Annonce
FC Fredericia

Kontraktudløb: FC Fredericia kan miste et helt hold til sommer

Dennis Høegh skærmer bolden fra Steven Enna ved torsdagens træning i FC Fredericia. Efter fem år i klubben, kan det være slut til sommer for den rutinerede offensiv-spiller. Foto: Peter Leth-Larsen
FC Fredericia har 11 spillere med kontraktudløb denne sommer. En af dem er Dennis Høegh, som har været i klubben siden 2015.

Fredericia: 11 FC Fredericia-spillere står til kontraktudløb denne sommer.

Blandt dem er markante navne som Dennis Høegh, Nicolaj Ritter og Mathias Gertsen, som på hver sin måde er nøglespillere for klubben.

Det er ikke noget nyt, at FC Fredericia står med mange udløb efter en sæson. Det har direktør Stig Pedersen prøvet utallige gange. Det, der gør denne situation speciel, er, at kontrakterne står til udløb den 1. juli, mens 1. division først stopper søndag den 26. juli som følge af corona-krisen.

- Vi tilbyder alle vores spillere en forlængelse af kontrakten med en måned. Nogle vil vi forsøge at forlænge med længere ud i fremtiden, og andre vil vi ikke skrive en længere kontrakt med. Det er vores plan, medmindre vi får gode argumenter for ikke at gøre det, siger Stig Pedersen.

Han vil selvsagt ikke ud med, hvilke spillere man gerne vil have bliver, og hvilke der ikke skal forvente en længere kontrakt.

I kan vel ikke tvinge spillerne til at skrive under på en forlængelse. Risikerer I, at de 11 spillere med kontraktudløb siger nej?

- Dét scenarie anser jeg som værende meget usandsynligt, konstaterer Stig Pedersen.

FC Fredericias kontrakter

Disse spiller har udløb til sommer:

Dennis Høegh
Nicolaj Ritter
Mathias Gertsen
Martin Mikkelsen
Jacob Buus
Mathias Johannsen
Andreas Raahauge
Lukas Enevoldsen
Victor Torp (Lejet i FC Midtjylland)
Uzo (Lejet i FC Midtjylland)
Nikolaj Kirk (Lejet i FC Midtjylland)

Disse spillere har kontrakt forbi sommer:

Andreas Oggesen
Christian Ege Nielsen
Anders Holvad
Alexander Nybo
Kristian Kirkegaard
Joachim Wagner
Agon Mucolli
Steven Enna
Erik Nissen

En speciel situation

Lige nu foregår der drøftelser i Divisionsforeningen og Spillerforeningen om, hvordan man konkret griber situationen an.

Der har været meget snak om eksempelvis Emmanuel Sabbi fra Hobro, som stod til at skifte til OB den 1. juli på en fri transfer. Det kommer formentlig ikke til at ske, da man må forvente en regel om, at han ikke kan spille for sin nye arbejdsgiver, før sæsonen er tilendebragt.

Samme situation står FC Fredericias højre back Jacob Buus i. Det er en slet skjult hemmelighed, at han skifter til AC Horsens på en fri transfer denne sommer. Men også han må formentlig vente, til der er spillet færdig. Dén diskussion foregår netop nu - og den har utallige facetter.

Dennis Høegh har spillet i FC Fredericia siden 2015 og står også uden kontrakt. Hans kontrakt er udløbet 1. juli, men turneringen slutter en lille måned senere.

- Det er en speciel situation. Både for klubben og spillerne. Vi kan alle sammen forlænge en måned ekstra, men man vil jo også gerne vide, hvad der så skal ske efter det, siger Dennis Høegh.

Annonce

Hvad skal jeg?

Dennis Høegh er blevet 31 år gammel og vil stadig gerne spille fodbold. Også selvom han er i gang med en uddannelse i historie og samfundsfag, som fylder mere og mere.

- Jeg har fået indikationer, der viser, at klubben gerne vil beholde mig. Der er nogle ting med corona-situationen man skal have styr på først. Og det forstår jeg godt, siger Dennis Høegh og fortsætter.

- Men jeg har også min egen fremtid at tænke på. Jeg har en familie, der skal forsøges, og regninger, der skal betales. På et tidspunkt må man sætte en streg i sandet og finde ud af, hvad man vil.

Han forlænger gerne sin kontrakt med en måned i første omgang.

- Det virker som en god løsning, konstaterer han.

Dennis Høegh spillede seks kampe for FC Fredericia i efteråret 2019 og fik 264 minutter i alt. Han var undervejs plaget af en knæskade, som holdt ham ude i sæsonens første 12 kampe.

Dette hold kan FC Fredericia mister til sommer. Tre af spillerne, Torp, Kirk og Uzo, er på leje fra FC Midtjylland. Resten står, i skrivende stund, uden kontrakt efter sæsonen.
Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunen har penge i kassen men må ikke bruge dem: Udvalg har udskudt besparelser til august

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

Alarm 112 For abonnenter

Mor på 85 sad også fast i elevator: Datter hamrede hul i glas for at få frisk luft ind til hende

Alarm 112

Indbrud i flere kælderrum: Politiet har endnu ikke fået alle anmeldelser

FC Fredericia

FC Fredericia-træner: Spillerne fortjener så meget kredit

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

FC Fredericia

FC Fredericias målhelt: Jeg vil gerne til en større klub

Fredericia

Så enkelt kan det gøres: Klodset løsning kan hjælpe handicappede på café

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Fredericia

Ny borgerliste på plads: Ekskluderet konservativt trekløver går til valg på egen liste

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia

Alarm 112

Brand i lejlighed hurtigt slukket: Ild var opstået i håndklæde på en dør

Annonce