Annonce
Fredericia

Kommende tribune kommer nærmere: Sådan kan FC Fredericias hjemmebane komme til at se ud

Sådan ser den første grovskitse af Monjasa Park med en ny tribune ud. Tribunen får plads til i alt 1900 tilskuere - 1400 siddende og 500 stående. Illustration: FC Fredericia
Om en måneds tid begynder opførelsen af en ny tribune på Monjasa Park, og tirsdag har FC Fredericia offentliggjort den første grovskitse.
Annonce

Fredericia: Tirsdag har FC Fredericia offentliggjort den første skitse af den kommende fornyelse på Monjasa Park.

FC Fredericias hjemmebane skal i løbet af sommeren opgraderes med en overdækket tribune, der får plads til 1400 siddende hjemmebanetilskuere og 500 stående udebanetilskuere.

Sportsligt sigter FC Fredericia efter en oprykning til landets bedste fodboldboldrække, og lykkes den mission, stiller det mere strikse krav til stadionfaciliteterne. Blandt andet skal der være plads til et vist antal siddende tilskuere til kampe i Superligaen.

En del af de krav kommer Monjasa Park til at opfylde, når tribunen er færdigbygget. Desuden har FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, tidligere problematiseret, at de nuværende forhold udgør en sikkerhedsrisiko, fordi det ikke har været muligt at holde fans fra ude- og hjemmehold ordentligt adskilt. Den udfordring bliver løst med den kommende tribune, da den får sin egen indgang.

Finansieringen kommer fra Fredericia Kommune, der som en del af større investering til kommunens idrætsfaciliteter har afsat 16 millioner kroner til Monjasa Park.

Udover selve tribunen skal der installeres LED-bander, hvor sponsorer kan blive eksponeret.

Ifølge FC Fredericia begynder arbejdet med at opføre den nye tribune omkring 1. juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce