Annonce
Fredericia

Kommunen har modtaget 67 bekymringer om vold og seksuelle overgreb i år

Personen på billedet er ikke en del af den konkrete historie. Genrefoto: Colourbox

Fredericia Kommune modtog i 2017 94 underretninger vedrørende vold eller seksuelle overgreb. I 2018 er tallet indtil videre 67. Underretninger vurderes inden for 24 timer året rundt.

Fredericia: I 2017 modtog Fredericia Kommune 1100 underretninger. Af dem handlede 94 vold og seksuelle overgreb.

I år har man indtil videre modtaget 1091 underretninger, hvor de 67 går på vold og seksuelle overgreb. Det er dog ikke lig med, at det er det antal sager, der ender som børnefaglige undersøgelser.

Dette sker altid ud fra en socialfaglig vurdering med inddragelse af barnet i form af afholdelse af børnesamtale, inddragelse af udtalelser fra skoler, daginstitutioner, konsultativ bistand fra Børnehus Syd og politiet.

- Vi afholder børnesamtale i alle de underretninger, vi modtager. Derefter skal vi risikovurdere, om samtalen giver anledning til at handle akut (anbringelse udenfor hjemmet), eller om barnet kan være i hjemmet med støtte, fortæller Helle Lindholm Christensen, leder af administration og modtagelsen i Fredericia Kommune.

Annonce

Vi har personale, der kan arbejde terapeutisk med forældrene, så de kan hjælpe barnet videre og eventuelt selv få støtte til at håndtere krisen.

Helle Lindholm Christensen, leder af administration og modtagelsen, Fredericia Kommune
Der er indtil videre i år færre underretninger, der går på vold og seksuelle overgreb, end sidste år. Kommunen har helt klare regler for, hvad der skal ske, når der lander sådan en underretning - eller en hvilket som helst anden - i deres mailbox. Screenshot

Sikre hjælpen

Hvis der er hold i underretningen, bliver børnene altid henvist til Børnehus Syd. Det er dog kun gældende, hvis krænkeren er over 18 år. Er krænkeren under 18, har Fredericia Kommune mulighed for at anvende Januscenteret, som er et tilbud for krænkere under 18 år. Det er beliggende i Aarhus og Odense.

Der er samtidig psykologer til rådighed i kommunen, der kan afhjælpe både offeret og krænkeren individuelt.

- Vi har altid et tæt samarbejde med børnehuset for at sikre, at børn og forældre får den rette hjælp i løbet af de fire måneder, en børnefaglig undersøgelse maksimalt må vare, siger Helle Lindholm Christensen.

Hjælp til forældre

Et forløb i Børnehus Syd begynder efter fælles beslutning fra politiet, kommunen og Børnehus Syd. Det er kommunen, der henviser, men det er en tværfaglig koordination. I tilfælde, hvor overgreb har fundet sted, en gerningsmand er fundet og blevet dømt, er der stadig mulighed for at få hjælp i børnehuset. Også til forældrene.

- Det er en kommunal opgave at hjælpe forældrene. Vi har personale, der kan arbejde terapeutisk med forældrene, så de kan hjælpe barnet videre og eventuelt selv få støtte til at håndtere krisen. Det handler om at give forældrene redskaberne til at kunne samle op på deres barn, lyder det fra lederen.

Det har ikke været muligt at få de præcise tal på, hvor mange af underretningerne Fredericia Kommune modtager, der munder ud i forløb i Børnehus Syd.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Borgere får besked om skift af privat hjemmehjælp: Men kommunen afventer endelig underskrift

Læserbrev

Kære byrådspolitikere, hvornår begynder I at tage ungdommen alvorligt?

Fredericia Kommune sparer på ungdommen, når de sparer på Ungdommens Hus. Og burde det ikke være lige modsat i en tid, hvor unge ifølge Sundhedsministeriet mistrives mere end nogen sinde før? Det er nu 13 år siden, at jeg satte min fod på Norgesgade 46a for første gang. Den dag i dag, mange år efter, har Ungdommens Hus stadig en stor plads i mit hjerte, og jeg er taknemlig for, at jeg har haft muligheden for at udvikle mig under trygge rammer som huset og personalet har skabt. Da jeg startede på Ungdommens Hus, havde jeg svært ved at finde mig til rette og finde ud af, hvad min rolle i livet var. På Ungdommens Hus blev jeg mødt af ansatte, som tog mig alvorlig, og som vigtigst af alt lyttede. Jeg lærte, at jeg som ung er vigtig. Jeg lærte om værdierne af fællesskab og demokrati. Jeg lærte, at jeg som ung, sammen med andre unge, kan være medskaber af det samfund, som vi ønsker. Og er det ikke netop det, vi ønsker af unge i dag. At de trives så meget, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og samfundet som demokratiske borgere? For at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at have et rum til de unge, hvor det er muligt. Et rum som Ungdommens Hus, hvor unge kan føle sig mødt, og hvor de tør påtage sig ansvar og sætte handling på idéer og drømme. Men hvem skal skabe det rum, når Fredericia Byråd vil spare 50% af personalet på Ungdommens Hus væk? Og hvad skal der ske med de unge over 18, som Fredericia Byråd vil smide ud af huset? Ungdommens Hus i Fredericia har ikke brug for besparelser eller aldersbegrænsninger, tværtimod har de brug for flere resurser. Ungdommen i Fredericia har brug for, at byrådspolitikkerne lytter til dem og tager dem seriøst. Så kære byrådspolitikkr, hvilken fremtid ønsker du for Fredericias ungdom?

Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Fredericia For abonnenter

Efter debat om udbud: Embedsmænd og Kære Pleje mødes fredag morgen

Annonce