Annonce
Danmark

Kommunerne undgår helst at stå for seniorpension midlertidigt

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Politisk flertal vil have kommunerne til at stå midlertidigt for ny seniorpension, men det vil de helst ikke.

Efter måneders tovtrækkeri er et flertal i Folketinget blevet enige om, at kommunerne midlertidigt skal stå for at administrere ordningen med den nye seniorpension fra nytår.

Fremover bliver det ATP, der skal stå for det, men myndigheden skal bruge et år på at blive klar, så derfor skal kommunerne, der står for den gamle ordning i dag, klare den nye midlertidigt. Der er bare et problem: Kommunerne vil ikke.

- Det her er ikke en opgave, vi ønsker at løse på så kort en horisont. Vi ville skulle ansætte medarbejdere og kort efter fyre dem igen. Det er ikke særlig attraktivt og ikke en ordentlig behandling af medarbejderne, siger Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus og formand for KL.

Hvis et flertal i Folketinget ønsker det, vil han dog påtage sig opgaven.

Efter flere måneder accepterede aftalepartierne mandag, at kommunerne midlertidigt får opgaven med at håndtere, hvem der skal have seniorpension, når den nye ordning træder i kraft fra nytår. Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kunne ATP ikke nå at blive klar.

Spørgsmålet er derfor, om det ikke er den bedste løsning at lade kommunerne stå for det midlertidigt, når de allerede har opgaven i dag. Det mener kommunerne ikke.

- Den bedste løsning er at lægge opgaven permanent hos kommunerne, så kan vi tage den tid, der skal til for at finde de rigtige folk til at løse opgaven. Det her er det værste af alle verdener, hvor vi kommer til at få dårlige løsninger, som er dyre, fordi man skal opbygge dobbelt kapacitet hos os og ATP, siger Jacob Bundsgaard.

Han medgiver, at kommunerne på relativt kort tid vil kunne stå for at implementere ordningen, da kommunerne har erfaringen, modsat ATP. Den nye ordning ventes dog at omfatte flere, der får seniorpension, og derfor er der brug for flere ansatte ifølge KL.

En række partier blev under den venstreledede regering enige om en ny ordning for seniorpension. Socialdemokratiet har siden tilsluttet sig aftalen.

Ordningen giver personer, der opfylder en række krav, mulighed for at forlade arbejdsmarkedet seks år før tid. Samtidig får de seniorpension, indtil de når pensionsalderen.

To af kravene for at kunne få seniorpension er, at man har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen.

- Det er korrekt, at det er med kort varsel, og derfor kræver det også en ekstra indsats at nå i mål. Den daværende borgerlige regering og forligspartierne udskød bevidst at tage stilling til aftalens sværeste del, nemlig hvem der skal visitere til seniorpension, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.

Desuden påpeger han, at det er et ønske fra aftalepartierne, at det skal træde i kraft fra årsskiftet. Han fremhæver, at kommunerne stod for det gamle system, der erstattes.

- Med indførelsen af seniorpension, så skal kommunerne jo ikke længere administrere seniorførtidspensionsordningen. Derfor er der ikke tale om at bygge et system op helt fra bunden, og kommunerne har kompetence og ressourcer på området, siger Peter Hummelgaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce