Annonce
Erhverv

Kommer fra Hotel Vejlefjord: Fredericia-hotel har ansat ny chef

Henriette Vadstrup Sørensen bliver ny hotelchef på Fuglsangcentret. Privatfoto
Efter nytår står en ny direktør i spidsen for Fuglsangcentret. Det er 35-årige Henriette Vadstrup Sørensen, som tidligere har været hotelchef på Hotel Vejlefjord.
Annonce

Fredericia: 6. januar begynder en ny hotelchef på Fuglsangcentret.

35-årige Henriette Vadstrup Sørensen tiltræder i jobbet, og hun har blandt andet syv års erfaring som hotelchef på Hotel Vejlefjord. Senest har hun været HR-ansvarlig på Vejlefjord Rehabilitering.

- Jeg sagde ja til jobbet, fordi Fulgsangcentret bød på spændende udfordringer, som jeg kunne identificere mig med. Fulgsangcentret har så mange fantastiske kvaliteter, som jeg glæder mig til at videreudvikle sammen med det superprofessionelle personale, skriver den kommende hotelchef i en mail til Fredericia Dagblad.

Den nuværende hotelchef Grethe Andersen stopper ved årsskiftet efter 22 år på Fuglsangcentret. Hun skifter hotelchef-jobbet ud med en karriere som selvstændig coach og virksomhedsrådgiver.

Annonce

Bred erfaring

Dansk Blindesamfund ejer hotel- og konferencecentret på Søndermarksvej. Ifølge Dansk Blindesamfund har Henriette Vadstrup Sørensen den helt rigtige baggrund til jobbet.

- Hun kommer med formel uddannelse som hotelleder samt en bred erfaring fra hotelbranchen, hvor hendes syvårige erfaring som hotelchef fra Hotel Vejlefjord er særlig relevant. Her havde hun ansvar for den daglige drift og ledelsesansvar for 85 ansatte. Vi har derudover lagt vægt på, at Henriette også har arbejdet administrativt inden for Vejlefjord Rehabilitering og har således en god forståelse for kombinationen af kommerciel og rehabiliterende virksomhed og vil kunne bringe nye perspektiver på videreudvikling af Fuglsangcentret, skriver Dansk Blindesamfunds kommunikations- og indsamlingschef Christina Hammer i en mail til Fredericia Dagblad.

Henriette Vadstrup Sørensen glæder sig til at vende tilbage til hotelbranchen. Hun var på Hotel Vejlefjord i syv år frem til august 2018, og siden har hun arbejdet som HR-ansvarlig på Vejlefjord Rehabilitering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Byggerod i Føtex City: Varehus udvider og bliver testbutik for nyt koncept

Fredericia

Nyt trænings- og legeområde undervejs: Ombygning af sundhedshuset rykker udenfor

Annonce