Annonce
Fredericia

Kommunen hjælper med at opspore smittede: - Jeg bliver ikke overrasket, hvis smittetallet stiger over de kommende dage

Hygiejnesygeplejerske Birgitte Sachmann (t.v.) er med i kommunens taskforce, og hun har blandt andet en tæt dialog med IBC Lillebælt, som har haft smitteudbrud. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Torsdag gik Fredericia Kommune "i rød" på grund af det stigende smittetal. Nu hjælper kommunens taskforce med at opspore nye smittede. Indtil videre kan de nye smittede spores til udbruddene på Fredericia Gymnasium og IBC.
Annonce

Fredericia: Den kommunale corona-taskforce er klar med assistance til både Fredericia Gymnasium og IBC Lillebælt, efter at Fredericia er blevet en "rød" kommune med mange nye tilfælde af coronasmitte.

- Vores hygiejnesygeplejerske er i tæt kontakt med IBC, som tog kontakt til os. Det er en fælles opgave for kommunen og Styrelsen for Patientsikkerhed at opspore de smittede og finde ud af, hvem de har været i tæt kontakt med, fortæller borgmester Jacob Bjerregaard (S), som står i spidsen for kommunens taskforce.

Fredag middag var 16 elever og én lærer på Fredericia Gymnasium testet positiv for covid-19, og det samme var tre elever fra IBC Lillebælt. Og i weekenden kommer regional testkapacitet til gymnasiet, hvor ansatte og elever kan blive podet.

- Jeg bliver ikke overrasket, hvis smittetallet stiger over de kommende dage, siger Jacob Bjerregaard, som beretter om en tæt dialog med uddannelsesinstitutionerne.

- Selvom de unge mennesker er institutionernes ansvar, er det vores allesammens unge mennesker. De har forældre, som arbejder på vores plejehjem, og de har bedsteforældre, som ikke må blive smittet. Det er en fælles opgave, siger borgmesteren.

Annonce

Meget peger på smitte til fest

Mange af de smittede er fra én bestemt 2.g-klasse på Fredericia Gymnasium, og nogle af de smittede har deltaget i et par fester, der har været i weekenden. Opsporingsarbejdet peger indtil videre på, at alle smittede har relation til festerne eller klasserne.

- Det er svært at føre bevis for, hvor der præcist har været smitte. Men alt peger i retning af, at de unge bliver smittet i deres fritid. Nogle af dem har holdt fest sammen, og meget peger på, at der har været smitte der, siger Jacob Bjerregaard.


Jeg bliver ikke overrasket, hvis smittetallet stiger over de kommende dage.

Jacob Bjerregaard


Både borgmesteren og lederne på det almene gymnasium og handelsgymnasiet har opfordret de unge til at stoppe festerne for en stund.

- Vi har en appel til de unge og deres forældre om, at det er vigtigt at lade være med at arrangere private fester lige nu, hvor man kommer tæt på hinanden, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce

Kontakt med restauranter

Også barer og restaurationer er blevet kontaktet af ansatte fra kommunens taskforce. Med en påmindelse om, at det er vigtigt at overholde retningslinjerne om for eksempel afstand.

- Vi har en god dialog med restaurationerne. De har et ansvar for at overholde retningslinjerne. Men i sidste ende er det også op til gæsterne på restaurationerne at have den korrekte adfærd, siger Jacob Bjerregaard.

Lokale smitteudbrud har hele tiden været et realistisk scenarie, men borgmesteren glæder sig over, at der indtil videre ikke har været smitte på plejehjem eller bosteder med udsatte borgere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mundbind eller visirer rykker ind på kommunale institutioner - værnemidler er klar

Fredericia

Politikere vil bekæmpe problemet med larm: - Støjgener fra trafik er et paradoks

Annonce