Annonce
Fredericia

Kommunen: Sideveje må lukkes - find alternative veje ind til Erritsø om aftenen

Billisterne må finde alternative veje, lyder det fra kommunen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Snoghøj Landevejs sideveje vil som udgangspunkt være lukkede om aftenen og natten de kommende uger, mens der lægges ny asfalt, oplyser Fredericia Kommune.

Annonce

Erritsø: Der vil under de næste ugers asfaltarbejde på Snoghøj Landevej som udgangspunkt være lukkede sideveje.

Det konstaterer vejingeniør Lasse Hasle Nørgaard, Fredericia Kommune, overfor Fredericia Dagblads spørgsmål om de problemer, der opstod tirsdag aften for bilister med ærinde til Erritsø.

- Sidevejene til Snoghøj Landevej er som udgangspunkt nødvendige at lukke under asfaltarbejdet. Dels for at holde arbejdsområdet fri for trafik, dels for at sikre trafikafviklingen for de ligeud kørende på Snoghøj Landevej, siger han.

- Kunne det skiltes bedre?

- Det er vanskeligt at skilte omkørsel, da der er mange forskellige retninger, som de forskellige trafikanter kan ønske at køre, hvorfor det ofte ikke giver mening at skilte tilbage på ruten, siger Lasse Nørgaard.

Rådet er derfor at finde alternative veje først som sidst.

- Som udgangspunkt kan man altid køre ind og ud i den sydlige ende, dvs. til/fra Erritsø vest fra Kolding Landevej via fx Tonnekjærsvej og til/fra Erritsø øst fra Vesterballevej via Kolding Landevej, oplyser vejingeniør Lasse Hasle Nørgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Endnu et villa-indbrud

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce