Annonce
Fredericia

Kommunen dropper anklage om miljøskade efter kæmpe kvælstof-udslip

En tank med 10.000 kubikmeter gødning kollapsede 3. februar 2016. Det forårsagede et udslip af 2700 tons kvælstof til Lillebælt, men det betragtes ikke som miljøskade, fordi en rapport viser, at der kun i marts 2016 kunne måles konsekvenser af udslippet. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Udslip af 2700 tons kvælstof var ikke miljøskade, lyder konklusionen fra Fredericia Kommune på baggrund af de nyeste oplysninger i rapport fra Dansk Hydraulist Institut.

Fredericia: Der var ikke tale om miljøskade, da 2700 tons kvælstof 3. februar 2016 væltede ud af Dan Gødnings kollapsede tank ved Strandvejen og løb ud over kajkanten og i Lillebælt.

Den konklusion har Fredericia Kommune nu draget efter mere end to års undersøgelser og drøftelser af udslippets omfang og konsekvenser. Dermed trækker Fredericia Kommune den alvorlige anklage om miljøskade tilbage, som man rejste kort efter uheldet.

- Vi kan ikke konkludere andet, efter vi har fået en rapport fra Dansk Hydraulisk Institut (DHI, red.), som viser, at der ikke er sket påviselig skade på miljøet, siger formand for miljø- og teknikudvalget, Christian Bro (S).

DHI afleverede for en uge siden en diger rapport over udslippets konsekvenser for det marine miljø. DHI konkluderede, at der ikke var sket en påviselig påvirkning af miljøet, og at det i høj grad skyldtes de særlige omstændigheder i vejr og strømforhold, da udslippet skete.

- Når de kommer til den konklusion, så må vi tage konsekvensen og afvise, at der er sket miljøskade, siger Christian Bro.

Annonce

Fredericia Kommune vurderer, at udledningen af ca. 2.755 tons kvælstof (total N) til Lillebælt den 3. februar 2016 og de efterfølgende dage ikke udgør en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade i nær fremtid.

Fredericia Kommunes konklusion til Miljøstyrelsen

Uenighed trak ud

Siden tankene kollapsede, og beredskabet kæmpede i over et døgn for at slukke palmeolie og få styr på det voldsomme udslip, har Fredericia Kommune på den ene side og Dan Gødning på den anden diskuteret udslippets omfang.

Tanken indeholdt 10.000 tons gødning, men hvor meget løb ud i Lillebælt og hvor meget blev på land, var parterne uenige om helt frem til efteråret 2017.

- De havde deres rådgivere, og vi havde vores, og de var ikke enige. Det var først, da vi fik rådgiverne sat sammen, at det lykkedes at nå til enighed om mængderne. Det har været en lang sagsbehandlingstid, men når loven er udformet, som den er, så bliver det tungt, siger Christian Bro med henvisning til, at det er kommunen og ikke Miljøstyrelsen, der skal behandle en så stor en miljøhændelse.

Kommunen har haft serveretten i sagen og har udarbejdet en række udkast til en afgørelse om, at der skete miljøskade. Men efter DHI-rapporten er ordlyden ændret. I udkastet til afgørelse, som torsdag blev sendt til Miljøstyrelsen, fremgår det, at kommunen ikke mener, der er sket miljøskade. Udkastet skal Miljøstyrelsen overveje og beslutte om den skal følges.

Udkastet er også sendt til høring hos Dan Gødning.

Bunden opgave

Både fiskere, landspolitikere og miljøfolk har ment, at udslippet har påvirket Lillebælt i en grad, så det både kan ses i fiskebestanden og på forgiftede muslinger.

- Men rapporten viser, at der ikke er påvist en væsentlig påvirkning af miljøet. Vi er ikke eksperter i havmiljø, men har lænet os op af fagkundskaben. Det er vores eneste mulighed, siger Christian Bro.

Dan Gødning har endnu ikke haft lejlighed til at kommentere afgørelsen overfor Fredericia Dagblad, men den går klart selskabets vej.

Hvis miljøskadeloven var kommet i spil som Fredericia Kommune havde lagt op til, så ville det have været historisk. Den har aldrig været i brug i Danmark, men til gengæld i flere andre EU-lande.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Krævede svar på mange spørgsmål

Læserbrev

Kære byrådspolitikere, hvornår begynder I at tage ungdommen alvorligt?

Fredericia Kommune sparer på ungdommen, når de sparer på Ungdommens Hus. Og burde det ikke være lige modsat i en tid, hvor unge ifølge Sundhedsministeriet mistrives mere end nogen sinde før? Det er nu 13 år siden, at jeg satte min fod på Norgesgade 46a for første gang. Den dag i dag, mange år efter, har Ungdommens Hus stadig en stor plads i mit hjerte, og jeg er taknemlig for, at jeg har haft muligheden for at udvikle mig under trygge rammer som huset og personalet har skabt. Da jeg startede på Ungdommens Hus, havde jeg svært ved at finde mig til rette og finde ud af, hvad min rolle i livet var. På Ungdommens Hus blev jeg mødt af ansatte, som tog mig alvorlig, og som vigtigst af alt lyttede. Jeg lærte, at jeg som ung er vigtig. Jeg lærte om værdierne af fællesskab og demokrati. Jeg lærte, at jeg som ung, sammen med andre unge, kan være medskaber af det samfund, som vi ønsker. Og er det ikke netop det, vi ønsker af unge i dag. At de trives så meget, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og samfundet som demokratiske borgere? For at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at have et rum til de unge, hvor det er muligt. Et rum som Ungdommens Hus, hvor unge kan føle sig mødt, og hvor de tør påtage sig ansvar og sætte handling på idéer og drømme. Men hvem skal skabe det rum, når Fredericia Byråd vil spare 50% af personalet på Ungdommens Hus væk? Og hvad skal der ske med de unge over 18, som Fredericia Byråd vil smide ud af huset? Ungdommens Hus i Fredericia har ikke brug for besparelser eller aldersbegrænsninger, tværtimod har de brug for flere resurser. Ungdommen i Fredericia har brug for, at byrådspolitikkerne lytter til dem og tager dem seriøst. Så kære byrådspolitikkr, hvilken fremtid ønsker du for Fredericias ungdom?

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce