Annonce
Udland

Kong Harald frygtede tronbestigelse for 30 år siden

Det er søndag 30 år siden, kong Harald og dronning Sonja besteg tronen, men dagen bliver ikke markeret med officielle begivenheder eller ceremonier, da Norge er lukket meget ned på grund af coronaviruspandemien. Foto: Lise Åserud/Ritzau Scanpix
Coronapandemien betyder, at kong Haralds 30-årsdag forløber uden ceremonier.

Det er søndag 30 år siden, Norges kong Harald og dronning Sonja besteg tronen. Men dagen bliver ikke markeret med officielle begivenheder eller ceremonier, da landet er lukket meget ned på grund af coronaviruspandemien.

Det rystede Norge, da meddelelsen om kongens død kom sent om aftenen den 17. januar 1991. Morgenen efter talte kong Harald til den norske befolkning i radioen.

- Kære landsmænd. Hans Majestæt Kong Olav er gået bort. Et stort tab og en dyb sorg har ramt os alle. I denne tunge stund giver det mig og min familie styrke at vide, at hele det norske folk sammen med os deler sorgen ved min kære fars død, sagde kongen.

Samme nat havde han i overensstemmelse med Grundloven indkaldt regeringen til statsråd på slottet. Han havde også aflagt ed på at regere landet i tråd med lovene og forfatningen.

I eftertiden har kong Harald antydet, at det var skræmmende at måtte tage ansvar og vise karakterstyrke midt i sorgen over at have mistet sin far. Samtidig fandt han det skræmmende at skulle leve op til sin far.

- Jeg var meget skræmt. For at være helt ærlig, så var jeg temmelig sikker på, at jeg ikke ville kunne klare det. Han var jo utrolig populær, sagde kong Harald til nyhedsbureauet NTB i 2017.

Kong Harald blev født i Norge i 1937. Det var den første norske prinsefødsel i 567 år. Hans far, kong Olav V, var født prins til Danmark, men blev kronprins af Norge, da hans forældre skulle overtage tronen i landet.

Kong Olav giftede sig med sin kusine, prinsesse Märtha, og sammen fik de først to prinsesser og siden en prins - Harald - som qua sit køn var arveberettiget.

Det norske regentpar er i dag begge 83 år og er stadig aktive og optaget af deres royale forpligtelser - til trods for at kongen er plaget af et skrantende helbred. Under sygemeldinger har hans søn, kronprins Haakon, taget over.

Selv om kronprins Haakon ikke er regentparrets førstefødte - det er den prinsesse Märtha Louise - skal han en dag overtage tronen.

Kong Harald mødte sin hustru i 1959, da de begge var i starten af 20'erne. Men der skulle gå næsten et årti, før de officielt kunne stå frem som et par, da flere politikere og selv kong Haralds far var imod, at han ville gifte sig med en borgerlig kvinde.

/ritzau/NTB




King Harald V of Norway (L) and Queen Sonja of Norway pose for a Christmas photograph in the Royal Palace in Oslo, on December 15, 2020. (Photo by Håkon Mosvold Larsen / NTB / AFP) / Norway OUT. (Foto: HAKON MOSVOLD LARSEN/Ritzau Scanpix). Foto: Hakon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Få dage efter storbranden på Nørrebrogade: Nedbrændt virksomhed rejser sig hurtigt igen

Fredericia

Ny strategi giver gevinst: Der testes på livet løs i Fredericia

Annonce