhuspladsen, hvor vi møder John Hansen, som nyder byens stemning på en bænk.

- Jeg synes, byen ser nogenlunde ud, men oppe på volden er der virkelig beskidt. Det flyder med papir, mundbind og andet, som ikke bliver samlet op. Jeg går tit ture der, men jeg synes det er ærgerligt at opleve, hvordan det kan se ud, siger han og pointerer endnu en gang, at der ser fint ud i gågaderne.

- Selvfølgelig kan der var lidt skrald at finde i ny og næ. Det kan ikke undgås, men jeg synes, her ser rent ud i de gader, jeg har gået på. Opad Jyllandsgade kan jeg opleve lidt af og til, men det er ikke meget. På volden ser det derimod af helvedes til for at sige det mildt, understreger han.

John Hansen har boet i Fredericia gennem flere årtier og oplever ikke noget problem med mængden af skrald i gaderne, ligesom han også er tilfreds med antallet af skraldespande. På volden forholder det sig imidlertid anderledes, mener han. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

Selv kan han godt lide, at gaderne ser pæne ud, og han gør gerne sit til at hjælpe.

- Jeg smider altid mit affald i skraldespandene og kan af og til finde på at samle et mundbind eller to op, hvis der er en skraldespand i nærheden.

- Der er jo ikke meget arbejde i det, og det har jo ikke de store omkostninger at bukke sig lidt, selvom jeg da ville håbe, at enkelte – særligt blandt de unge – kunne være bedre til at smide affaldet i skraldespandene, påpeger John Hansen.

Ved springvandet på Rådhuspladsen hygger både due og måge sig med noget af det smidte madaffald. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Annonce

Få styr på hundelortene

Lidt længere oppe ad Gothersgade sidder ægteparret Mick og Simone Agger. De synes heller ikke, affaldsmængden er et problem i midtbyen.

- Her ser jo ret tilforladeligt ud. Jeg synes, det har hjulpet en hel del efter, at Ren By-folkene er kommet til. Jeg tror også, det er noget, der er mere fokus på, for vi oplever flere, som render rundt med en tang og pose for at samle op. Til gengæld synes jeg, at der er mange hundeejere, som ikke ved, hvordan de samler hundelorte op, påpeger Simone Agger.

- Vi kan godt opleve knuste flasker omkring Fynsgade og Gothersgade, hvor vi også selv bor, og det er jo skidt for den skolen dernede, supplerer Mick Agger, hvis beskrivelse stemmer meget overens med det, journalisten netop oplevede.

- Folk har det med at tabe deres ting, når de er fulde, så man kan godt opleve, at der ligger en halv kebab eller knuste flasker efter en fredag eller lørdag nat, siger Simone Agger, der ikke mener, at det står så slemt til som førhen.

- Vi er jo glade for, at gaderne fremstår pæne og rene. Det er jo også en af grundene til, at vi godt kan lide at tage på en lille gåtur som nu, forklarer Mick Agger.

Selv er han stor fan af pantholderne ved skraldespandene, som han selv benytter sig af, hvis han ikke vil beholde sin dåsepant efter at have drukket indholdet.

Fredericianske Simone Agger mener generelt, at byen ser pæn og ren ud. Dog kunne man godt udvide antallet af skraldespande, så de også er at finde enkelte steder i midtbyens mindre gader, mener hun. Hendes mand, Mick, som ikke ønskede at blive fotograferet er særlig stor fan af "Del din pant"-holderen på skraldespandene, som man kan se på billedet her. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

- Jeg ser mange, som samler affald op, når de går her, og det er fedt. Godt nok betyder det jo også, at andre har smidt det, men jeg har kæmpe respekt for dem, der gør en forskel, siger Simone Agger.


Jeg ser mange, som samler affald op, når de går her, og det er fedt. Godt nok betyder det jo også, at andre har smidt det, men jeg har kæmpe respekt for dem, der gør en forskel.

Simone Agger


Ægteparret understreger, at de selv sørger for at komme af med deres affald. I nogle tilfælde smider de også andres skrald i spandene, hvor det hører hjemme.

- Men vi må også erkende, at lysten til at gøre det ikke er så stor, hvis der er langt til en skraldespand, for jeg kan godt blive lidt bakterieforskrækket over at samle andres skrald op, siger Simone Agger.

Annonce

Lort for sagen

Turen nærmer sig sin endestation, men for lige at tjekke op på, hvordan det står til på volden og i midtbyens mindre gader, som Mick og Simone Agger også påpeger, kan være ramt, slåes der et smut forbi Axeltorv, Dalegade og volden.

Mens torvet fremstår affaldsfrit, er der ved enkelte ejendomme i Dalegade store problemer med affald. På få meter ses blandt andet et skræmmende antal cigaretter, der ligger og flyder.

Man kan godt finde ukrudt imellem belægningen på Axeltorv, men henkastet affald er der derimod ikke meget af. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
1, 2, 3, 4... Ja, der er blevet røget ufatteligt mange cigaretter i Dalegade tæt på hjørnet af Sjællandsgade. I resten af gaden er det imidlertid ikke et stort problem med cigaretskodder. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Andetsteds i Dalegade var der igen problemer med henkastet affald. Sammenlignet med de andre gader, dagbladet gik rundt på, var affaldsproblemet større her end eksempelvis gågaderne. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

Ved den asfalterede sti til volden ved Nørreport får vi syn for sagen med en hundelort, der er efterladt midt på stien. Næsten camoufleret i skyggen er det tæt på at blive fatalt for dagbladets journalist. Et skub med en pind ud i voldens uberørte græs - så let kan man undgå at ødelægge andres fodtøjsdunst og humør!

Volden fremstår ellers nydelig langs stien mod Prinsens Port denne søndag. På turen tilbage mod redaktionen bliver et af byens hundelorte-hotspots udpeget ved kampestensbelægningen uden for politistationens p-plads. Fem styks på cirka 10 meter - voila.

Det er næsten ikke til at se den. Til gengæld er det ikke noget problem at lugte lorten, når du har trådt i den. Sådan kunne skæbnen for dagbladets journalist meget vel have været, men til stor glæde blev den spottet og skubbet ud i det høje græs. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Om der er en hundeejer, som har noget imod politiet, skal være usagt. Ikke desto mindre kan man finde flere af disse på billedet uden for parkeringspladserne ved lokalstationen. Fem styks inden for cirka 10 meter lyder den hurtige optælling på. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

Overordnet set lyder konklusionen på dagens stikprøve dog, at affaldsmængden er et mindre problem i gågaderne og de omkringliggende områder.

Knuste flasker er et problem flere steder i Fredericias bymidte. I Prinsessegade over for redaktionen var det også et problem denne søndag. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
På en dag, hvor butikkerne ellers holder søndagslukket, er der stadig folk at finde i gågaderne. Affaldet er imidlertid sværere at få øje på denne middag. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia er ude af pokalturneringen: Derfor er der ingen grund til at glæde sig over det denne gang

Danmark

Tirsdagens coronatal: For syvende dag i træk er der flere end 1000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Udspil fra regeringen: Fredericia Sundhedshus skal rumme nærhospital

FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: Sådan røg FC Fredericia ud af pokalturneringen

Fredericia

Thansen vil være mere familievenlig: Nye butikslokaler plads til flere varer og bedre kundeoplevelse

FC Fredericia

Basses basse var ikke nok for FC Fredericia: Klubben røg ud i pokalmørket efter sen scoring af Hvidovre

FC Fredericia

Hvis FC Fredericia vinder tirsdag aften, skal klubben prøve noget, den aldrig har prøvet før

Fredericia For abonnenter

1800 studerende og 300 ansatte skal have deres hverdag i et campus i Kanalbyen - men hvad med trafikken?

Erhverv

Bank slår to filialer sammen og flytter til Snoghøj: - Folk efterspørger parkering og nem adgang

Fredericia

- Lige nu ligger vi vandret for at gøre butikken klar: Lingeributik indretter herrehjørne i nye lokaler

Danmark

Løvkvist: DF har allerede tabt kommunalvalget - spørgsmålet bliver nederlagets størrelse

Fredericia

Hvilke kandidater kan knockoute fodgængere? Dagbladet tjekkede valgplakater

Fredericia For abonnenter

AP Pension er klar med tre-cifret millionbeløb til energihus på kajen i Kanalbyen

Erhverv

Stress førte til karriereskifte: Nu står Renate på egne fødder og åbner klinik

Annonce