Annonce
Danmark

Kommentator: Løkke saver benene væk under Kristian Jensen

Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Lars Løkke er rasende på Kristian Jensen. Derfor holder han ikke tilbage med kritik, mener Noa Redington.

Der kommer nok ikke til at være god stemning mellem tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og tidligere næstformand Kristian Jensen på kommende møder i Venstre.

Det står klart, efter at Løkke søndag har meldt ud, at Kristian Jensen aldrig var tiltænkt formandsposten. Sådan lyder det fra politisk kommentator Noa Redington.

- Det er meget bemærkelsesværdigt, at Lars Løkke i den grad saver benene væk under Kristian Jensen. Det har tydeligvis i Lars Løkke Rasmussens univers aldrig været planen, at Kristian Jensen skulle være formand, siger Redington.

Og det er ikke tilfældigt, at Løkke nu - efter godt to ugers tavshed - melder så klart ud.

- Han er ganske enkelt rasende på Kristian Jensen. Der er ingen tvivl om, at han ser Kristian Jensen som den person, der udløser de begivenheder, som ender med, at Lars Løkke Rasmussen træder tilbage som Venstres formand.

- Han trådte ikke frivilligt tilbage. Han blev tvunget ud, og han synes, at det er Kristian Jensens fejl, siger Noa Redington og fortsætter:

- Hvis jeg skulle fordele siddepladser i Venstres gruppeværelse, så ville jeg være meget optaget af ikke at have dem tæt på hinanden.

Søndag har Løkke for første gang, efter at han trådte tilbage som formand, udtalt sig til pressen.

Det har han gjort i interview med DR og TV2, hvor han siger, at det længe har været planen, at Jakob Ellemann-Jensen skulle efterfølge Løkke selv som formand.

Og selv om Løkke er færdig som formand, så forsøger han stadig at styre retningen for partiet, mener Noa Redington.

- Han får sagt meget tydeligt, at han har noteret sig, at Jakob Ellemann var enig i det, han sagde om en SV-regering.

- Han prøver at sætte en politisk kurs for Jakob Ellemanns kommende ledelse. Og det er spændende, om Jakob Ellemann inderst inde er enig i det og vil vælge at gå den vej, som Løkke meget kraftigt anbefaler i dag.

Lars Løkke Rasmussen gik af som partiformand i forbindelse med et hovedbestyrelsesmøde i Venstre 31. august. Kristian Jensen trak sig som næstformand ved samme møde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce