Annonce
Læserbrev

Kolding hylder frivilligheden

Annonce

Læserbrev: Det sker i dagligdagen, og det sker til frivillighedsfesterne.

For dagligt er de frivillige medvirkende til at løfte en stor opgave. For de frivillige sociale tilbud skaber for brugerne meningsfyldte fællesskaber, de skaber sammenhold, de skaber identitet og en oplevelse af at høre til – og selv være en del af løsningen.

For mange af aktiviteterne gælder det, at de er afhængige at de tilskud, som de kan få fra Kolding Kommune – her tænkes specifikt på §18-midlerne. Det er social- og sundhedsudvalget, der har bemyndigelse til, på byrådets vegne, at træffe afgørelse om fordeling af midlerne.

Hvert år uddeler Kolding Kommune omkring syv millioner kroner til frivilligt socialt arbejde. Pengene er med til at styrke den frivillige indsats, der foregår i de frivillige organisationer, foreninger eller grupper.

Fristen for at søge tilskud til 2020 var den 1. oktober 2019, hvilket betyder, at værestederne og de sociale cafeer går og venter på en tilbagemelding.

Foreningerne er afhængige af, at man i budgetforhandlingerne også husker denne pulje. Det er vigtigt, og jeg vil love, at jeg vil bruge min stemme for at forligspartierne i social- og sundhedsudvalget, hvis de kunne finde på at spare på området, ved hvad det vil betyde for de netværksskabende og sociale aktiviteter for borgere i en udsat position.

Mette Voss
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Hvor blev lyrikken af?

Annonce