Annonce
Middelfart

Konfirmationspengene blev starten på en millionforretning

Duoen bag Myselfie, Peter Lynggaard Petersen (tv) og Thomas Bennedsen, fortæller om deres iværksættereventyr, som blandt andet har ført dem forbi "Løvens Hule", ved et morgenmøde i Middelfart Sparekasse. PR-foto
Myselfie lejer selfie-kameraer ud, og virksomheden er i dag en millionforretning på vej til udlandet. Makkerparret bag begyndte i en anden del af festuniverset, nemlig som DJ’s.

Middelfart: Få inspiration fra duoen bag iværksættersuccesen "Myselfie". De fortæller om deres rejse fra teenageværelset til "Løvens Hule" ved et morgenmøde i Middelfart Sparekasse, lyder det i en pressemeddelelse fra sparekassen:

- Vil du have trykprøvet din iværksætteridé, og har du mod på at gøre det, mens én million ser med, ja, så er der nok ikke noget bedre sted end "Løvens Hule" på DR 1.

Det mod havde douen bag Myselfie, Thomas Bennedsen og Peter Lynggaard Petersen. Og det gav pote. De gik fra udsendelsen med én million kroner og opbakning fra alle løver til deres virksomhed.

Annonce

Først var de DJ's

Myselfie lejer selfie-kameraer ud, og virksomheden er i dag en millionforretning på vej til udlandet. Makkerparret bag begyndte i en anden del af festuniverset, nemlig som DJ’s. Dengang var Thomas Bennedsen 14 år, og som kunde i Middelfart Sparekasse fik han hjælp allerede inden første nummer var spillet. Ikke i form af penge, for han lagde ud med at købe udstyr for sine konfirmationspenge.

Dengang var det et sponsorat af T-shirts og kasketter. Siden kom kassekredit, finansiering af varevogne og andre mere traditionelle bankforretninger til.

Myselfies udvikling er historien om den gode idé, gåpåmod og hårdt arbejde, der lønner sig. Hør historien fra makkerparret i Middelfart Sparekasses hovedsæde i Middelfart torsdag 21. november fra klokken 8.30 til klokken 10.

Alle er velkomne. Det er gratis, forhåndstilmelding er dog nødvendig. Det sker på Middelfart Sparekasses hjemmeside, midspar.dk. Morgenmødet er arrangeret i samarbejde med Middelfart Erhvervscenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce