Annonce
Erhverv

Konfirmation under pres efter Hejse Kro-lukning: - Jeg har ingen plan B

Lars Midtgaard havde bestilt en konfirmationsfest på Hejse Kro 12. maj, men nu må han finde en anden løsning. Arkivfoto: Torben Glyum
Lukningen af Hejse Kro har sat Lars Midtgaard fra Skærbæk i knibe. Hans datter Maja skal konfirmeres 12. maj, og festen skulle holdes på Hejse Kro. Han har ikke hørt noget fra kroen.

Fredericia: Hejse Kro er lukket, og det har sat Lars Midtgaard fra Skærbæk i en knibe. Datteren Maja skal konfirmeres 12. maj, og festen var booket hos Hejse Kro.

- Jeg har bare læst om det, men officielt har jeg ikke hørt noget fra dem, siger Lars Midtgaard, som sammen med familien er sat under tidspres lidt over en måned før festen.

- Det er ikke fordi, vi står og har en plan B til sådan noget, siger han om den kommende fest med 30 gæster.

Folk booker fem år før

15. marts skrev Fredericia Dagblad, at driftsselskabet bag Hejse Kro var begæret konkurs, men at kroen stadig var åben.

I den forbindelse ringede kroens bestyrer Lene Vestergaard Madsen rundt til folk, der havde bestilt et selskab og forsikrede om, at det ikke fik betydning for festen. Hun talte også med Lars Midtgaard.

- Det er ikke fordi, vi bebrejder dem noget. Jeg tvivler på, det går konkurs med vilje. Man vil selvfølgelig gerne have besked fra dem i stedet for at skulle læse om det i avisen, men de har sikkert også været under pres, siger Lars Midtgaard.

Han overvejer nu, om der skal sættes telt op i haven.

- Det er svært at finde andre steder, for folk booker tit stedet fem-seks år før konfirmationen. Så jeg synes, det er træls at få den besked fire-frem uger før, siger Lars Midtgaard.

Til gengæld mister han ikke penge på situationen, for festen var kun bestilt, men ikke forudbetalt.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce