Annonce
Kultur

Kommunen erkender bommert: Det var en fejl at fjerne granitstolper

De gamle granitstolper, der var forbundet af metalrør, blev stillet op kort efter første verdenskrig og bliver anset for at være bevaringsværdige. Det var Vej & Park ikke klar over, erkender afdelingsleder Lars Bolander. Foto: Vibeke Frost Oxholm
Afdelingsleder for Vej & Park erkender, at det var forkert at fjerne de gamle granitstolper i Ravning. Kommunen vil nu forsøge at finde den bedst mulige løsning for at rette op på fejlen.

Ravning: - Vi var ikke bekendt med, at stolperne var bevaringsværdige. Det må vi lægge os fladt ned og erkende. Det var forkert at fjerne dem.

Sådan lyder det fra Lars Bolander, afdelingsleder hos Vej & Park i Vejle Kommune.

Vej & Park har til ansvar for vedligehold og trafiksikkerhed på de mange hundrede kilometer vej, der i Vejle Kommune - herunder også ansvar for vedligeholdelse af autoværnene.

- Vi gjorde det, der var vores opgave, nemlig at kigge på trafiksikkerheden, og vurderede, at der skulle etableres et nyt autoværn, så vi gik bare i gang. Vi har simpelthen ikke været opmærksomme på, at stolperne blandt andet var nævnt i en temaplan for mindre landsbyer som bevaringsværdige, siger han og fortsætter:

- Da vi blev bekendt med det, bad vi straks entreprenøren om at stoppe arbejdet, mens vi finder ud af, hvad vi gør herfra.

Lars Bolander fortæller, at kommunen gerne vil i dialog med de lokale og se, om man i samarbejde kan finde en løsning. For skaden er sket, men hvordan kan den udbedres bedst muligt?

- Vi får nu en lastbil ud for at hente de stolper, der er taget op og får dem kørt til en sikker plads, mens vi finder ud af, hvad der skal ske med dem. Vi har ikke været ude på at ødelægge noget, så vi vil selvfølgelig også gerne gøre en ekstra indsats for at få tingene på plads igen så vidt muligt, lyder det fra afdelingslederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Fredericia

Det kræver sit skæg: Tidligere leder af Det Bruunske Pakhus er 'ægte' julemand i San Diego

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce