Annonce
Vejle

Kommunen betaler millioner af kroner for tomme sengepladser: Nu bliver det lettere at få folk indlagt

Folketinget har lempet kravene for de særlige psykiatriske pladser. I Vejle er der 15 af slagsen, og i det første år siden oprettelsen har der været tre borgere. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Folketinget har besluttet at lempe kriterierne for de i alt 150 særlige psykiatriske pladser rundt om i landet. 15 af pladserne ligger i Vejle, men Vejle Kommune har kun brugt dem tre gange. Prisen lyder på fire millioner kroner om året.

Vejle: Folketinget lemper kriterierne for de 150 særlige pladser i psykiatrien. Det sker efter, at der har været massiv kritik af pladserne, som sjældent blev brugt. Det håber man nu at ændre med lempelsen.

De særlige pladser blev skabt i 2018 for at modvirke de problemer, der tidligere har været, hvor medarbejdere i sundhedssektoren har været udsat for vold, trusler og i enkelte tilfælde endda drab.

Tre af de i alt seks kriterier lempes. Særligt det omdiskuterede farlighedskriterium er et af dem, der lempes på, så det fremover ikke kun er patienter, der er akut til fare for andre, som kan komme i betragtning. Også patienter, som risikerer at blive til fare for andre, bliver nu omfattet.

Samtidig forvinder kravet om, at patienten har en psykisk diagnose. Patienter som formodes at have en svær psykisk lidelse kan nu også visiteres til en af pladserne. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fortæller i en pressemeddelelse, at hun forventer at pladserne nu vil blive udnyttet til fulde.

Annonce
Vi håber da, at flere får glæde af de pladser nu. Det burde være langt mere smidigt og i stedet være tryghedspladser. Når man er så ulykkelig og har det så svært, så burde man kunne komme hurtigere ind og få akut hjælp.

Gitte Frederiksen (V), medlem af byrådet og regionsrådet

15 pladser tre brugt

I marts 2018 åbnede 15 af de særlige pladser på det nye psykiatrisygehus i Vejle. I november kunne man dog konstatere, at Vejle Kommune kun havde haft én borger indlagt i løbet af de forgangne måneder, og ved den seneste opgørelse var tallet tre.

Gitte Frederiksen (V), der er formand for Vejle Byråds voksenudvalg og medlem af regionsrådet, er i tvivl om pladsernes berettigelse.

- Vi er i tvivl om behovet. Det er noget, som koster os fire millioner kroner om året, men ofte har de her borgere en plads i psykiatrien i forvejen, og så giver det ikke mening med de særlige pladser, fortæller hun.

Gitte Frederiksen så hellere, at systemet blev gjort mere smidigt, og at borgerne hurtigere kunne komme ind og får den hjælp, de skal have.

- Vi håber da, at flere får glæde af de pladser nu. Det burde være langt mere smidigt og i stedet være tryghedspladser. Når man er så ulykkelig og har det så svært, så burde man kunne komme hurtigere ind og få akut hjælp, siger Gitte Frederiksen.

Hun mener samtidig, at de penge, som Vejle Kommune poster i de tre særlige pladser, kunne gøre mere gavn andre steder. Hun så hellere, at de gik til mere personale, og at man i stedet oprettede flere pladser på Sukkertoppen, som er et botilbud til folk med sindslidelser.

- Vi vil hellere hjælpe dem, der hvor de er i forvejen, fortæller Gitte Frederiksen.

Seks krav før indlæggelse

150 såkaldt særlige psykiatripladser skal etableres på landsplan. De 15 ligger i Vejle, mens yderligere 17 er på vej i Esbjerg. For at blive indlagt skulle der før være opfyldt seks krav. I dag skal kun fire af dem være opfyldt.
  • Patienten vurderes at være til nærliggende og væsentlig fare for andre og uforudsigelig i sin adfærd. (Lempes)
  • Patienten har en svær psykiatrisk lidelse. (Lempes)
  • Patienten har særlige sociale problemer.
  • Patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri. (Lempes)
  • Opholdet vurderes at have afgørende betydning for at kunne imødekomme den pågældendes særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte, herunder eventuel misbrugsbehandling.
  • Opholdet vurderes, på baggrund af en begrundet formodning, at være egnet til at forhindre, at patienten vil indtage eller købe rusmidler, anskaffe farlige genstande eller begå kriminalitet, herunder udøve vold.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Det kræver sit skæg: Tidligere leder af Det Bruunske Pakhus er 'ægte' julemand i San Diego

Annonce