Annonce
Fredericia

Kondomet er kun til engangsbrug: Du og kæresten tager EU med i seng

I EU-sammenhæng betragtes kondomer som medicinsk udstyr. Det stiller krav til mærkningen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
EU er til stede næsten overalt. Husk at sende unionen en tanke under næste hyrdetime.

Fredericia: Hvis et kondom skal godkendes til salg i EU, skal det leve op til en stribe krav. Ikke bare til holdbarhed, slidstyrke og materialevalg. Der er også krav til brugervejledningen.

Ifølge EU-regler fra 2008 skal det eksempelvis fremgå, at kondomet er til engangsbrug. Det skal stå enten på selve kondomet eller på pakken eller på en indlægsseddel. Uden sådan en tydelig mærkning kunne forbrugeren komme til at genbruge dutten. Og så kan mange ting jo gå galt.

Det kan måske virke pudsigt, at EU øjensynligt tror, at nogen kunne finde på at genbruge et kondom. Men i virkeligheden hænger regelkravet sammen med, at kondomer betragtes som medicinsk udstyr. Og reglerne for medicinsk udstyr i bred forstand kræver tydelig mærkning. For eksempel at et blodprøve-kit eller en skalpel er ment til éngangsbrug.

På gågaden i Fredericia er det ikke lykkedes redaktionen at finde en eneste person, der er i tvivl om kondomers éngangs-status. Men ingen har lyst til at udtale sig med navn og foto.

- Man vil jo gerne genbruge og være bæredygtig og alt det der. Men at genbruge kondomer ville være at strække den liiige langt nok, lyder det fra en ung mand og hans bedre halvdel.

EU-reglerne kræver i øvrigt også, at der på kondomerne findes en brugsvejledning, der ikke er til at misforstå.

Og ja, der er EU-standarder for kondomers størrelse. Men der er "elastik" i standarden, så kondom-producenterne kan variere lidt alt efter kundesegmenter og nationale forskelle i arveanlæg.

Annonce
Her er en tydelig brugsanvisning, som forbrugeren måske skal læse op på, inden brugssituationen opstår. Samt den krævede melding om, at kondomet er til éngangsbrug. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Borgere får besked om skift af privat hjemmehjælp: Men kommunen afventer endelig underskrift

Læserbrev

Kære byrådspolitikere, hvornår begynder I at tage ungdommen alvorligt?

Fredericia Kommune sparer på ungdommen, når de sparer på Ungdommens Hus. Og burde det ikke være lige modsat i en tid, hvor unge ifølge Sundhedsministeriet mistrives mere end nogen sinde før? Det er nu 13 år siden, at jeg satte min fod på Norgesgade 46a for første gang. Den dag i dag, mange år efter, har Ungdommens Hus stadig en stor plads i mit hjerte, og jeg er taknemlig for, at jeg har haft muligheden for at udvikle mig under trygge rammer som huset og personalet har skabt. Da jeg startede på Ungdommens Hus, havde jeg svært ved at finde mig til rette og finde ud af, hvad min rolle i livet var. På Ungdommens Hus blev jeg mødt af ansatte, som tog mig alvorlig, og som vigtigst af alt lyttede. Jeg lærte, at jeg som ung er vigtig. Jeg lærte om værdierne af fællesskab og demokrati. Jeg lærte, at jeg som ung, sammen med andre unge, kan være medskaber af det samfund, som vi ønsker. Og er det ikke netop det, vi ønsker af unge i dag. At de trives så meget, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og samfundet som demokratiske borgere? For at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at have et rum til de unge, hvor det er muligt. Et rum som Ungdommens Hus, hvor unge kan føle sig mødt, og hvor de tør påtage sig ansvar og sætte handling på idéer og drømme. Men hvem skal skabe det rum, når Fredericia Byråd vil spare 50% af personalet på Ungdommens Hus væk? Og hvad skal der ske med de unge over 18, som Fredericia Byråd vil smide ud af huset? Ungdommens Hus i Fredericia har ikke brug for besparelser eller aldersbegrænsninger, tværtimod har de brug for flere resurser. Ungdommen i Fredericia har brug for, at byrådspolitikkerne lytter til dem og tager dem seriøst. Så kære byrådspolitikkr, hvilken fremtid ønsker du for Fredericias ungdom?

Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Fredericia For abonnenter

Efter debat om udbud: Embedsmænd og Kære Pleje mødes fredag morgen

Annonce