Annonce
Kolding

Kolding-bowler vinder kæmpe turnering i USA og bliver næsten 190.000 kroner rigere

Bowleren Thomas Larsen fra BK Trekanten KIF i Kolding vandt karrierens største sejr, da han vandt USBC Masters i USA forleden. Der fulgte 30.000 dollars med sejren. Pressefoto

Kolding: Kolding-bowleren Thomas Larsen fra BK Trekanten KIF var i sejrshumør, da han forleden spillede finale i den store amerikanske major-bowlingturnering USBC Masters.

Han vandt nemlig turneringen og dermed sin første major-titel, og det er kun anden gang i historien, at en europæer vinder turneringen i dens 71 år lange historie.

Foruden æren vandt Thomas Larsen også 30.000 dollars - knap 190.000 kroner - og sejren har desuden skaffet ham adgang til to store turneringer, der vises på amerikansk tv, hvor vinderne hiver hele 100.000 dollars hjem i præmie i hver turnering. Også finalen i USBC Masters blev vist på tv, på FOX Sport.

Med fem årlige Major-turneringer i bowling svarer en sejr i en af dem til at vinde en af tennis-sportens grand slam-titler.

- Det er helt vildt. TV-finalen var både svær og meget nervøs. Det lykkedes mig dog at spille en fornuftig finale, mens min modstander, Jesper Svensson fra Sverige, havde problemer, lyder det i en pressemeddelelse fra Thomas Larsen, som betegner turneringen, hvor 216 bowlere deltog, som utroligt udfordrende.

- Jeg ved ikke, om jeg får et øjeblik på bowlingbanerne, der betyder lige så meget som dette. Men jeg ved, at jeg kommer til at se TV-showet fra FOX Sport mange gange i fremtiden, og trofæet får en speciel plads i det nye hus, min kæreste og jeg er ved at bygge, tilføjer Thomas Larsen, der allerede dagen efter sejren skulle spille sin første kamp i major-turneringen US Open.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunal chef forsøgte to gange at gå videre med affære-rygter - Bjerregaard sagde nej

Debat

Klumme: Vi bør aldrig blive helt voksne

Alarm 112

Spøgelsesbilist passerede 15-20 andre bilister uden at ane uråd: Nu er han varetægtsfængslet

Fredericia For abonnenter

Borgmestersag betød farvel til 'den perfekte embedsmand': - Jeg tager afskedigelsen til efterretning

Annonce