Annonce
Børkop

Kommissorium skal finde forslag til anvendelse af Smidstrupparken

Senest i 2023 bliver Smidstrupparken udfaset, men hvad skal der derefter ske med stedet? Et forslag kunne være at omdanne det til seniorboliger, men måske kunne der være andre gode ideer. Det skal et nyt kommissorium nu se nærmere på. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Byrådet i Vejle Kommune vedtog onsdag, at borgmesteren skal nedsætte et kommissorium, som skal komme med forslag til, hvordan Smidstrupparken kan anvendes efter 2023.

Smidstrup: Senest i 2023 skal plejecentret Smidstrupparken udfases, når det nye plejecenter i Brejning Syd står klar. Men hvad skal der så ske med bygningerne?

Det ønsker SF og Socialdemokratiet i Vejle Byråd, at der bliver taget stilling til. Derfor havde byrådsmedlemmerne Dan Skjerning (S) og Morten Kristensen (SF) på byrådsmødet i denne uge stillet forslag om, at borgmesteren skal nedsætte et kommissorium, som skal se på, hvordan Smidstrupparken kan anvendes efter 2023.

- Vi er bekymrede for, hvad der vil ske med bygningen, hvis den bare får lov at stå. Hvis ingen ved, hvad der skal ske med stedet, får det bare lov at stå og forfalde, og det vil for et lille samfund som Smidstrup være et ar på sjælen, siger Dan Skjerning.

Hvis kommunen derimod finder en måde at bruge bygningerne på, så er det vigtigt, at bygningerne bliver vedligeholdt.

- Taget er eksempelvis utæt et sted. Hvis bygningerne skal bruges til noget på sigt, var det så ikke en idé at få ordnet det tag, inden der sker en masse skade? Og hvis vi sender det signal, at vi gerne vil vedligeholde bygningerne, så var der måske nogle entreprenører, som kunne have lyst til at byde ind med noget?, siger han.

Dan Skjerning og Morten Kristensen ser desuden Smidstrupparken som en oplagt mulighed for, at kommunen til måske at udvikle en model for, hvordan man ved at inddrage lokale kræfter måske kan finde en måde at omdanne udtjente plejeboliger på. Målet er, at bygningerne fortsat kan være et aktiv for lokalsamfundet i stedet for at stå forladte hen.

Byrådet valgte at støtte forslaget, og borgmesteren skal nu på byrådsmødet 12. september fremlægge et forslag til kommissorium. Derefter skal kommissoriet senest 30. juni 2019 fremlægge forslag til, hvordan Smidstrupparkens fremtid kan se ud.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Borgere får besked om skift af privat hjemmehjælp: Men kommunen afventer endelig underskrift

Kommentar For abonnenter

Lokalredaktørens kommentar: Der er egentlig kun et rigtigt valg om Gauerslund Idrætsanlægs fremtid

Gauerslund: Jeg misunder ikke politikerne i Vejle Byråd, for det er nu, de for alvor skal vise, hvad de lavet af. Det er nu, der skal fordeles penge, for budgetforhandlingerne er i fuld gang, og hvor der deles penge ud, er der vindere og tabere. Nogen får, andre får ikke som håbet. Nogen får slet ingenting. Men hvad angår Gauerslund Idrætsanlæg, er det ikke spørgsmål, om der findes penge eller ej. Penge skal findes, alt andet vil være verdens dårligste joke. Børkop og Brejning er i så hastig vækst, at det er svært at følge med i området, og det eneste, kommunen lige nu kan tilbyde de mange tilflyttere, er et par haller, hvoraf den ene er meget træt og slidt. Noget skal ske, og det skal helst ske straks, men så simpelt er det heller ikke. For skal man vælge den løsning, som er nemmeste at gå til, ja, så er der en chance for, at man ikke fremtidsikrer nok. Kort sagt: Hvis man vælger at lave tilbygninger til det nuværende, er det et hurtigt fix. Omvendt kan man vælge at bygge helt nyt og dermed tænke 40 år ud i fremtiden, men det koster, og det udskyder byggeriet, og tid er penge i et område, hvor halkapaciteten er grotesk lav. Nyt eller tilbygninger? Det valg sidder politikerne med nu. Og det er så deres rolle lige nu. Jeg misunder dem ikke, for egentlig er der kun et rigtig valgt, nemlig at bygge nyt og dermed kigge ind i fremtiden, men det er trods alt også nemmere sagt end gjort. I sidste ende skal et stort økonomisk puslespil gå op. Sådan er det, når budgetter lægges. Spændende bliver det. Terningerne er kastet.

Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Krævede svar på mange spørgsmål

Fredericia For abonnenter

Efter debat om udbud: Embedsmænd og Kære Pleje mødes fredag morgen

Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Annonce