Annonce
Danmark

Kommentator: Populære tiltag gør det nemt at sælge finanslov

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Alle partier kan ifølge kommentator se vælgerne i øjnene, efter at ny finanslov faldt på plads mandag aften.

Der blev givet og taget under de usædvanligt lange forhandlinger om finansloven for 2020. Men i sidste ende kan både regeringen, dens støttepartier og Alternativet være tilfreds med resultatet.

Det vurderer Erik Holstein, der er politisk kommentator ved Altinget.

- Det er en finanslov, der er taknemmelig at sælge, fordi det er ikke en sparefinanslov. Det er en finanslov med mange populære tiltag, siger han.

Et godt eksempel er ambitionerne på det grønne område, som ifølge Erik Holstein har fået en fremtrædende plads i finansloven.

- Klimadagsordenen, der var meget dominerende under valget, bliver afspejlet i finansloven og er allerede blevet rost af Greenpeace. Og så er der nogle fokuserede velfærdsløft i forbindelse med minimumsnormeringer og løft af psykiatrien.

- Så der er en række elementer, som gør, at alle partierne bag finansloven egentlig har et godt grundlag for at forsvare den, siger Erik Holstein.

Radikale skulle vise sig at være det stædigste parti under forhandlingerne, og politisk leder Morten Østergaard satte flere gang stolen for døren i den afsluttende fase af forhandlingerne.

Stædigheden har dog kun i et begrænset omgang vist sig at være besværet værd, vurderer Erik Holstein.

- De Radikale kan jo pege på dele af den økonomiske politik. De vil nok også pege på, at det er den grønneste finanslov nogensinde.

- Der hvor man kan sige, at de ikke har fået så meget, er udlændingepolitikken. De har nok ikke helt troet på det, men retorikken var skruet helt op, da man ønskede en helt ny retning for Danmark og så videre.

Mens De Radikale ifølge Erik Holstein må kigge langt efter en ny retning for Danmark på udlændingepolitikken, så vil man i SF utvivlsomt glæde sig over aftalen om minimumsnormeringer.

- Det er der, SF har lagt sine lodder, og der har de fået et resultat, som på sigt flytter noget. De er ikke ene om det, og Enhedslisten har i høj grad også kæmpet for det, men Enhedslisten er så ikke tilfredse med det resultat, som SF er kommet med.

Spørgsmål: Er der nogen tabere med den nye finanslov?

- Nej, det er ikke ligesom finanslovene i Løkke-årene, hvor Anders Samuelsen (tidligere leder i Liberal Alliance, red.) stod tilbage som en afklippet høne. Der er ikke nogen, som er klædt af efter det her. Alle kan pege på de ting, som de har satset på.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce