Annonce
Fredericia

Kolonihaveejere er klar til at gå hele vejen: Ingen forlader frivilligt deres 'ulovlige' hjem i nordbyen

Ingen af de faste beboere i haverne på begge sider af Egeskovvej har tænkt sig at skifte adressen ud, selv om kommunen forlanger det. De er klar til at gå hele vejen med advoktatbistand. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Fuld opbakning til bestyrelse for Grundejerforeningen af 1956 til at lade advokat føre sagen om helårsbebyggelse helt til ende. Grundejerne har betalt yderligere bidrag for at kunne finansiere kampen. To byrådspolitikere har meldt sig klar til at drøfte sagen med grundejerne over en kop kaffe.

Fredericia: Der er enighed om at stå fast blandt grundejerne i det gamle kolonihavekvarter omkring Egeskovvej. Ingen pakker frivilligt flyttekasserne og finder en anden adresse, selv om kommunen truer med, at sagen kan ende hos politiet.

- Der er ingen, der flytter frivilligt, selv om vi har fået trusselbreve fra kommunen. Så må det være op til dem, hvor langt de vil gå, siger formand for Grundejerforeningen af 1956 Brian Dahl.


Annonce

Der er ingen der flytter frivilligt, selv om vi har fået trusselbreve fra kommunen. Så må det være op til dem, hvor langt de vil gå.

Brian Dahl, formand for Grundejerforeningen af 1956


Han har selv boet på Oktobervej i 20 år. Han er klar over, at det strider mod lokalplanens regler, men han mener, at politikerne nu bør ændre betingelserne.

- Vi har en advokat på sagen, og jeg har spurgt ham direkte, om vi har en sag, der er værd at kæmpe. Det har han sagt ja til, og det stoler jeg på. Han mener med alt det materiale, vi har kunnet fremvise, så kan vi vinde, siger Brian Dahl.

Hvorfor kloakering?

Det er blandt andet breve med kommunale stempler, som viser, at beboerne skulle investere op til 50.000 kroner i at få området kloakeret. Det ville ifølge brevene være første skridt mod en byggemodning.

- Hvis de betragtede os som kolonihaveforening, hvorfor skulle vi så som de eneste i kommunen betale tusindvis af kroner for kloakering. Hvis vi kun må opholde os her tre måneder om året, hvad skulle baggrunden så være for det her og ikke i de andre kolonihaveforeninger, spørger Brian Dahl.

Den detalje er en af mange, som advokaten nu har fået overdraget og som grundejerne også vil drøfte med de politikere, som har reageret på et åbent brev, foreningen har sendt til byrådet.

- Jeg er efterfølgende blevet kontaktet af Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti og Lisa Nielson fra Socialdemokratiet. De har blandt andet spurgt ind til, hvor mange år folk har boet herude, og det har vi fået samlet ind. Nogle har boet her over 30 år, flere har boet her 10-15 år, og nogle har boet her kortere tid, siger Brian Dahl.

Annonce

Store følelser i spil

I brevet til byrådet gør grundejerforeningen klart, at det er en sag, der kalder på store følelser. Det er medlemmernes liv og drømme, det handler om, påpeger de.

- Vi vil så gerne have lov at bruge vores grunde og huse til det, vi helt fra starten regnede med. Vi er alle gået ind i kvarteret og fællesskabet i god tro på, at vi her fandt en god bolig, et dejligt kvarter, gode naboer og et sammenhold, hvor man tager en snak hen over den hæk, man hjælper hinanden med at klippe. Den drøm er ved at løbe ud i sandet, og det gør ondt langt ind i hjertet. For nogle af os gør det også ondt i tegnebogen. Men mest af alt gør det ondt i hjertet, skriver de.

I brevet slår foreningen fast, at grundejerne i området ikke nasser på resten af Fredericia.

- Vi er tilsluttet – og betaler – for at være tilsluttet kloakkerne. Vi er tilsluttet – og betaler – for dagrenovation. Vi er tilsluttet – og betaler – for kommunal skadedyrsbekæmpelse. Nogle af kvarterets ældste får hjemmehjælp i kvarteret – noget, vi alle betaler til, skriver de.

Flemming Pedersen har i otte år boet i den tidligere kolonihave og er klar over, at det er mod reglerne. Han har taget chancen og håber, at kommune og grundejere kan mødes i et kompromis, der gør, at han og mange andre kan blive boende. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Annonce

Ingen støjklager

Hovedargumentet for, at området ikke kan godkendes til helårsbeboelse, ligger i naboskabet med Shell Raffinaderiet. Hvis området er helårsbeboelse er støjkravene større til Shell, og det kan virksomheden ikke pålægges ifølge lovgivningen.

- Men støjen er slet ikke og har aldrig været et problem for os. Ingen af os har nogensinde klaget over lyden fra vores gode nabo. Og vi kan ikke forestille os, at støjen nogensinde bliver et problem. Og hvad med dem, der bor og bygger under Lillebæltbroen? De må da forvente masser af støj året rundt. De siger i ok til – men støj hos os må vi ikke bo i. Det forstår vi simpelthen ikke, spørger grundejerne byrådsmedlemmerne.

Slutteligt argumenterer grundejerne med, at området fra anden side i årevis blevet betragtet som helt almindeligt boligområde.

- Det ses blandt andet af, at kreditforeninger har belånt huse og grunde, som var de almindelige parcelhuse. Vi er mange gange blevet lovet og lokket med ord om accept af husstørrelser og fast beboelse. Folk har investeret deres livs opsparing ud fra de løfter. Nu står de til at miste det meste, fordi de nu er stavnsbundne til en usælgelig grund. Det gør ondt, skriver grundejerforeningen til byrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Overblik: Her er 16 nøglepersoner i borgmestersagens efterspil

Annonce